Stor risiko for hiv-smitte er næsten uundgåelig for nogle afrikanske kvinder.
Ofte er de undertrykte og kan derfor ikke insistere på, at deres partner skal bruge kondom, og hvis de ønsker at blive gravide, er der som bekendt ingen vej uden om ubeskyttet sex.
Men der er håb for kvinder, der lever med stor fare for at blive ramt af hiv-epidemien, som især raser syd for Sahara.
Udviklingen af en ny type geléer og ringe, der sættes op i skeden og beskytter kvinden mod hiv-infektion, er i fuld gang.
Med lidt held er de første vaginale præventionsmidler indeholdende stoffer under betegnelsen microbicider, som kan forhindre hiv-virus i at trænge ind i kroppens celler, på markedet i år 2012.
»Hiv er den største pandemi i vores tid, og vi kan ikke behandle os ud af den, så vi bliver nødt til at forebygge. Unge kvinder har den største risiko for at blive smittet, så vi bliver nødt til at finde ud af, hvilke strategier kan bruges for unge kvinder i forhold, hvor kondomer ikke er til forhandling – og der har vi microbiciderne,« siger biologen Zeda Rosenberg, der er direktør for non-profit organisationen International Partnership for Microbiocides (IPM).
Hun her netop været i København for at fortælle om en ny generation af microbicider, som indeholder antiretrovirale stoffer kendt fra hiv-medicin.
Vejen til Afrika er bumpet og hullet
\ Fakta
VIDSTE DU
I Afrika hærger hiv og aids mere end noget andet sted i verden.
Nogle lande og regioner er hårdere ramt end andre. Mens forekomsten af hiv blandt voksne i et land som Etiopien anslås til at ligge omkring 2 procent, er over 20 procent af de voksne befolkninger i Botswana, Swaziland og Sydafrika smittet med hiv.
Alt i alt er 5 procent af alle voksne syd for Sahara inficeret med hiv. Ved årets udgang svarer det til 22,5 millioner mennesker eller 2/3 af verdens samlede antal hiv-smittede.
Hvert minut smittes fem mennesker med hiv.
Hvert minut dør fire af følgesygdommen aids.
Kilde: AIDS-Fondet
Organisationen har med økonomiske støtte fra regeringer og private fonde siden 2002 arbejdet på at udvikle vaginal hiv-prævention til afrikanske kvinder. Private medicinalfirmaer har ifølge AIDS-Fondet ikke tilstrækkeligt incitament til at udvikle dyr, forebyggende medicin, som primært er målrettet brugere på det fattige afrikanske kontinent.
Idéen om hiv-prævention med gelé og vaginalringe til kvinder er ikke ny, men det har været en besværlig proces at udvikle microbiciderne. Den første generation af midlerne har nemlig indtil videre ikke vist sig at virke.
Meningen med dem var, at de lagde en beskyttende hinde uden på vævet i kvindens skede, således at hiv-virussen ikke kunne komme i kontakt med kroppens celler.
Det virkede i laboratoriet, men i virkelighedens verden formåede virussen alligevel at trænge igennem barrieren, så de forsvarsløse celler var blottet over for infektionen, og kvinderne blev derfor ikke beskyttet mod hiv.
Microbiciderne af den gamle type er tilmed besværlige at bruge, fordi geléen skal indføres højst en time inden samleje. IPM har derfor droppet al udvikling af den første generation microbicider pånær et enkelt projekt, der fortsat testes i laboratoriet.
Store forhåbninger til ny, smart prævention
Men nu er en ny generation af microbicider på vej. Forskellen er, at den nye type gelé og ring indeholder antiretrovirale stoffer, der kendes fra den effektive medicin, som hiv-smittede i dag tager for at holde sygdommen nede.
IPM forventer, at når antiretrovirale stoffer bliver udledt vaginalt, så bliver de optaget af cellerne i skedens væv. Når cellerne indeholder de aktive stoffer, bliver de modstandsdygtige over for hiv, så virussen ikke kan trænge ind i dem og reproducere sig selv.
Udover en mere effektiv beskyttelse resulterer den nye fremgangsmåde også i mere handy produkter. Den nye gelé-type virker i 24 timer efter indførelse, og ringen, der langsomt udleder de antiretrovirale stoffer i skeden, kan man nøjes med at skifte en gang om måneden.
»Teoretisk set burde de her produkter virke rigtig godt. Hvis man kan sørge for, at produkterne altid er om bord, og instruktionerne følges nøje, så burde de kunne mindske risikoen for hiv-smitte med 75-80 procent,« siger Zeda Rosenberg.
Da kvinder smittes i omkring én ud af 300 tilfælde, hvor partneren har hiv, vil en beskyttelse på 80 procent have stor effekt.
»Man kan gøre risikoen lav nok til, at en kvinde ikke bliver inficeret over hele hendes seksuelle livstid. Og det er alt, hvad der skal til,« fortæller Zeda Rosenberg.
»Det kan redde millioner af liv over års brug, og i sidste ende vil det – alt afhængig af effektiviteten – begynde at få smitte-tallene til at falde,« siger direktøren for IPM.
IPM arbejder primært med produkter indeholdende de tre antiretrovirale stoffer tenofovir, dapivirine og maraviroc. Førstnævnte er allerede i sidste testfase og kan være på markedet om tre til seks år.
Det største håb næres til dapivirine, der skal igennem en storstilet test med 10.000 afrikanske kvinder i år 2011, og som forventes i brug i år 2016.
