Gigantisk studie viser for første gang de genetiske forskelle på migræne
Migræne Forskning Gennembrud Genetik

Et gigantisk gennembrud i migræneforskningen betyder, at det nu er muligt for forskere at give en genetisk forklaring på, at migræne ikke bare er migræne. (Foto: Shutterstock).

Et gigantisk gennembrud i migræneforskningen betyder, at det nu er muligt for forskere at give en genetisk forklaring på, at migræne ikke bare er migræne. (Foto: Shutterstock).

Kilde: 
04 februar 2022

Migræneforskningen har opnået et kæmpemæssigt gennembrud, skriver Rigshospitalet i en pressemeddelelse.

I det største genetiske studie af migræne nogensinde har et internationalt forskerhold fundet 86 nye områder af arvemassen, der kan kobles til migræne.

Det er en tredobling i forhold til de genområder, man i forvejen kendte til.

Resultaterne af studiet kan potentielt set få stor betydning for de mere end en halv million danskere, som døjer med migræneanfald.

Resultaterne er netop publiceret i det anerkendte tidsskrift Nature Genetics, skriver Rigshospitalet.

Med forskningsgennembruddet er det nu muligt at give en genetisk forklaring på, at migræne ikke bare er migræne.

Tværtimod er der forskellige genetiske årsager til forskellige typer af sygdommen.

Patienter kan enten have migræne med sanseforstyrrelser – også kaldet aura – eller uden sanseforstyrrelser – kendt som uden aura.

Med studiet kan forskere nu pege på tre genområder, der er koblet specifikt til migræne med aura – og to genområder, der er forbundet med migræne uden aura.

Studiet bekræfter desuden betydningen af tre gener, som man for nyligt har udviklet målrettet migrænemedicin mod.

Thomas Folkmann Hansen, som er leder af Rigshospitalets forskningsgruppe for neurologisk genomisk forskning og lektor på Novo Nordic Foundation Center for Protein Research ved Københavns Universitet, står i spidsen for det danske bidrag til studiet.

Folkmann Hansens bidrag bygger på mange års genetisk forskning i migræne ved Dansk Hovedpine Center og i Det Danske Bloddonor Studie. 

»Med dette studie kan vi nu genetisk kategorisere migræne på en måde, der giver rigtig god biologisk mening. Samtidig er det første gang, at vi kan sammenkoble særlige risikogener for migræne med de målrettede behandlinger, der virker mod migræneanfald. Det lover godt for udviklingen af ny medicin – og måske endda medicin, som kan modvirke andre migrænesymptomer end selve hovedpinesmerten, hvilket vi ikke har i dag,« siger Thomas Folkmann Hansen i pressemeddelelsen. 

Thomas Folkmann Hansen tilføjer, at der ikke findes målrettet medicin mod migræne med aura, men at studiet kan hjælpe forskere i deres jagt på udviklingen af nye behandlinger. 

Resultaterne er baseret på data fra flere end 870.000 forsøgspersoner, hvoraf 102.000 af deltagerne havde migræne.

Hovedpineforskere fra Australien, Estland, Finland, Tyskland, Island, Holland, Norge, Sverige, England, USA og Danmark har stået bag det store studie.

sta

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.