Kort nyt

Kort nyt

Med 'Kort nyt' får du overblik over nyheder fra forskningens verden. De mest interessante begivenheder og fund - kort fortalt.

Videnskab.dk's redaktion udvælger og resumerer det mest spændende, andre troværdige medier og forskningsinstitutioner har bragt.

Husk dog vores guide til kritisk læsning af nyheder om forskning og især rådet om, at et enkelt, nyt forskningsresultat aldrig kan rumme den endegyldige sandhed.

Det er derfor en god idé at holde sig for øje, hvad anden forskning på området viser, og vi henviser altid til den oprindelige kilde, så du kan dykke yderligere ned i detaljer og forbehold.

Her er de syv frugter og grøntsager, vi smider mest ud

Annonce:

Går du i en stor bue uden om bananer med brune pletter, når du køber ind? Så er du ikke den eneste.

Bananen er nemlig den madvare, vi oftest smider ud - og som har det største aftryk på klimaet. Det viser en ny, svensk undersøgelse.

Undersøgelsen viser også, at bare syv frugter og grøntsager står for omkring halvdelen af supermarkedernes madspild. Det skriver Forskning.no.

Udover bananen hører:

  • æbler
  • vindruer
  • salat
  • pærer
  • peberfrugter
  • tomater

til de frugter og grøntsager, vi oftest smider ud.

De tre forskere fra Karlstads Universitet har kortlagt madspildet i tre store dagligvarebutikker ved at undersøge mængden af madspild og beregne madspildets klimaaftryk og økonomiske omkostninger.

Ifølge forskerne bag undersøgelsen kan et øget fokus på de syv frugter og grøntsager, vi oftest smider ud, hjælpe til at mindske butikkernes madspild.

Annonce:

For at komme madspildet til livs foreslår de blandt andet, at ansatte oftere fjerner enkelte dårlige frugter og grøntsager, så de ikke ’smitter’ de andre frugter i bunken.

En anden løsning er at skabe et bedre overblik over frugt- og grøntafdelingerne, så butikkerne køber ind i passende mængder.

»Heldigvis er det sådan, at arbejdet med at mindske madspild kommer både miljøet og butikkerne selv til gode. Jeg tror absolut, det vil være muligt, at få dem til det« siger Lisa Mattsson, der er en af forskerne bag den svenske undersøgelse, til Forskning.no.

Undersøgelsens resultater er blevet publiceret i tidsskriftet Resources, Conservation and Recycling.

mdm