Over store dele af verden spiller internettet en vigtig rolle for gravide, som søger information.
Mange gravide shopper information på nettet, og chat bliver stadig vigtigere.
Over 7.000 kvinder i 23 lande, fordelt i alle dele af Europa, Nord- og Sydamerika, Rusland og Australien har deltaget i et nyt studie, ledet fra Universitetet i Oslo (UiO).
Forskerne ville vide, hvor almindeligt det er, at gravide har spørgsmål om lægemidler – og hvilke informationskilder de bruger.
Stor forskel på behovet for information
Over halvdelen af kvinderne i undersøgelsen svarer, at de har haft behov for information om lægemidler under deres graviditet.
Blandt disse kvinder er de almindeligste informationskilder læge (73 procent), internettet (60 procent), apotekerpersonale (46 procent) og jordemoder/sygeplejerske (33 procent).
»Men forskellen er stor fra land til land,« fortæller Hedvig Nordeng. Hun er professor i farmaci ved Farmasøytisk institutt på UiO og er hovedansvarlig for undersøgelsen.
»Mens jordemødre og sygeplejersker er en almindelig informationskanal for gravide i nordeuropæiske lande, så er det mindre almindeligt i for eksempel Østeuropa.«
Det er første gang, at der er foretaget en international sammenlignende undersøgelse om, hvor gravide henter information om lægemiddelbrug.
8 ud af 10 bruger lægemidler
En gravid kvinde, som søger information om lægemiddelbrug, bruger i gennemsnit tre forskellige informationskilder til at finde svar, viser undersøgelsen.
Hedvig Nordeng fortæller, at forskerne ikke er overraskede over, hvor stort behovet for tryg lægemiddelbrug er. Dette gælder i alle de undersøgte lande.
»Fra tidligere ved vi, at op til 8 ud af 10 gravide bruger lægemidler under graviditeten, så at informationsbehovet er stort, stemmer godt overens med dette.«
Chat om graviditet
At internettet er blevet en vigtig kilde til information om gravide, havde forskerne på fornemmelsen. Desværre er kvaliteten af informationen om graviditet og lægemidler på internettet meget varierende, siger Hedvig Nordeng.
Chat på nettet om medicinbrug er det, som måske bekymrer Hedvig Nordeng mest.
»Når forskellige kilder giver forskellige anbefalinger, vælger gravide ofte at stole på den mest restriktive kilde for at være på den sikre side. Det er en måde at håndtere risiko på.«
»Enkelte gravide hører desværre hellere på en, som advarer om, at dit barn kan få narkolepsi af en svineinfluenzavaccine under graviditeten, end at høre på råd fra sundhedsmyndighederne. Men får en gravid svineinfluenza, er der højere risiko for komplikationer, både for mor og barn.«
Ikke bare formidling af fakta
En vigtig konklusion fra undersøgelsen er, at sundhedspersonale i alle lande ikke bare skal informere om medicinbrug – de skal også blive bedre til at snakke med patienten om det.
Risikokommunikation er en kunst, har Hedvig Nordeng erfaret. Hun mener, at det er klart, at når en gravid hører ord som ‘misdannelser’, ‘fosterskader’, ‘komplikationer’, ‘risiko’ eller ‘syndrom’, så er det sværre at tage en medicin. Selvom det er lægen, der har anbefalet den.
»Måden, du formidler information til gravide, bliver derfor lige så vigtigt, som de fakta du formidler.«
Varierer meget landene imellem
Forskerne fandt også, at lægemiddelbrugen under graviditeten varierer ganske meget fra land til land. Dette vil de lede efter flere svar på.
Om Norge mener Hedvig Nordeng, at sundhedsmyndighederne bør oprette en egen gratis telefontjeneste til gravide. Effekten af sådanne telefontjenester er dokumenteret både i Europa, USA og Canada.
»Dialog med den, som har spørgsmål, bringer ofte flere sider frem og kan give bedre svar, end den kun skriftlige information er i stand til. Den offentlige internettjeneste Tryggmammamedisin.no findes allerede. Her svarer fagfolk gratis på skriftlige spørgsmål og giver gode råd til gravide og ammende,« afslutter Hedvig Nordeng.
© forskning.no Oversættelse: Julie M. Ingemansson
