Hvad sker der med vores muskler, når vi bliver ældre?

Næste gang, jeg har fødselsdag, runder jeg 55. Tillykke, du gamle! Musklerne i kroppen har samme alder, og det kan jeg godt mærke.

Det er åbenlyst, at personlige rekorder i enhver atletisk disciplin, uanset om det er i løb, spring eller kast, for mit vedkommende hører fortiden til.

Muskler bliver nemlig generelt mindre, svagere og langsommere med alderen, og særligt den såkaldte eksplosive styrke, som vi udnytter i sprint eller i afsæt til spring, svinder med alderen.

På oldboys-basketholdet er det efterhånden småt med 'hang time' (at hænge længe i luften, red.), når jeg selv og holdkammeraterne sætter af til hopskud.

Samtidig må vi nok også indrømme, at vi har trænet stadigt mindre hyppigt og intenst hen over de seneste årtier, mens kropsvægten til gengæld i gennemsnit er gået op, men desværre ikke just på grund af tilvækst af muskler.

Kombinationen af mindre træningsaktivitet og flere år og kilo på bagen er altså årsagen til, at spillet nu foregår i pænt, roligt tempo og nærmere gulvhøjde end ringhøjde.

Alder reducerer vores muskelfunktion

En muskel er i sin essens et organ, der kan omsætte næringen fra den mad, vi spiser, til bevægelse og kraft.

Det er et stykke biologisk maskineri, som alle dyr, selv de mest primitive, besidder, og som dermed sætter dem i stand til at bevæge sig omkring.

Vi kommer ikke rigtig nogen vegne uden vores muskler. Det er musklerne, der gør det muligt for vores krop at bevæge sig, og selv det mindste spjæt gør brug af en eller flere muskler.

En muskel kan det ene øjeblik være helt slap og stort set ikke have behov for energi og i næste sekund udøve stor kraft og kræve masser af brændstof.

Gradvist tab af muskler, fra vi er 30-40 år

Når muskelforskerne vil forstå, hvad aldring betyder for musklerne, sammenligner vi muskulær præstation hos unge og ældre mennesker.

I den slags studier er det vigtigt at tage højde for, at yngre mennesker generelt bruger deres muskler mere og på en anden måde end ældre, og forskellen i måden at træne på bidrager naturligvis til den forskel, vi kan se i musklernes størrelse, styrke og den hastighed, de kan trække sig sammen med.

Alligevel er der bred enighed blandt forskerne om, at alder i sig selv reducerer muskelfunktionen gradvist.

I store træk vil musklerne langsomt blive mindre og svagere fra omkring 30-40-årsalderen op til omkring de 60-70 år. Herefter tager tabet af styrke og muskelmasse typisk fart frem mod de ældste aldersgrupper.

Der er dog i alle aldre meget store indbyrdes forskelle mellem individer, så det er slet ikke usædvanligt at støde på en person på 80 år, som fortsat kan levere et respektindgydende håndtryk.

Spørgsmålet er imidlertid, hvorfor alder i sig selv reducerer vores muskelstyrke.

Nerveceller går bort

Når alderen svækker musklerne, er både nervesystemet og muskelcellerne involveret i processen.

Muskelfibrene bliver tyndere og dermed svagere, men antallet af fibre vil også med tiden mindskes, da nogle af nervecellerne i det motoriske system simpelthen dør.

Hver muskel i kroppen er styret af områder i hjernen, men hjernen og musklen er koblet i en slags relæstation i rygmarven, som er den tykke nervestreng i rygsøjlen, der modtager og videresender signaler. Her sidder for hver muskel en lille gruppe nerveceller kaldet motor-neuroner.

Motor-neuronerne har lange, tynde, trådagtige forbindelser, som strækker sig ud til musklen, hvor de forgrener sig og danner kontakt og derigennem har kontrol over et antal muskelfibre.

Nogle neuroner styrer kun en håndfuld muskelfibre, men i andre tilfælde kan en enkelt neuron være forbundet med flere tusinde muskelfibre.

Hver muskelfiber er på sin side kun forbundet med en og samme neuron. Det betyder, at hvis en neuron dør, vil en hel flok muskelfibre ikke længere være forbundet med nervesystemet.

