Hjælp forskerne: Hvordan passer du på din hjerne?
Hver tredje person udvikler en hjernesygdom i løbet af deres liv. Vi ved, at vores livsstil har effekt på hjernesundheden. Nu kan du hjælpe forskerne med at forstå, hvad det er, som motiverer os til at passe på vores hjerner.
hjerne_undersøgelse_deltag_global_hjerneundersøgelse

Hver tredje person vil udvikle en hjernerelateret lidelse i løbet af deres liv. Derfor har hjernesundheden stor betydning for de fleste af os - både direkte og indirekte. (Illustration: Shutterstock)

Hver tredje person vil udvikle en hjernerelateret lidelse i løbet af deres liv. Derfor har hjernesundheden stor betydning for de fleste af os - både direkte og indirekte. (Illustration: Shutterstock)

Vi lever i en interessant, krævende og foranderlig verden. Vores hjerner er konstant travlt beskæftigede med at afkode signalerne fra vores kroppe, følelser og tanker samt vores sociale og fysiske omgivelser.

Vi har brug for sunde og velafbalancerede hjerner for at kunne træffe gode beslutninger, så vi kan opfylde vores ambitioner og potentiale.

Nu kan du hjælpe os forskere med at opnå en bedre forståelse af, hvordan vi sikrer os, at vores hjerner kan blive ved at være sunde!

Vi er en gruppe engagerede forskere fra det europæiske Lifebrain-projekt. 

For nylig søsatte vi Global Brain Health Survey, så vi kan opnå indsigt i din generelle holdning til hjernesundhed, samt hvor interesseret du er i at passe på din hjerne.

Forskerzonen

Denne artikel er en del af Forskerzonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde.

Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.

Forskerzonen er støttet af Lundbeckfonden.

Hvad er du villig til at gøre for at holde hjernen sund?

Hver tredje person vil udvikle en eller anden hjernerelateret lidelse i løbet af deres liv. Derfor har hjernesundheden stor betydning for de fleste af os - både direkte og indirekte.

Vores hjernesundhed er afhængig af, at vi passer på vores mentale sundhed (hvordan vi har det, og hvor godt vi klarer os) samt vores kognitive sundhed (vores evne til at tænke, lære og huske).

Vi vil gerne vide, om du er interesseret i at vide mere om din hjernes sundhed ved at tage del i en række hjernetest, samt hvad du er villig til at gøre for at opretholde eller forbedre din hjernesundhed.

Vi har brug for viden, så vi kan udvikle praktisk rådgivning og anbefalinger, der fremmer hjernesundheden helt ned på individuelt plan.

Lifebrain-projektets målsætning er at identificere faktorer og forhold på forskellige tidspunkter i livet, der opretholder, fremmer eller svækker hjernesundheden - det være sig følelsesmæssigt og psykologisk såvel som vores evne til at lære og huske.

hjernesundhed hjerne psykiske lidelser forstyrrelser demens ADHD spørgeundersøgelse deltagere Lifebrain sundhedstilstand tests ambitioner omgivelser

Hjernelidelser som slagtilfælde, demens og psykiske lidelser som skizofreni og ADHD har enorme omkostninger og konsekvenser, ikke alene for den enkelte person, men også for samfundet og samfundsøkonomien. (Foto: Shutterstock)

Hjernesundhed kan afværge hjernelidelser

Hjernelidelser som slagtilfælde, demens og psykiske lidelser som skizofreni og ADHD har enorme omkostninger og konsekvenser -ikke alene for den enkelte person, men også for samfundet og samfundsøkonomien.

Alligevel er det kun ganske få lande, som har strategier, der har til formål at afværge hjernelidelser samt hjælpe borgerne med at passe på deres hjerner.

Vores hjernesund og vores overordnede sundhedstilstand er tæt knyttet til vores livsstil. De negative sundhedseffekter forbundet med rygning, et for stort alkoholforbrug eller overvægt er veldokumenterede, men kun sjældent forbundet med hjernesundhed.

Med Lifebrain ønsker vi at sikre, at ny viden bliver gjort tilgængelig og skræddersyet til personens individuelle behov - og for at gøre dét har vi brug for din holdning til hjernesundhed.

Hjælp os med at sprede budskabet!

På nuværende tidspunkt har mere end 12.000 personer deltaget i spørgeskemaundersøgelsen, men vi har brug for mange flere deltagere!

Vi udviklede spørgeskemaundersøgelsen gennem uddybende interviews med deltagerne i igangværende Lifebrain-studier i fire lande i Europa.

Interviewene afslørede, at deltagerne ikke skænkede hjernen en tanke, men at de ønskede at vide mere om hjernesundhed.

Vi håber, at du vil bruge lidt tid på at hjælpe os med at forbedre vores viden om én af vores mest dyrebare organer.

Lifebrain-projektet startede i 2017. Projektet modtog 10 millioner euro fra European Horizon 2020.

 
Den globale spørgeskemaundersøgelse om hjernens sundhed

Spørgeskemaundersøgelsen om hjernens sundhed bliver koordineret af Lifebrain-konsortiet i samarbejde med nationale hjerneråd i Norge, Tyskland og Belgien såvel som Brain Foundation Netherlands og National University Ostroh Academy i Ukraine.

  • For at deltage, klik her.
  • Undersøgelsen er på nuværende tidspunkt tilgængelig på 14 sprog og er åben til august 2020.
  • Undersøgelsen består af 28 spørgsmål og tager cirka 15 minutter at besvare.
  • Alle besvarelser er anonyme. Besvarelser bliver lagret sikkert ved Universitet i Oslo. Kun forskere tilknyttet Lifebrain kan tilgå besvarelserne.
  • Alle over 18 år kan deltage.
  • Undersøgelsens resultater vil blive publiceret på Lifebrains hjemmeside og Facebook.

hjerne_undersøgelse_deltag_global_hjerneundersøgelse

Her er banneret for den store hjerneundersøgelse (Illustration: The Global Brain Health Survey)

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om det utroligt velbevarede dinosaur-foster, som du kan se herunder.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk