Er tarmkræftscreeninger den bedste løsning?

Ny forskning fra Regionshospitalet Randers viser, at de screeninger for tarmkræft, som man indførte i Danmark i 2014, har haft den ønskede effekt.

I hvert fald har tarmkræftscreeningerne betydet, at man har opdaget flere tilfælde af tarmkræft, og at man i tillæg har opdaget dem tidligere, end man ellers ville.

Det bør alt andet lige lede til færre dødsfald på grund af tarmkræft, vurderer en af forskerne bag det nye studie.

»Når vi kan opdage kræft på et tidligere stadie, bliver sygdommen også nemmere at behandle. I det lys har screeningerne været en succes,« fortæller Mette Bach Larsen, der er seniorforsker ved Afdeling for Folkeundersøgelser ved Regionshospitalet Randers.

Det nye studie er for nylig offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Gastroenterology.

Screeninger finder kræft tidligt

Baggrunden for studiet er indførelsen af et tilbud om screening for tyk- og endetarmskræft til alle danskere mellem 50 og 74 år.

Tilbuddet blev indført i 2014 og gælder en undersøgelse for blod i afføringen hvert andet år.

Blod i afføringen kan indikere tyk- og endetarmskræft, og derved kan undersøgelsen finde tarmkræft tidligt i sygdomsforløbet.

\ Læs mere

Dansk gennembrud: Blodprøve kan afsløre tarmkræft

Finder læger sygdommen i det tidlige stadie 1, er chancerne for overlevelse 90 procent, mens chancerne for at overleve et kræftfund i stadie 4 er under 15 procent.

»Det er glædeligt, at vi kan se, at screeningerne er gode til at finde kræft tidligt i forløbet, for så kan der blive gjort noget ved det, mens det stadig kun drejer sig om en enkelt lille knude i tarmen, og før kræften har spredt sig til resten af kroppen,« siger Mette Bach Larsen.

Næsten 1,5 millioner danskere med i studie

I det nye studie har forskerne sammenlignet kræftfund blandt de danskere, som blev inviteret screening i 2014 og første halvdel af 2015 (knap 400.000 personer), med de danskere, som ved lodtrækning først fik en screening tilbudt i 2016 og 2017 (knap 1.000.000 personer).

• Blandt dem, som blev inviteret til en kræftscreening i 2014 og 2015, blev der konstateret dobbelt så mange tilfælde af tarmkræft sammenlignet med gruppen af danskere, som i perioden endnu ikke var blevet undersøgt for sygdommen gennem screeningstilbuddet (339,4 ud af 100.000 mod 169,6 ud af 1.000.000).
• Blandt den sidste gruppe blev kræftfund opdaget ved henvendelse til egen læge eller som bifund ved andre undersøgelser.
• Tre gange så mange blev diagnosticeret med tarmkræft i det tidlige stadie 1 blandt de screenede i forhold til de ikke-screenede.
• Specielt blandt mænd mellem 50 og 59 blev der opdaget mange flere kræfttilfælde i det tidligste stadie.

»Selvfølgelig forventer vi, at vi finder flere kræfttilfælde, når vi begynder at lede efter sygdommen, men det vigtige er at lægge mærke til, at vi finder flere tilfælde i de tidlige stadier, og det er jo målet med screeningerne,« fortæller Mette Bach Larsen, der varmt anbefaler, at alle tager imod tilbuddet om at blive screenet for tarmkræft.

»Kræftknuden udvikler sig uanset hvad, og her er det vigtigste, at vi med screeningerne kan opdage dem så tidligt som muligt,«

Forsker er modstander af tarmkræftscreeninger i deres nuværende form

Tarmkræftscreeninger har tidligere skabt debat i Danmark, og flere forskere er skeptiske omkring den mulige merværdi, som screeningerne gerne skal give.

Diskussionen drejer sig om ’value for money’, som alle sundhedstiltag bør blive vurderet efter, da alle tilbud i sygehusvæsenet er på økonomisk bekostning af noget andet.

En af de kritiske røster i den debat er professor John Brodersen fra Institut for Folkesundhedsvidenskab ved Københavns Universitet.

Ved indførelsen af screeningerne i Danmark i 2014 mente han, at tarmkræftscreeningerne var spild af danske skattekroner.

Den holdning ændrer det nye studie ikke på.

»Det er ikke så underligt, at man finder flere kræfttilfælde ved at lede efter dem, men spørgsmålet er, hvor stor en del af fundene der er overdiagnostik af kræft hos personer, som alligevel aldrig vil få symptomer på sygdommen,« siger John Brodersen.

»Før man kan sige, om screeningerne har været en succes eller ej, er man nødt til at vide, om screeningerne har haft en effekt på, om færre mennesker dør af tarmkræft eller ej,« påpeger han.

\ Læs mere

Sundhedsstyrelsen afviser kritik af tarmkræft-screeninger

Patienter kan dø af andet, før de dør af tarmkræft

Mette Bach Larsen er enig med John Brodersen i, at det er nødvendigt at se på overlevelse, før man kan sige, om kræftscreeningerne har været en succes eller ej.

Det kræver dog, at der går noget længere tid, før man kan se det i statistikerne (forskere plejer at se på femårs overlevelse).

Hun er også enig i, at en del af kræftfundene uden tvivl er overdiagnostik.

