Hver anden dreng får bryster
Ny forskning tyder på, at mere end halvdelen af alle danske drenge udvikler bryster i løbet af puberteten. Mange bliver bekymrede eller flove over brysterne.

En ny dansk undersøgelse tyder på, at op mod 60 procent af alle drenge udvikler bryster i puberteten. For langt de fleste drenges vedkommende forsvinder brysterne igen. (Foto: David Andrew Copeland, Dr. Mordcai Blau)

En ny dansk undersøgelse tyder på, at op mod 60 procent af alle drenge udvikler bryster i puberteten. For langt de fleste drenges vedkommende forsvinder brysterne igen. (Foto: David Andrew Copeland, Dr. Mordcai Blau)

Når puberteten sætter ind, er det ikke kun i pigernes omklædningsrum, at der begynder at dukke bryster op.

Forskere har for første gang undersøgt udbredelsen af brystudvikling blandt danske drenge, og den nye undersøgelse tyder på, at mere end halvdelen af alle drenge udvikler brystkirtler i løbet af puberteten.

»Når vi ser på drenge, som er i et særligt stadie af deres pubertet, så er det faktisk helt op mod 60 procent af drengene, som har brystudvikling,« fortæller læge og ph.d.-studerende Mikkel Grunnet Mieritz, som står bag den nye undersøgelse.

Han påpeger, at de små drengebryster som oftest er ufarlige, men for mange pubertetsdrenge giver de kvindelige attributter alligevel anledning til bekymring og flovhed.

Drengebryster gør forældre bekymrede

På Aarhus Universitetshospital nikker børnelæge Kurt Kristensen genkendende til billedet af, at masser af pubertetsdrenge midlertidigt udvikler bryster.

»Som læger anser vi det for at være et helt normalt fænomen, og vi plejer generelt at sige, at omkring halvdelen af alle drenge får det.«

»Men jeg tror ikke, at der er så mange, der kender til fænomenet, og vi oplever en del forældre, som bliver frygteligt angste for, hvad det er for noget, når deres teenagedreng pludselig får brystudvikling,« fortæller Kurt Kristensen, som er overlæge på børneafdelingen på Aarhus Universitetshospital.

Voksne mænd får også bryster

Blandt læger er mandlig brystudvikling kendt under betegnelsen gynækomasti, og fænomenet kan også ses hos voksne mænd.

Lægerne skelner imidlertid mellem tilfælde af mandebryster, som udelukkende består af fedtvæv – og som typisk skyldes overvægt – og tilfælde, hvor der dannes egentlige brystkirtler.

»Normalt har mænd ikke kirtelvæv bag ved deres brystvorter, men drenge med gynækomasti begynder at danne kirtelvæv ved brystet. Nogle af drengene oplever en ømhed ved brystvorterne, ligesom piger beskriver det, når de får bryster. Andre opdager det, fordi brystvorten typisk begynder at stikke frem,« fortæller Mikkel Grunnet Mieritz fra Rigshospitalet.

Han tilføjer, at drengenes bryster størrelsesmæssigt kan være »alt lige fra en lille ært til noget, der ligner et begyndende pigebryst.«

Psykisk hårdt for drenge at få bryster

Selvom drengebryster er et helt normalt og uskadeligt fænomen blandt pubertetsdrenge, så fortæller overlæge Kurt Kristensen, at mange teenagedrenge bliver kede af forandringerne i deres brystregion.

»Rent psykisk kan det være svært for drengene, at de pludselig begynder at have brystudvikling. De vil måske ikke vise sig i bar overkrop på stranden, eller de er flove over at klæde om til gymnastiktimerne. I nogle familier er man bange for, at det er knude i brystet og så tror man, at det er en kræftsygdom. Derfor får vi en del af de her drenge henvist til hospitalerne,« forklarer Kurt Kristensen.

Fakta

Gynækomasti er en forstørrelse af det ene eller begge bryster hos en mand.

Tilstanden skyldes vækst af kirtelvæv i brystet.

Blandt drenge i puberteten er gynækomasti meget udbredt, og der er hos langt de fleste tale om en ufarlig og forbigående tilstand.

Hos voksne mænd er tilstanden som regel også godartet, men den kan skyldes flere forskellige sygdomme.

Hvis en mand har fysiske eller kosmetiske gener af brysterne, eller der er mistanke om kræft, kan en fjernelse af brysterne med operation blive nødvendigt.

Kilde: Sundhed.dk

Ph.d.-studerende Mikkel Grunnet Mieritz er enig i, at selv bittesmå bryster kan gøre psykisk ondt på en dreng i pubertetsalderen.

»Det sker alt sammen i en sårbar periode for drengene, hvor de går meget op i, hvordan de ser ud og udvikler sig i forhold til andre drenge. Så det er mit indtryk, at det fylder meget for nogle af drengene,« siger Mikkel Grunnet Mieritz.

Til drenge, som er bekymrede over at have brystudvikling, har forskeren imidlertid en opmuntrende melding:

»Vi ved fra udenlandske undersøgelser, at det går væk igen hos over 90 procent af drengene. Man siger generelt, at det forsvinder i løbet af et år til halvandet,« siger Mikkel Grunnet Mieritz.

Sådan har forskerne gjort

I Mikkel Grunnet Mieritz nye undersøgelse, som netop er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Clinical Endocrinology, har han sammen med sine kolleger analyseret data fra 133 raske drenge i alderen 11,2 år til 17,4 år.

Alle drengene havde påbegyndt puberteten, da de i perioden 2006-2008 blev undersøgt i forbindelse med forskningsprojektet ’Den københavnske pubertetsundersøgelse’.

På netop det tidspunkt, hvor lægerne på Rigshospitalet undersøgte dem, havde 23 procent af alle 133 drenge brystudvikling.

Men når forskerne inddelte drengene alt efter, hvor langt de var nået i deres pubertet – de såkaldte Tanner-stadier – så viste det sig, at 10 ud af 16 drenge på et særligt stadie sent i puberteten, havde brystudvikling.

»Tannerstadiet inddeler drengene i forskellige stadier alt efter, hvor langt deres kønsorganer er nået i udviklingen. Det viste sig, at blandt de drenge, som var på stadie fire ud af fem, havde 60 procent af drengene brystudvikling,« siger Mikkel Grunnet Mieritz.

Passer med udenlandske tal

Resultatet stemmer fint overens med udenlandske undersøgelser af udbredelsen af brystudvikling blandt drenge, fortæller den amerikanske professor Harold E. Carlson.

»De tal, som Mieritz fremlægger om forekomsten af gynækomasti blandt pubertetsdrenge, stemmer fint overens med andre studier, som tidligere er publiceret,« fortæller professor Harold E. Carlson, som er leder af afdelingen for Endokrinologi ved Stony Brook University School of Medicine.

Forskerne ved endnu ikke præcist, hvorfor teenagedrenge har brystudvikling, men teorien er, at der på en eller anden måde opstår en ubalance i pubertetsdrengenes kønshormoner.

I morgen dykker Videnskab.dk dybere ned i årsagerne til, at drengebrysterne opstår.
 

Podcasten Brainstorm

Lyt til Videnskab.dk's podcast om hjernen, Brainstorm, herunder. Du kan også finde flere podcasts fra Videnskab.dk i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk