Er overtræthed en reel fysisk tilstand?

Hvis et lille barn ikke får sovet nok i løbet af dagen, risikerer småbørnsforældrene at stå i en velkendt situation.

Du ved, at barnet er træt, og at den sædvanlige puttetid for længst er passeret.

Men barnet er spilvågent og ruller rundt i tremmesengen, mens poserne vokser under forældrenes øjne.

Så er det, vi hiver ordet 'overtræt' frem for at beskrive, hvordan barnet har det.

Har begrebet egentlig en reel fysisk betydning? Eller læser vi stress og febrilskhed ind i situationen, lidt som forventningen om at børn bliver hyperaktive af sukker, selv om det ikke er sukkeret, som gør dem hyperaktive (som Folkeopplysningen ved NRK viste).

Forskning.no, Videnskab.dk's norske søstersite, har talt med søvnforsker ved Universitetet i Bergen Ståle Pallesen. Så kan vi kalde overtræthed en reel tilstand?

Ja - blandt små børn

»Begrebet er distinkt og fagligt tydeligt, når der er tale om små børn,« siger Ståle Pallesen til forskning.no.

Han har gennemgået relevant forskning for at granske overtræthedsbegrebet.

»Når spædbørn får for lidt søvn, reagerer de ikke som voksne.«

Han fortæller, at voksne ofte bliver tilbagetrukne og passive, mens børn - specielt i de første leveår - reagerer helt modsat. Ståle Pallesen kalder det en 'paradoksal søvnreaktion'. I stedet for at blive mere trætte, bliver børnene overgearede.

Denne reaktion kan også observeres blandt børn, der er ældre end to år gamle.

»De bliver mere overgearede og urolige, når de ikke får nok søvn i løbet af dagen. Så længe de er under tre år gamle, skal de gerne sove én til tre gange i løbet af dagen,« fortæller han og fortsætter:

»Men hvis de ikke får sig en lur, er det ofte mere vanskeligt at få dem til at sove.«

LÆS OGSÅ: Sådan får dit barn sunde søvnvaner

Unge hjerner under udvikling

Men hvorfor reagerer børn på denne måde? Hvad er det, der sker i kroppen?

»Det er et godt spørgsmål, og jeg tror ikke, vi ved præcist, hvorfor det er sådan,« indrømmer Ståle Pallesen.

Han mener dog, at det muligvis hænger sammen med en hjerne under udvikling.

»Børn er ikke i stand til at filtrere indtryk eller regulere følelser på en fornuftig måde. Det bliver for mange indtryk og stimuli, og hjernen er ikke udhvilet nok til at takle indtrykkene.«

Derfor risikerer man, at kroppens reaktion er stik modsat, hvad barnet egentlig har brug for.

Teoretisk set, tror Ståle Pallesen, at man vil være i stand til at observere overtræthed, hvis man foretog videnskabelige målinger på et overtræt barn.

»Jeg ved det ikke, men man ville muligvis være i stand til at se en stigning af stresshormonet kortisol,« forklarer han og tilføjer:

»Man kunne også se på hjerneaktiviteten og muligvis se bølger, som afslører, at barnet er både træt og aktiveret på én gang.«

Hjernebølgerne viser rytmiske mønstre, som fortæller noget om, hvordan nervecellerne i hjernen affyrer elektriske impulser. De forskellige søvnfaser er blandt andet karakteriseret ved specielle mønstre i forhold til vågen tilstand. Ifølge Ståle Pallesen er det grund nok til at gå ud fra, at overtræthed er et reelt vidensbaseret begreb blandt børn.

Overstimuleret af det moderne samfund?

Men hvad med voksne?

Flere taler for, at overtræthed også er en reel tilstand blandt voksne, og at den stjæler vores nattesøvn.

Søvnpsykologen Nerina Ramlakhan argumenterer for eksempel for, at det moderne samfunds distraktioner betyder, at vi altid er ‘på’ og derfor er for opgearede til at sove om aftenen, hvor vi egentlig er trætte og bør slumre.

LÆS OGSÅ: Hvorfor er man træt om dagen, men lysvågen om aftenen?

Det er en tilstand, hun kalder overtræthed, ifølge The Guardian. Ståle Pallesen er knap så sikker.

»Jeg ser, at begrebet bliver brugt til at beskrive forskellige ting, og det er mere tvetydigt, når der er tale om voksne,« siger han.

»Nogle bruger termen, når de lider af søvnmangel (søvn-deprivation), men ikke får sovet af en eller anden grund, for eksempel hvis de er overstimulerede eller aktiverede af noget i løbet af aftenen.«

Manglende synkronisering mellem søvnbehov og døgnrytme

Ståle Pallesen mener også, at begrebet kan bruges til at beskrive en manglende synkronisering mellem søvnbehov og døgnrytme.

»Hvis man for eksempel er vågen en hel nat og langt op ad formiddagen, kan det være vanskeligt at sove. Du har et stort, ophobet søvnbehov, men døgnrytmen siger, at du skal være vågen. Så stiger aktiveringen i kroppen, niveauet af kortisol og kropstemperaturen stiger,« forklarer han.

»Kroppen giver forskellige signaler: Det ene siger, du skal sove, de andre siger, at du skal være vågen.«

Det er, hvad nogle kalder overtræthed.

Ståle Pallesen fortæller også om en hypotese, som kaldes for 'søvntoget'. Det er teorien om, at følelsen af træthed både stiger og falder i løbet af aftenen, og at vi 'stiger ombord på søvntoget', når vi er i en søvnig fase.

»Men ideen om søvntoget har ikke vist en stærk sammenhæng mellem træthed og evnen til at falde i søvn om aftenen. Hvis søvntoget har en effekt, er den meget svag,« slutter Ståle Pallesen.

©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark.

LÆS OGSÅ: 10 fakta om god søvn, søvnbesvær og mærkelige søvnvaner

LÆS OGSÅ: Forsker: Der er langt flere søvnstadier, end vi kender til