Færre og tyndere muskelfibre hos ældre

Når vi ældes, mister vi nogle af vores motoriske neuroner, og de kommer ikke igen.

De ’forladte’ muskelfibre kan af og til være heldige, at en af de andre neuroner forgrener sig og så at sige adopterer fibrene i sin lille familie, som fysiologer kalder ’den motoriske enhed’.

Sker det, vil muskelfiberen leve videre, men de muskelfibre, som en anden motorisk enhed ikke indlemmer, vil med tiden gå til grunde.

I et efterhånden klassisk studie fra 1980’erne påviste den svenske læge Jan Lexell og hans kolleger, at ældre mennesker mister muskelfibre.

Forskerne havde fået adgang til at udtage muskler fra nyligt afdøde svenske mænd i forskellige aldre, og som alle var omkommet pludseligt ved trafikuheld eller andre bratte ulykker.

Mændene havde været raske og normalt fysisk aktive indtil deres død. Ved omhyggeligt at opmåle og tælle mange tusinde muskelfibre fra hvert individ kunne Lexells gruppe konstatere, at musklerne hos ældre individer var markant mindre, og at årsagen var både færre og tyndere muskelfibre.

Nogle gange kan tabet endda være så stort, at det er sundhedsfarligt – og ikke kun hos ældre.

Påvirker chancer for at overleve sygdom

Hvis et menneske taber så meget muskelmasse og styrke, at situationen udvikler sig alvorligt, betegner lægerne det som 'sarkopeni'. Ordet kommer af det græske ord for kød, sarx, og mangel, penia.

I den kliniske definition af sarkopeni har den ramte både tydeligt reduceret muskelmasse og reduceret styrke og funktion.

Tilstanden kan opstå alene på grund af fremskreden alder, men lægerne ser også sarkopeni som følgesvend til en række forskellige sygdomme som for eksempel kræft, organsvigt og underernæring.

Lægerne bekymrer sig meget om, hvorvidt deres patienter har tilstrækkeligt med muskelmasse, for flere studier har påvist, at omfanget af kroppens muskulatur i høj grad påvirker især ældre patienters chance for at overleve svær sygdom, operationer og indlæggelser.

Det er simpelthen en fordel for den ældre patient at have godt med kød på kroppen, når han eller hun skal stå igennem et alvorligt sygdomsforløb.

Sarkopeni reducerer også ens funktionsevne i hverdagen. Når muskelmassen bliver alt for lille, og styrken svinder ind, er det pludselig vanskeligt at udføre helt almindelige gøremål såsom at tage trappen til anden sal, gå sikkert omkring i haven eller bare at klæde sig på og af.

Den type dagligdags muskelaktivitet er enormt vigtig for at kunne opretholde en selvstændig tilværelse uden behov for støtte fra familie, venner eller det offentlige, og det betyder meget for vores livskvalitet.

Styrketræning kan få os hurtigere op af sygesengen

Træning kan imidlertid forbedre situationen i mange tilfælde. Muskler hos ældre reagerer nemlig fint på styrketræning.

Og hos mennesker, der har tabt styrke eller muskelmasse på grund af sygdom, er der som regel også gode effekter, især hvis lægerne kan få bugt med den underliggende sygdom først.

Derfor anvender det danske sundhedsvæsen stadigt oftere muskeltræning til at behandle og rehabilitere patienter efter operationer i hjertet, efter udskiftning af hofter eller knæ og i nogle tilfælde efter behandling for kræftdiagnoser.

Sundhedsgevinsten af muskeltræning er stor, da det hjælper patienterne med hurtigere at genvinde deres fysiske funktion.

Der er dog ikke nogen god grund til at vente med at træne musklerne, til vi bliver gamle eller syge, for der er mange fordele ved at holde musklerne stærke og veltrænede livet igennem.

I dag anbefaler alle videnskabeligt funderede sundhedsmyndigheder, at vi holder muskulatur og kredsløb ved lige gennem regelmæssigt fysisk arbejde – og at patienter kommer hurtigst muligt op af sygesengen og i gang igen.