Hjerneforsker: »Hjernen er måske det organ, som bliver styrket mest af motion«

Da professor Linda Hildegard Bergersen første gang læste om motions effekt på hjernen, tænkte hun:

»Hvordan tør man ikke motionere?«

Især fordi det er en så utrolig lettilgængelig 'medicin'.

Linda Hildegard Bergersen er professor i fysiologi ved Universitetet i Oslo og professor i aldring og neurobiologi ved Københavns Universitet.

»Vi har ændret vores livsstil dramatisk på meget kort tid,« siger hun og fortsætter:

»Jeg er født i 1960'erne og tilhører en generation, som har gået, cyklet eller stået på ski for at komme i skole. I dag risikerer et barn, som ikke deltager i én eller anden form for organiseret idræt, at blive siddende hele dagen.«

Mindst 20 minutter hver dag

Norges Helsedirektoratet (et fag- og myndighedsorgan underlagt Helse- og omsorgsdepartementet) anbefaler, at vi sammenlagt motionerer med moderat intensitet i 2,5 time om ugen. Det er cirka 20 minutter om dagen.

De fleste ved godt, at motion reducerer risikoen for kræft og hjertekarsygdomme, men at det også styrker hjernen og kan være med til at reducere risikoen for Alzheimers, kommer nok som en overraskelse for mange.

Det er netop det sidste, som aldersforskeren Linda Hildegard Bergersen er særligt optaget af.

Hun ved, at hjernen er meget plastisk; også når vi ældes. DOg det betyder, at vi selv kan påvirke den - langt op i alderdommen.

Hippocampus skrumper

En vigtig ændring i hjernen er, at hippocampus skrumper, i takt med at vi bliver ældre.

Hippocampus er et område i storhjernen, der spiller en afgørende rolle for hukommelse, indlæring og orienteringsevne.

»Det er en normal del af aldringen,« forklarer Linda Hildegard Bergersen.

»Men når vi tager billeder af hjernen, ser vi, at denne indskrumpning sker langsommere blandt personer, som er fysisk aktive. Hos disse personer bliver der dannet nye, friske blodårer i hjernevævet, netop i det område hvor hukommelsen er placeret. Nye blodårer gør, at hjernevævet har lettere adgang til ilt og næringsstoffer. Det får mere 'mad'.«

\ Læs mere

Alzheimer: Alt det vi ved - og ikke ved

Fysisk træning og social træning

Det handler ikke blot om at sikre, at hjernen får næring. Forskerne ved nemlig også, at fysisk aktive personer danner nye nerveceller i hjernen.

Hjernen danner nye hjerneceller hele livet, men produktionen daler, jo ældre vi bliver.

»Derfor er motion ikke nok, når vi nærmer os 60 år eller ældre. Vi skal også bruge hjernen.«

Vi kan selvfølgelig slå os ned ved køkkenbordet med krydsord eller sudoku, men den bedste måde at træne hjernen er, når vi er sammen med andre mennesker.

»Noget af det smarteste, man kan gøre, er at være fysisk aktive sammen med andre mennesker. Så får vi motion, og hjernen får mulighed for at være social,« forklarer Linda Hildegard Bergersen, som tilføjer:

»På denne måde danner vi ekstra mange nye nerveceller i hjernen.«

\ Læs mere

Endelig! Et grundigt og gennemført studie i hjernetræning

Hvis motion var en pille, ville vi alle tage den

Ole Petter Hjelle, som er læge og hjerneforsker, er også optaget af, hvor få af os der ved, at motion nærmest er medicin - og det gælder også i sundhedsvæsenet.

»Når jeg fortæller om de solide og robuste studier, der handler om, hvor gavnlig motion er - ikke bare for muskler og skelet - men også for hjernen, bliver folk meget overraskede.«

»Hvis fysisk aktivitet var en pille, ville vi alle tage den,« sagde Ole Petter Hjelle til Videnskab.dk's norske søstersite forskning.no, i 2018.

Grunden til, at selv sundhedsfagligt personale ikke kender til alle fordelene, er, at det er et værktøj, der ikke er kommet rigtigt ind i lægernes værktøjskasse, mener han.

»Dengang jeg læste medicin, havde jeg 140 timer om farmakologi og 0 timer om fysisk aktivitet som medicin. Det er ikke meget bedre i dag. På medicinstudiet i Oslo i dag har de studerende 45 minutter om dette emne i løbet af 6seks år,« påpeger han.

- Hvorfor er det sådan?

»Der er nok flere årsager, men jeg tror, at en af udfordringerne er, at der ikke står en industri bagved, som markedsfører motion som et reelt behandlingstilbud på linje med hvad medicinalindustrien - naturligvis gør - med lægemidlerne,« siger Ole Petter Hjelle.

\ Læs mere

Professor: Motion kan både forebygge og bremse flere kræftformer

Hvor meget motion har vi brug for?

Forskerne er helt enige om, at motion er godt, men hvor meget motion, vi behøver for at fyre op under vores helbred og for at forblive sunde og raske, er straks en anden sag.

