Alle, der har passet et lille barn, vil nikke genkendende til advarselssignalerne. Barnet har misset en lur eller fået for lidt søvn. Så nu er guldklumpen gnaven, grådlabil og stædig - og hverken kan eller vil ikke falde i søvn. Barnet er 'overtræt'.
Men er det virkelig muligt – at være mere træt end træt?
Det, vi har tendens til at kalde overtræthed, sker, når en følelsesmæssig tilstand, som angst, angst eller frygt, blokerer for vores evne til at falde i søvn; selv når vi er virkelig trætte.
Det er en overlevelsesrespons, der hjælper os med at holde os vågne, når vi er i fare, uanset hvor trætte vi er. Måske skal vi 'omfortolke' overtræthed for at hjælpe os med en bedre respons på barnets behov, når det sker.
Søvnpresset tager over
Den følelse, vi har sidst på dagen af at være søvnige og have brug for at sove, kaldes for søvnpresset.
Jo længere vi holder os vågne, desto mere stiger søvnpresset. Jo højere søvnpresset bliver, desto lettere er det som regel at falde i søvn. Hvis vi holder os vågne længe nok, falder vi til sidst i søvn, selvom vi forsøger at lade være.
Søvnpresset er forårsaget af ophobning af kemikalier (kaldet adenosiner) i hjernen. Det er proteiner, der bliver nedbrudt i hjernen, mens vi sover, og opbygget igen, mens vi er vågne.
For voksne tager denne proces omkring 14 til 16 timer. Hvis vi udskyder søvnen forbi dette punkt, kan opbygningen af adenosiner ikke fortsætte ukontrolleret. På et eller andet tidspunkt er vi nødt til at sove.
Søvnpresset stiger hurtigere hos babyer end hos voksne. Små babyer falder ofte i søvn efter at have været vågne i en time eller to.
I takt med at børnene bliver ældre, vokser søvnpresset langsommere. Men der går flere år, før et barn er i stand til at holde sig vågen hele dagen.
Hvad stopper os i at sove?
For at falde i søvn skal vi være rolige, afslappede og kunne slukke for hjernen, så opbygningen af søvnpresset kan få os til at falde i søvn.
Når noget blokerer for søvnpres-processen, som eksempelvis frygt, smerte eller tankemylder, risikerer vi at skulle kæmpe med søvnløshed.
På samme måde sker søvn lettere for en baby eller et barn, når søvnpresset er højt, de er i en rolig afslappet tilstand, og intet forhindrer, at de falder i søvn.
Men nogle gange har babyer og børn brug for hjælp til at blive rolige, før søvnpresset kan komme i gang, og de kan sove sødt.
For håndfast reaktion på overtræthed
Når en baby eller et lille barns søvnpres er stort, og behovet for at sove er stærkt, men de følelsesmæssigt ikke er i stand til at berolige sig selv, eller de er i en situation, hvor de ikke kan slappe af – hvor der er støj, lys eller aktivitet – kan vi muligvis betegne dem som overtrætte.
Følelsesmæssig udmattelse, som er en form for stress, forhindrer både børn og voksne i at sove og gør dem sure og gnavne.
Nogle gange kan reaktionen på overtræthed være for håndfast. Hvis barnet bliver beordret ind på sit værelse, smidt i seng, selvom det er ked af det, eller straffet for ikke at falde i søvn, når det bliver bedt om det, vil opildne barnet yderligere og skubbe søvnen længere uden for rækkevidde.
Ingen af os kan trods alt falde i søvn på kommando.
Hjælp baby med at sove
I denne situation skal vi huske, at babyer og små børn har brug for vores hjælp til at håndtere deres følelser. Det er vores opgave som forældre at hjælpe dem med at falde til ro, geare ned og slappe af som forberedelse til søvn.
Det kan vi gøre på mange måder. Fysisk kontakt som at putte, vugge, kærtegne, ae eller nusse virker for de fleste børn, selvom det skal huskes, at en del neurodivergerende børn kan finde berøring irriterende frem for beroligende.
Metoder uden fysisk kontakt virker også. Tilstedeværelsen af en afslappet voksen med langsom vejrtrækning kan berolige et barn, ligesom at lytte til blid snak, sang og nynnen.
Lad søvnpresset gøre sit arbejde
På tjekkisk er der et specifikt ord for at ligge med og hjælpe et barn til at slappe af, så barnet kan falde i søvn: uspávání.
På engelsk er der intet ord for processen med at hjælpe et barn med at slappe af, så søvnpresset kan hjælpe dem til at falde i søvn, så vi ender ofte med hverken at diskutere eller anerkende det.
Vi skal dog forstå, at det, vi kalder 'overtræthed', er en konflikt mellem et højt søvnpres og noget, der blokerer for effekten af det søvntryk.
I denne situation er aktiv fjernelse af blokeringen – frygt, smerte, angst – ved at hjælpe babyen og barnet til at falde til ro den hurtigste måde at hjælpe dem med at falde i søvn.
Næste gang, din baby har en nedsmeltning ved sengetid, eller dit barn får et raserianfald sidst på dagen, skal du kramme dem, nusse dem, tale blidt til dem og berolige dem.
Lad søvnpresset gøre sit arbejde, og de vil sove sødt på ingen tid.
Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.
\ Læs mere
\ Læs mere