Andre personer, som bliver diagnosticeret med tarmkræft, kan dø af andre sygdomme eller i ulykker, inden tarmkræften bliver et problem.

For dem vil en kræftdiagnose være en unødvendig diagnose, som de formentlig gerne vil være foruden.

»Vi kender ikke en persons restlevetid, og derfor kommer vi til at diagnosticere nogle personer, som alligevel aldrig vil få problemer med tarmkræft,« erkender Mette Bach Larsen.

»Men der er ingen tvivl om, at hvis man har tarmkræft og lever længe nok, så udvikler tarmkræften sig til mere alvorlige stadier,« understreger hun.

Penge på tarmkræftscreeninger kan udnyttes bedre

John Brodersen er ikke modstander af kræftscreeninger generelt, men han påpeger, at danske tarmkræftscreeninger i deres nuværende form ikke kommer med den nødvendige evidens i forhold til at retfærdiggøre, at vi anvender millioner af skattekroner på dem.

Han mener, at de millioner af kroner kunne hjælpe langt flere mennesker, hvis man eksempelvis benyttede dem i relation til rygestop.

Der ville man forhindre langt flere kræftdødsfald, end man gør ved undersøgelser for tarmkræft.

\ Læs mere

Trafikstøj forbindes med øget risiko for tarmkræft

John Brodersen fortæller også, at hvis man insisterer på at bruge pengene på tarmkræftscreeninger, findes der metoder, som er bedre end de nuværende i forhold til at finde tarmkræft tidligt.

»Hvis man tilbød alle danskere at få lavet en kort kikkertundersøgelse af endetarmen, når de fyldte 60 eller 65 år, kunne man nøjes med at foretage undersøgelsen én gang i en persons levetid, og man ville også fange forstadier til kræft i form af polypper, inden den overhovedet udviklede sig,« siger John Brodersen.

Professoren refererer til et Cochrane-review, som viser, at den korte kikkertundersøgelser kan forhindre dobbelt så mange dødsfald på grund af tarmkræft som de nuværende undersøgelser af blod i afføringen og forebygge hvert femte tilfælde af tarmkræft i at opstå.

Forskning viser, at kræftscreeninger får flere til at overleve

Vicedirektør ved Det Nordiske Cochrane Center, Karsten Juhl Jørgensen, er enig med John Brodersen i, at kikkertundersøgelser er en bedre metode til tidligt at finde tarmkræft, fordi læger blandt andet også finder forstadier til sygdommen, som en del mennesker dermed helt kan undgå at få.

Han mener dog også, at de nuværende afføringsscreeninger alt andet lige vil være med til at opdage flere kræfttilfælde i de tidlige stadier og dermed forbedre patienternes muligheder for at blive helbredt sammenlignet med ingen screeninger.

Her refererer han blandt andet til et andet Cochrane-review, der viser, at screeninger for blod i afføringen virker og er med til at nedbringe dødeligheden blandt de kræftramte.

»Der er ingen tvivl om, at den her test for blod i afføringen virker, fordi den er med til at finde kræft tidligt og dermed reducere dødeligheden, der er forbundet med kræft i tarmen,« siger Karsten Juhl Jørgensen.

Forsker vurderer, at overdiagnostik er minimal

Ydermere fortæller Karsten Juhl Jørgensen, at problemerne omkring overdiagnostik ved screeninger for tarmkræft er små i sammenligning med andre former for kræftscreeninger, og at det derfor ikke bør være årsag nok til at lade være med at få dem lavet.

Han uddyber dog, at man på samfundsniveau stadig skal overveje, om programmet er den bedste måde at bruge sundhedsvæsenets ressourcer på, fordi de nødvendigvis er begrænsede.

»Overdiagnostik ser man ofte ved screeninger for prostatakræft og brystkræft, hvor det er et meget stort problem. Det er også årsagen til, at man internationalt er ved at gå væk fra den type screeningsundersøgelser, som foregår i dag,« fortæller Karsten Juhl Jørgensen.

Argumenter for afføringsscreeninger holder ikke

Karsten Juhl Jørgensen fortæller om kikkertundersøgelser som alternativ til afføringsscreeninger, at der for få dage siden udkom en norsk undersøgelse, som blandt andet adresserede et af de store argumenter for at benytte afføringsscreeninger i stedet for kikkertundersøgelser.

Argumentet for afføringsscreeninger er, at nogle forskere og læger vurderer, at langt flere personer vil være tilbøjelige til at indsende en afføringsprøve til en analyse, end de vil være tilbøjelige til at gå til lægen og få foretaget en kikkertundersøgelse i endetarmen.

Men her viser det norske studie, at deltagerprocenten er stort set den samme i begge type undersøgelser.

Karsten Juhl Jørgensen vurderer, at undersøgelsen fra Norge formentlig vil være sammenlignelige med mulighederne i Danmark

»Jeg synes, at det er ærgerligt, at det i Danmark er et spørgsmål om enten eller, når vi har én type undersøgelse, der finder forstadier til kræft og kan forhindre dobbelt så mange dødsfald på grund af tarmkræft som en anden. En enkelt kikkertundersøgelse kan tilmed forhindre, at folk overhovedet får kræft. Vi bør måske vælge at tilbyde dem begge, og så kan folk selv vælge undersøgelsestype ud fra deres personlige præferencer,« siger Karsten Juhl Jørgensen.

\ Læs mere

Bør myndighederne lægge al info om kræftscreening frem?