Det har forskerne nemlig diskuteret i årevis. Måske handler det også om, at vi jo alle er forskellige.

De seneste år er forskerne i hvert fald blevet mere bevidste om, at en hel del lægemidler bør tilpasses hver enkelt person. Måske forholder det sig også sådan med fysisk aktivitet og den effekt, den har på vores hjernesundhed.

»Det kan godt være, at fysisk aktivitet tre gange om ugen er nok for én person, men at en anden person skal motionere fem gange om ugen,« siger Linda Hildegard Bergersen, hun fortsætter:

»Vi ved, at nogle personer har en rigtig god respons på motion, mens andre reagerer mindre godt. Nogle af os bruger længere tid på at komme i form and andre.«

Det er vigtigt, at man ikke overkomplicerer det, påpeger Linda Hildegard Bergersen, for det vigtigste er, at man får pulsen op.

\ Læs mere

Motion virker ikke lige godt på alle

Bliver effekten bedre med mere motion?

Hvor meget motion, der skal til, for mest effektivt at holde hjernen rask og sund, er emnet for et stort igangværende studie i USA.

Arthur Kramer, som er professor ved Northeastern University i Boston, har i 30 år studeret effekten af fysisk aktivitet på hjernen.

Verden over bliver befolkningen ældre, og den daglige motionssession kan være forskellen mellem en syg og en sund alderdom.

Arthur Kramers forskergruppe har tidligere observeret, at problemløsnings-evnen stiger, når man løber eller går ture i et rask tempo.

Men forskerne ved kun lidt om, hvor meget motion der skal til. Bliver effekten endnu bedre, hvis man er mere aktiv? Eller er det nok med en lille smule aktivitet? Det er forskerne i Boston i gang med at studere, skriver svt.se.

Arthur Kramer fortæller den svenske nyhedskanal, at måden, vi ser på motion i dag, er lidt, som vi på rygning for 20 år siden. Vi er gradvist begyndt at forstå, hvor sundhedsskadeligt et stillesiddende liv er.

\ Læs mere

Så lidt motion gør dig sund

Aldrig for sent

Ét af de vigtigste budskaber, han som læge giver sine patienter, er, at det aldrig er for sent at begynde, fortæller Arthur Kramer.

»Jeg har en del patienter, som kun har været meget lidt aktive, og som tænker, at det ikke nytter noget, nu da de er blevet ældre. Det er forkert. Det kan give formidable hjernemæssige resultater - uanset hvornår i livet man begynder.«

»Hjernen er måske det organ, som bliver styrket allermest. Så godt som alle hjernens områder og funktioner blive styrket, når vi bevæger os. Vi bliver mere opmærksomme. Vi får en bedre hukommelse. Vi bliver mere kreative. Vi takler stress bedre.«

Svært at hejse sig op fra sofaen

Selvom vi får at vide, hvor meget motion gavner både krop og psyke, er det rigtig svært for mange at hejse sig op fra sofaen. Og det er egentlig ikke så mærkeligt, ifølge Ole Petter Hjelle.

»Vores hjerne har evolutionmæssigt et hang til dovenhed. Vores forfædre var fysisk aktive, fordi de var nødt til at være det. De måtte flygte fra fjenden og løbe for at skaffe mad, men resten af tiden forholdt de sig i ro for at spare kalorierne, for de vidste ikke, hvornår de ville få det næste måltid.«

»Hjernen ønsker, at vi sparer kalorierne. Og den hjerne, vi har i dag, har grundlæggende ikke ændret sig siden dengang, vi var jægere og samlere på savannen. Den er fortsat programmeret til dovenskab, når vi kan slippe afsted med det. For at overvinde den dovne hjerne, mener han, at det er en god ide at fokusere på den umiddelbare gevinst forbundet med motion, og mindre på det, som sker i det lange løb.

»Mange af gevinsterne kommer helt med det samme; når vi går en tur ude i den friske luft, bliver humøret bedre, og meget af det samme sker for vores opmærksomhed og hukommelse.

Fandt receptorer for mælkesyre

Forskerne er selvfølgelig også optagede af at afdække, hvad der egentlig sker i hjernen, når vi er fysisk aktive. Hvad er det, som skaber de positive effekter?

Linda Hildegard Bergersen og hendes forskergruppe ved Universitetet i Oslo har vist, at mælkesyre spiller en vigtig rolle.

Når musklerne arbejder intensivt, kan det aktivere en bestemt modtager for mælkesyre, som igen får blodårerne til at vokse, og som øger tætheden af små blodårer i hjernen.

En sådan nydannelse af blodårer kan modvirke udviklingen af kognitiv svigt og aldersdemens. Nervecellerne bliver ganske enkelt holdt ved lige.

Forskningsresultaterne er publiceret i tidsskriftet Nature Communication i 2017, og forskerne skrev også en kronik i Aftenposten samme år.

©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Læs den oprindelige artikel her.

\ Læs mere

Presset på tid? Her er en motionsform, vi alle kan finde tid til

\ Læs mere

Bevæg dig under corona-krisen: Så hurtigt sygner kroppen hen, når du sidder stille