Hjerneforskning afslører: Derfor 'spøger' det, når du er alene
Føler du nogle gange, at der er nogle andre i lokalet, selvom du er helt alene? Det er der en logisk forklaring på: Et nyt studie viser, at vores hjerner kan blive snydt til at tro, at der er 'spøgelser' til stede.

»Er der nogen?«

Mange mennesker kan genkende følelsen af at blive observeret, selvom de er helt alene i deres hjem.

Én forklaring kan selvfølgelig være, at det er noget overnaturligt, som et spøgelse, der lurer i det skjulte. Det skal Videnskab.dk ikke stille sig til dommer overfor.

Men tror man ikke på den slags, er der nu også en videnskabelig forklaring på, hvordan det kan være, at vi nogle gange fornemmer, at der er andre til stede, når vi er alene. 

En gruppe forskere har fundet ud af, at der er en neurologisk forklaring på, hvorfor mennesker kan få illusionen af, at der er et spøgelse tilstede. Det kan du høre meget mere om i videoen øverst i artiklen.

Forskerne kunne snyde forsøgspersonernes sanser

I undersøgelsen fik forsøgspersonerne bind for øjnene. Herefter fik de besked på, at de skulle tage fat i et joystick og bevæge det rundt.

Bag ved forsøgspersonerne var der placeret en robotarm, der efterlignede joystickets bevægelser og rørte forsøgspersonerne på ryggen med forsinket hastighed.

Og sådan - viste det sig - kunne forskerne 'snyde' forsøgspersonernes sanser.

»I vores første eksperiment rapporterede 30 procent af vores raske deltagere, at de havde følelsen af, at der stod nogen bagved dem og rørte ved dem,« siger lederen af studiet, Dr. Olaf Blanke, der er neurolog ved École Polytechnique Fédérale de Lausanne (EPFL) i Schweiz. 

I videoen øverst i artiklen kan du se mere om forskernes vilde eksperiment, og hvordan robotarmen fungerer.

Paranoia opstår, når hjernen bliver snydt

Den paranoiafølelse, som forskerne har undersøgt, kaldes 'the feeling of a presence' (FoP). Fænomenet har tidligere været associeret med mennesker med psykiske eller neurologiske problemer.

Dog har flere raske bjergbestigere også givet udtryk for, at de har kunnet mærke en 'ukendt person', når de er alene ude på deres missioner.

»FoP er et mystisk fænomen. Man er overbevist om, at der er 'nogen' derude, selvom man hverken kan hverken se eller høre noget,« siger Dr. Olaf Blanke.

Forskerne forklarer, at hjernen bliver snydt, når kroppen får miksede signaler, i forhold til hvordan man bevæger sig, og hvad man kan mærke.

Bjergbestigeres overtrætte hjerner snyder dem

Når det kommer til at forklare, hvorfor nogle bjergbestigere føler, at der er andre tilstede på deres solo-missioner, mener Dr. Olaf Blanke, at forsøget kan forklare fænomenet på logisk vis.

»Bjergbestigerne ser ingen andre mennesker, dyr eller farver, ud over hvid og grå, når de er ude alene i ekstreme højder. Hjernen er i en situation, hvor den er tilbøjelig til at opføre sig besynderligt, da den er overtræt, og derfor er der stor sandsynlighed for, at der opstår forskellige problemer i sensorsystemet,« siger han. 

Studiet er netop blevet publiceret i Current Biology. 

Podcasten Brainstorm

Lyt til Videnskab.dk's podcast om hjernen, Brainstorm, herunder. Du kan også finde flere podcasts fra Videnskab.dk i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk