Kort nyt

Kort nyt

Med 'Kort nyt' får du overblik over nyheder fra forskningens verden. De mest interessante begivenheder og fund - kort fortalt.

Videnskab.dk's redaktion udvælger og resumerer det mest spændende, andre troværdige medier og forskningsinstitutioner har bragt.

Husk dog vores guide til kritisk læsning af nyheder om forskning og især rådet om, at et enkelt, nyt forskningsresultat aldrig kan rumme den endegyldige sandhed.

Det er derfor en god idé at holde sig for øje, hvad anden forskning på området viser, og vi henviser altid til den oprindelige kilde, så du kan dykke yderligere ned i detaljer og forbehold.

Forskere dyrker en mini-hjerne, som kan få muskler til at bevæge sig

Mini-hjerne stamceller dyrke petriskål mus bevæge muskler

Her ses mini-hjernen, der er dyrket ud af stamceller. (Foto: MRC Laboratory of Molecular Biology)

Annonce:

Det er lykkedes forskere at dyrke en miniaturehjerne i en petriskål.

Den lille klat hjernemasse udsendte små tråde, som minder om slyngplanter, og skabte dermed forbindelse til en påsat rygrad og muskler fra en mus. Det skriver The Guardian.

Man har hidtil ikke kunnet få mini-hjernen til at 'række ud' efter en påsat rygrad eller muskler. At det nu kan lade sig gøre betyder ifølge forskerne bag studiet, at man har taget et stort spring i forsøget på at forstå for eksempel nervesygdommen ALS.

LÆS OGSÅ: Forskere reparerer hjernen efter slagtilfælde

Det nye forsøg kommer i kølvandet på, at mange forskere verden over er blevet bedre til at forske i den menneskelige hjerne.

Grunden til, at dette studie adskiller sig fra mængden, er, at forskerne skar mini-hjernen ud i skiver på en halv millimeters tykkelse.

Derefter sørgede man for at give hver skive rigeligt med energi og ilt, og det gjorde altså, at hver skive af hjerne blev ved med at udvikle sig i stedet for blot at dø, som man hidtil har oplevet.

Annonce:

LÆS OGSÅ: Minder lagret i et stykke rottehjerne

Ph.d. Madeline Lancaster, som er leder af forskningen på Medical Research Council’s Laboratory of Molecular Biology i Cambridge, England, siger til The Guardian:

»Vi forsøger selvfølgelig ikke at skabe noget bare for sjov. Vi vil bruge denne viden til at kortlægge sygdomme og forstå, hvordan disse forbindelser fungerer.«

Ambitionen er at bruge metoder som denne til at studere, hvordan den menneskelige hjerne og nervesystemet udvikler sig, og hvad der sker, når ting går galt i forbindelse med sygdomme som ALS, epilepsi og skizofreni.

Studiet er udgivet i det videnskabelige tidsskrift Nature Neuroscience.

LÆS OGSÅ: Hjerneceller skabes fra hudceller

LÆS OGSÅ: Se kunstig hjerne lære robot at bevæge sig

Annonce:

mtl