Fremtidens kræft-medicin kan komme fra søpølser

Dyr og planter i havet gemmer måske på fremtidens medicin. Men selvom forskningen i lægemidler fra havet er på vej frem, er området alt andet end overrendt. I Danmark er der ganske få forskere med ekspertise i oceanerne som mulig leverandør af fremtidens lægemidler.

Jes Gitz Holler er nyuddannet farmaceut og nuværende ph.d.-studerende på Det Farmaceutiske Fakultet, Københavns Universitet. Den 26-årige forskerspire satsede i sit tværfaglige specialeprojekt på, at grønlandske søpølser rummer væsentlige aktive stoffer - måske med anti-cancer-effekt? Men projektet viste sig fyldt med faldgruber dybe som Marianergraven.

Famler i blinde

Det er en forjættende tanke, at havets biomasse rummer fremtidens lægemidler. Men marineorganismerne er ofte svært tilgængelige og forskerne færdes i ukendt farvand. Inden for 'naturstofkemien' er der til gengæld lang tradition for planteforskning - oprindelige befolkninger verden over har i mange generationer brugt blade, rødder, blomster og frø som udgangspunkt for mere eller mindre effektive lægemidler.

»Når en indianerstamme igennem mere end 1.000 år har brugt en bestemt plante til behandling af depression, har man på forhånd en idé om, hvor plantens aktive stof måske har en effekt i hjernen. Med marineorganismer starter man forfra hver gang og famler mere eller mindre i blinde. Det er ofte en satsning, fordi man ikke nødvendigvis på forhånd har en hypotese, der involverer et bestemt mål,« fortæller Jes Gitz Holler.

Ubestemmelsessteder

I lægemiddelindustrien koncentrerer man netop ofte forskningen om helt bestemte mål (targets) af indlysende økonomiske årsager. Der er meget få forskere i industrien, som beskæftiger sig med havets naturprodukter, og der er ingen danske virksomheder specialiseret inden for området. De manglende muligheder for erhvervssamarbejde kan være én af grundene til den manglende maritime interesse blandt forskerne i de farmaceutiske videnskaber.

Svært tilgængeligt stof

Et andet stort problem i forbindelse med lægemiddelforskning til havs er tilgængelighed. For at opstille forsøg i laboratoriet må man have rigeligt med materiale, og det kan være et problem, hvis de kemiske forbindelser man vil teste, befinder sig på havets bund.

»Men selvom man finder aktive stoffer, er der stadig lang vej igen. De skal jo også kunne udvindes,« fortæller Jes Gitz Holler.

I den kommende tid skal det vise sig, om de søpølser, han har indsamlet, rummer interessante aktivstoffer:

»I Japan har det vist sig, at en bestemt søpølse har anti-cancer-effekt. De søpølser, jeg indsamlede på Grønland i sommeren 2007, minder meget om de japanske - der er tale om to forskellige arter, men de tilhører samme slægt. Foreløbig ser det ud til, at mine dyr har en positiv effekt på kræftceller - men det er endnu for tidligt at løfte armene helt til vejrs - jeg har stadig en del strukturopklaring til gode,« fortæller den unge farmaceut.

Han fortsætter arbejdet med søpølserne sideløbende med sit nyligt opstartede ph.d.-projekt, der handler om antibiotika afledt af plantestoffer.

Besværet værd?

Søpølseprojektet er grundforskning af den særdeles langstrakte slags - med udgangspunkt i svært tilgængeligt materiale. Er det overhovedet besværet værd?

»Jeg har interesseret mig for havet, siden jeg begyndte på farmaceutuddannelsen i sin tid. Man har forsket i lægemiddelplanter i mange år, ville det ikke være naturligt at begynde at vende sig den anden vej? Tænk på de mængder af biomasse, der befinder sig i verdenshavene - der er selvfølgelig masser af landjord, der endnu ikke er undersøgt - men der er da klart et spændende potentiale, når det handler om alger, bakterier, søpølser og mikroorganismer i havet,« siger Jes, som håber, at bibeskæftigelsen på sigt vil give spændende resultater i form af nye, bedre lægemidler.

Lavet i samarbejde med Det Farmaceutiske Fakultet, Københavns Universitet