Har dyr en smagssans ligesom mennesker?

Pasta med kødsovs er blandt danskernes yndlingsret, og mange kan uden problemer erindre smagen, så munden løber i vand.

Menneskets smagssans er fascinerende og kompleks, og uden den havde vi formentlig aldrig overlevet som art.

Men hvordan er det for resten af dyreriget?

Det spørger vores læser Per om i en e-mail til Videnskab.dk:

»Har dyr en smagssans ligesom mennesker?«

Som en løve jagter en antilope på savannen, jagter vi svaret ved at ringe til Mikkel Stelvig, der er chefzoolog i Zoologisk Have i København.

Men inden vi kommer så langt, skal vi lige have noget på plads først:

Hvad er smagssansen?

»Teknisk set er smagssansen en række kemoreceptorer, der kan registrere kemiske forbindelser. For mennesker og de fleste pattedyr sidder de på tungen i munden. Det giver mening, for det er dér, vi putter mad ind,« siger Mikkel Stelvig.

Når et menneske putter mad i munden, kommer det ind på tungen, hvor der findes omkring 5.000 smagsløg.

Hvert smagsløg består af cirka 100 celler, kaldet neuroepitelceller, af tre forskellige typer, som sammen kan opfange alle fem grundsmage.

De tre forskellige celletyper er:

• Type I-celler - også kaldet støtteceller, der regulerer smagssignalerne.
• Type II-celler - også kendt som receptorceller, der opfanger smag af sød, bitter og umami.
• Type III-celler - kaldes også for presynaptiske celler, og de opfanger smagen af sur.

Smagsløg kaldes dette, fordi de praktisk talt har form som et løg.

De er fordelt rundt i mundhulen på tungens papiller, der som små, halvkugleformede udvækster ligger på dens overflade. Der findes også smagsløg i ganen og på strubelåget.

Via nervefibre sendes information om den registrerede smag til hjernen.

På smagscellernes overflade sidder smagsreceptorer, som er molekyler, der kan registrere grundsmagene sød, umami og bitter.

Man kan forestille sig dem som en slags antenne, der opfanger smagssignaler i form af molekyler.

Forskere arbejder stadig på at finde ud af, om der også findes receptorer for sur og salt, og hvordan de i så fald fungerer.

Nå, tilbage til det oprindelige spørgsmål:

Har dyr en smagssans?

»Det korte svar er ja. Dyr har en smagssans,« erklærer Mikkel Stelvig, men understreger, at der er stor forskel på, hvordan forskellige dele af dyreriget bruger smagssansen:

»Vi mennesker har fem smagsreceptorer: sur, sød, salt, bitter og umami. Det har de fleste dyr også, men der findes for eksempel også nogle rovdyr, såsom katte, der ikke har evnen til at smage sødt. Det har de heller ikke rigtig brug for. Det har ikke været nødvendigt i deres evolutionære udvikling«.

I 2005 påviste forskerne Xia Li og Joseph Brand, at hele kattefamiliens gener er skyld i deres manglende søde tand.

Kort sagt registrerer vi mennesker den søde smag via en receptor, der er sammensat af to forskellige proteinenheder.

Disse receptorer kan binde sukker, såsom glukose og fruktose.

Katte har dog ødelagte versioner af den ene af de to proteinenheder, og de kan derfor ikke smage søde sager.

I 2012 indgik Xia Li og Joseph Brand et samarbejde med Peihua Jiang fra University of Zurich, og sammen fandt de ud af, at dyr som asiatiske dværgoddere, plettede hyæner samt delfiner og søløver har den samme genfejl, skriver National Geographic.

Fællesnævneren for dem alle er, at de udelukkende er kødædere.

Primater som mennesker er derimod både kød- og planteædere, og det giver evolutionært rigtig god mening for os at have bevaret vores søde tand.

»For mennesker og fjerne slægtninge som aberne har det vist sig at være rigtig smart at have en smag for sukker, da det fortæller, om en madvare indeholder meget sukker og dermed også en masse energi,« fortæller Mikkel Stelvig.

\ Læs mere

Smag kan forbedre kemopatienters livskvalitet

Stor forskel blandt forskellige dyregrupper

Der er dermed en væsentlig forskel mellem kattefamilien og primater. Men det de er langtfra de eneste dyregrupper, som har deres helt egen måde at jage og indtage føde, der har betydning for, hvordan deres smagssans fungerer.

»Fugle har generelt ikke har mange smagsreceptorer. Det er ikke så vigtigt for dem. De er i stedet meget afhængige af deres synssans. De bruger ufatteligt meget deres synssans til at vurdere, hvad de skal spise,« siger Mikkel Stelvig og fortsætter:

»Insekter er i denne henseende også interessante. For eksempel bruger sommerfugle og fluer deres ben til at smage med. Så når de lander på en blomst eller lignende, kan de smage på den med deres ’lange stænger’.«

Tidligere forskning viser, at maller (Siluriformes), der tilhører en forskelligartet orden med omkring 2.500 arter, kan have helt op til 175.000 smagsløg, mens høns blot har 24.

»Det handler om, hvad et dyrs behov er. I tilfældet med maller har de behov for at kunne registrere, hvad der er i deres nærmiljø. Det handler ikke kun om at spise, men gennem veludviklede smagsreceptorer kan de få et detaljeret indblik i, hvad der er i deres nærliggende miljø,« siger Mikkel Stelvig.

»Så der er forskel blandt dyr, og det handler om, hvad de har brug for. Nogle planteædere har generelt flere smagsløg, for det kan være smart, når man smager sig gennem mange forskellige plantearter, at være dygtig til at registrere blandt andet giftstoffer og planters bitterhed.«

Mikkel Stelvig understreger dog, at der fortsat mangler forskning på området.

»Jeg er ikke klar over, om planteædere via deres mange smagsreceptorer ved, hvilke planter der er mere næringsrige. Men man ved, at mange planteædere har tendens til oftere at spise planter, der har nye skud, der dermed kan give mere næring. Så noget tyder på det.«

\ Læs mere

Du smager også med hænder, næse, ører og øjne

Begejstring for smagssansen

Over telefonen er det svært at undgå at høre, at Mikkel Stelvig er yderst fascineret af denne blandt menneskets fem sanser.

»Vi mennesker har fem smagsreceptorer. Og fortolkningen af inputtet er helt fantastisk for os mennesker: At vi kan opleve så ufatteligt mange forskellige nuancer gennem fem kanaler. Jeg synes, det er vildt imponerende, at fem kanaler kan give sådan en oplevelse. Det er fascinerende at tænke over, om dyr har den samme oplevelse, men det er meget svært at finde ud af via forskning,« siger han og tilføjer:

»Har de den samme smagsvariation, som vi mennesker har? Eller er det for dyr blot et spørgsmål om, hvorvidt en næringskilde er giftigt eller har meget energi?«

Hvis du er interesseret i at lære mere om menneskets smagssans, kan du besøge Smag for Livets hjemmeside. Her har forsknings- og formidlingscentret samlet en stor mængde af videoer, forskning og information om events.

Vi takker Per for spørgsmålet og sender en T-shirt med posten som tak. Der skal også lyde en tak til Mikkel Stelvig for svar.

Hvis du har et spørgsmål til Spørg Videnskaben, kan du skrive til os på sv@videnskab.dk.

\ Læs mere

Smagssansen er dit vigtigste værktøj til overlevelse

\ Læs mere

Hvad sker der med vores tanker, hvis vi mister sanserne?

\ Læs mere

Se ind i maden