Guld kan bruges mod hjerneskader

Et kraftigt slag mod hovedet kan koste en hjerneskade og ændre et liv totalt. Det skyldes ikke mindst manglen på effektive behandlingsmuligheder efterfølgende, da hjernen stadig er et af de mest uudforskede områder af kroppen.

Men den kun 24-årig medicinstuderende Mie Østergaard Pedersen fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet har gennem forskning fundet ud af, at guld kan være et effektivt middel efter nogle skader i hjernen.

Betændelses proces i hjernen

De sidste 50 år har lægerne brugt guld mod leddegigt, der er en kronisk betændelsesproces i leddene. Forskerne ved i dag, at mange hjerne-relaterede sygdomme inklusiv hjerneskade følges af betændelsesreaktioner i hjernen.

Får man for eksempel et kraftigt slag mod hovedet, sker der et øjeblikkeligt tab af hjerneceller. Det betyder ikke, at cellerne pludselig forsvinder, men at de brister og frigiver en lang række stoffer, som hjernen opfatter som 'snavs og skidt'.

Dette 'skidt' kan begynde og vedligeholde en langvarig og kraftig betændelsesproces i hjernen, mens immunsystemet danner en lang række betændelsesmolekyler for eksempel cytokiner og reaktive iltradikaler. De kan angribe og fjerne endnu flere hjerneceller i flere måneder efter den oprindelige skade. »Kan vi effektivt forhindre det forsinkede celletab, vil det uden tvivl bedre patienternes prognose og overlevelse,« fortæller Mie Østergaard Pedersen, der det sidste år har deltaget i et såkaldt prægraduate forskningsår. En ny satsning fra fakultet, som skal åbne forskningens verden for flere af de studerende.

»Ingen har før undersøgt gulds effekt på immunresponset i hjernen, og da vi stadig mangler et lægemiddel til effektivt at behandle den forsinkede celledød efter hjerneskader, ville vi derfor undersøge, om guld havde en gavnlig behandlingseffekt ved hjerneskader.«

Guld i hjernen afhjælper langvarige skader

Mie Pedersen og hendes forskningsvejleder hjerneforsker Milena Penkowa fra Afdeling for Neuroprotektion ved Københavns Universitet samt forskere ved Aarhus Universitet besluttede sig derfor for at afdække, om guldpartikler ville have en gavnlig effekt på hjerneskader på mus.

»Vi undersøgte optaget og effekten af guldpartikler i forskellige celler både første og anden uge efter skaden for at se, om man på en effektiv måde kunne behandle hjerneskader med guld,« fortæller Mie Pedersen.

»Guldbehandlingen viste sig helt markant at mindske betændelsesprocesserne i hjernen efter hjerneskaden. Vi så færre betændelsesceller, og betændelses-associerede faktorer som cytokiner og reaktive iltradikaler var stærkt reducerede.«

Guld kan dermed bremse den ukontrollerbare rengøringsproces og altså både mindske betændelser og virke som antioxidant i hjernen, mens det forhindrer yderligere hjernecelledød og derfor begrænser skaderne efter traumet.

Metallet øger hjernens regenerative egenskaber

Mie Pedersen slår dog samtidig fast, at behandlingen ikke forhindrer det akutte tab af hjerneceller i det øjeblik traumet finder sted.

Når en person får en traumatisk læsion i hjernen, så dør cellerne på det sted, og personen får et tab af den eller de funktioner, som styres af den pågældende hjerneregion. Det kan for eksempel være lammelser eller tab af syn eller koncentrationsevnen.

»Erfaringen er desværre umiddelbart, at disse følger er kroniske, selvom hjernen huser sine egne regenererende stamceller, som burde reparere det ødelagte væv,« fortsætter Mie Pedersen.

»Det gør de bare ikke, da de har mistet det høje aktivitetsniveau, de havde i fostertilstanden. Derfor er en anden super interessant erfaring fra guldbehandlingen, at vi fik målbare effekter på hjernens regenerative processer efter hjerneskaden.

Vi så, at hjernen øgede dannelsen af vækstfaktorer, som vi ved, betyder noget for både celleoverlevelse og stamcellerespons i hjernen. Og endnu vigtigere: vi observerede samtidig et øget antal stamceller i hjernen, der så ud til at bevæge sig mod det skadede område.«

Guld ser dermed også ud til at øge hjernens egne regenerative egenskaber efter en skade.

Hvordan får vi guldet ind i hjernen?

Mie Pedersen erkender, at hendes forskning er første skridt på vejen. Men det er et skridt i den helt rigtige retning. Der skal flere forsøg og eksperimenter til, og samtidig skal forskere afklare, hvordan de får guldet ind i hjernen på mennesker efter et traume. For man kan ikke blot tage en pille.

»Det er et stort problem med behandling af hjernesygdomme, at en barriere beskytter den mod fremmede stoffer og mikrober - og derfor også medicin,« forklarer hun.

»Og de fleste patienter ville nok blive meget forskrækkede, hvis lægen kom med en stor nål, for at stikke den ind i hjernen på dem, selvom det var i behandlingsøjemed.«

Der forskes i metoder til at kapsle forskellige lægemidler ind i bittesmå pakker. Overfladen udstyres derefter med små molekyler, der virker som en slags 'antenner' eller 'ankre', der dirigerer kapslen til det organ, lægemidlet skal virke på. Det gælder også hjernen.

Disse forhold er noget, Mie Østergaard Pedersen vil arbejde videre med, mens hun afslutter sit studie og efterfølgende, da forskningsåret har overbevist hende om, at forskning er hendes kald.

»Efter min mening er hjernen det mest fascinerende, man som lægevidenskabelig forsker kan beskæftige sig med i dag,« fortæller hun.

»Hjernen er kroppens mest komplekse organ og den del af menneskekroppen, vi kender mindst til. Derfor er hjernesygdomme ofte kroniske, invaliderende og medicinsk uhelbredelige og derfor på vej til at blive den hyppigste årsag til menneskelig lidelse, smerte og død. Jeg ser det som et privilegium at få lov at medvirke til, at vi en dag forhåbentlig kan udvikle lægemidler, der kan helbrede hjernesygdomme. At forskningen derudover på meget kort tid er kommet til at blive min største interesse, og det jeg lever og ånder for, gør kun tingene nemmere.«

Artiklen er lavet i samarbejde med Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet