Fremskridt i behandling af blodkræft gavner mest de højtuddannede
Færre lavtuddannede end højtuddannede overlever blodkræft, men forskere ved ikke hvorfor.
kræft, leukæmi, uddannelse ulighed overlevelse højtuddannede

Et kræftbehandlingsforløb i Danmark kræver i dag rigtig meget af patienterne selv, og det kan være forklaringen på, at højtuddannede får mere ud af behandlingen. (Foto: Shutterstock)

Ny forskning fra Aarhus Universitetshospital viser, at selvom der har været fremskridt inden for behandling af blodkræft (akut leukæmi), gavner det ikke alle i samfundet lige meget.

Ifølge studiet er overlevelsen for de højtuddannede steget fra 39 til 58 procent siden årtusindeskiftet, mens den har stået stille for de lavtuddannede.

En af årsagerne er muligvis, at højtuddannede dobbelt så hyppigt som lavtuddannede modtager stamcelletransplantationer tidligt i deres behandlingsforløb. 

Men forskerne kan ikke forklare, hvorfor de ser den forskel.

Historien kort
  • Selvom kræftbehandlinger er blevet bedre de seneste 15 år, gavner fremskridtene kun dem med høje uddannelser.
  • Lavtuddannede takker måske nej til livreddende kræftbehandlinger.
  • Forskellen på højt- og lavtuddannede vil kun blive større fremover, men måske kan en app hjælpe lavtuddannede med at optimere deres kræftbehandling.

»Vi må desværre konstatere, at det overordnet set kun er patienter med længerevarende uddannelser, der har haft gavn af de seneste 15 års fremskridt inden for behandling af akut myeloid leukæmi, men vi ved ikke, hvorfor det forholder sig sådan,« fortæller læge og ph.d. Lene Sofie Granfedt Østgård fra Aarhus Universitetshospital.

Det nye studie er for nylig offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Journal of Clinical Oncology

Lavtuddannede bliver hægtet af kræftforløb

Et kræftbehandlingsforløb i Danmark kræver i dag rigtig meget af patienterne selv, og det kan være forklaringen på, at højtuddannede får mere ud af behandlingen.

Det vurderer klinisk professor og kræftforsker Stig Egil Bojesen fra Herlev-Gentofte Hospital.

Stig Egil Bojesen, fortæller, at vi i dag har skruet meget effektive kræftpakker sammen, som især servicerer middelklassen og op efter.

Disse kræftpakker er årsagen til den øgede overlevelse for mange patienter, men de kræver også, at patienterne ’er på dupperne’ for at holde trit med forløbet og dermed øge chancerne for det bedst mulige udfald.

»Har man meget lav eller ingen uddannelse og en ikke særligt velkørende hverdag, får man måske ikke tjekket sin e-boks, hvor der er et e-brev fra hospitalet, om at man skal møde ind den følgende torsdag klokken 7:30 efter at have fastet i 8 timer. På den måde kan man hurtigt blive hægtet af et kræftforløb,« siger Stig Egil Bojesen, der ikke har noget med det nye studie at gøre.

Gælder formentlig alle kræftformer

Stig Egil Bojesen er overbevist om, at uligheden ikke kun gælder for patienter med leukæmi, men for alle typer kræftpatienter.

»Jeg har ikke set nogle videnskabelige artikler om emnet, men min fornemmelse er, at det i hvert fald også gælder inden for mit eget felt – lungekræft,« siger Stig Egil Bojesen.

Desuden tror forskeren, at forskellen kun vil blive større i fremtiden – fordi overlevelsen vil stige for de højtuddannede.

»Det er et symptom på et meget effektivt og meget planlagt sundhedsvæsen, som ikke har tid og ressourcer til at sørge for, at de sidste 10 til 20 procent også får det samme ud af udviklingen. Til gengæld er forskellen nok meget lille her i Danmark i forhold til andre lande. I eksempelvis USA er forskellene helt plim,« siger Stig Egil Bojesen.

kræft overlevelse prognose forbedret ulighed højtuddannede

Klinisk professor og kræftforsker Stig Egil Bojesen mener, at uligheden ikke kun gælder for patienter med leukæmi, men for alle typer kræftpatienter. (Foto: Shutterstock)

Lavtuddannede får sjældnere behandling

Ifølge Lene Sofie Granfeldt Østgård kan en af årsagerne til forskellen i overlevelse være, at højtuddannede dobbelt så ofte som lavtuddannede får foretaget en tidlig stamcelletransplantation, der yderligere øger chancerne for at overleve sygdommen.

Spørgsmålet er så, hvorfor højtuddannede oftere bliver behandlet med stamceller i forhold til lavtuddannede.

»Vi har nogle forslag til, hvorfor vi ser det, som vi gør. Et af dem er, at vi som læger ikke er gode nok til at møde patienterne på det niveau, hvor de befinder sig, og derfor forstår de lavtuddannede patienter måske ikke, hvorfor de skal vælge en stamcelletransplantation. Derfor vælger de den muligvis fra på den baggrund,« forklarer Lene Sofie Granfeldt Østgård.

Konsekvensen ved stamcelleterapi er for uoverskuelig for lavtuddannede

Problemet med en stamcelletransplantation er, at behandlingen kræver meget af patienterne efterfølgende, da de i høj grad selv skal holde øje med deres sygdom, tage forebyggende medicin med kraftige bivirkninger og reagere på kroppens signaler, når der eksempelvis opstår blødninger eller høj feber.

Det gælder ikke bare umiddelbart efter transplantationen, men resten af livet.

Sådan foregår et kræftforløb

Et kræftbehandlingsforløb for blodkræft begynder oftest med intensiv kemoterapi, hvor patienten modtager 3 til 4 kraftige kemokure over 3-5 måneder.

En del af patienterne bliver raske efter behandlingen, men patienter, der enten ikke er blevet raske eller har risiko for tilbagefald, kan enten få tilbudt stamcelleterapi eller yderligere kemoterapi.

Dobbelt så mange højtuddannede som lavtuddannede får tilbuddet om stamcelleterapi så tidligt i behandlingsforløbet.

Desuden dør en hel del af bivirkningerne efter en stamcelletransplantation, og alle faktorerne kan spille ind i både lægernes anbefalinger, når de står over for både højt- og lavtuddannede patienter, samt patienternes følelse af, om de kan overskue strabadserende et forløb.

»Vi skal stadig blive bedre til at finde de rigtige patienter til en behandling, men det afgørende skal ikke være deres uddannelse,« siger Lene Sofie Granfeldt Østgård.

Måske mere risikabelt at behandle lavtuddannede

Forskeren erkender også, at det er muligt, at læger sjældnere vurderer, at lavtuddannede egner sig til behandlingen, og det kan være forklaringen på, hvorfor de ender med ikke at få den.

»Det er meget sandsynligt, at patienter med lavere uddannelsesniveauer hyppigere har andre betydende sygdomme, der gør en transplantation risikabel,« siger Lene Sofie Granfeldt Østgård. 

«Man skal huske på, at en transplantation i første omgang gives for at mindske risiko for tilbagefald blandt patienter, der ikke har målbar sygdom. Derfor skal man fravælge en sådan behandling, hvis risikoen for død og svære komplikationer overskygger chancerne for en gevinst.«

Hun forklarer også, at patienter, der har haft svært ved at medvirke til behandling eller har haft svære bivirkninger under den indledende kemoterapi, kun vil blive tilbudt transplantation, hvis de har ryggen mod muren – igen fordi lægerne skønner, at det er til patientens bedste.

»Men årsagerne er selvfølgelig noget, vi skal have undersøgt,« siger Lene Sofie Granfeldt Østgård.

Vil lave app til at få flere i behandling

Lene Sofie Granfeldt Østgård forestiller sig, at læger måske kan gøre det lettere for lavtuddannede patienter at holde styr på deres behandlingsforløb ved eksempelvis at udvikle en app, som minder patienterne om, hvornår de skal tage deres medicin, måle deres temperatur og så videre.

På den måde kan forløbet gøres mere simpelt, så det ikke kun er personer med lange videregående uddannelser, der har kapaciteterne til at overskue og implementere det i deres liv.

»Det kan måske være med til at sikre, at lavtuddannede i hvert fald ikke fravælger en potentielt livreddende behandling, fordi de ikke føler, de kan overskue behandlingsforløbet,« siger Lene Sofie Granfeldt Østgård.

Penge betyder ikke noget for at overleve kræft

I studiet har forskerne fra Aarhus Universitetshospital undersøgt sammenhænge mellem at overleve akut leukæmi og uddannelsesniveau blandt 3.000 danskere.

Det har de gjort ved at sammenligne data fra Danmarks Statistik for uddannelse og indkomst med kliniske oplysninger fra ’Akut Leukæmi Databasen’, der indeholder oplysninger om patienternes sygdoms- og behandlingsforløb.

Resultatet af undersøgelsen viser, at flere penge ikke øger chancerne for at overleve akut leukæmi, men at længden på uddannelsen til gengæld har en betydning.

»Vi kan i Danmark rent faktisk godt tillade os at klappe os selv på skulderen, når vi kan se, at vi er rigtig gode til at behandle folk ens, uafhængigt af om de er rige eller fattige. Til gengæld ser vi en forskel afhængigt af uddannelsesniveau, som vi skal forsøge at gøre noget ved, hvis alle skal have lige mulighed for den samme behandling,« siger Lene Sofie Granfeldt Østgård.

Forskel på overlevelse på tværs af uddannelse

Går forskerne dybere ned i tallene, kan de se, at 58 procent af højtuddannede patienter stadig er i live fem år efter den indledende kemoterapibehandling.

Tallet for danskere med kort eller mellemlang uddannelse er på mellem 30 og 40 procent, hvor det har ligget de seneste 15 år.

»En del af dette kan forklares ved eksempelvis højere alder blandt lavtuddannede patienter, men selv når vi tager højde for forskelle i alder, sygdomsrelaterede faktorer og andre socioøkonomiske forskelle, er der stadig en overlevelsesforskel mellem højtuddannede patienter og patienter med en mellemlang og kortere uddannelse,« fortæller Lene Sofie Granfeldt Østgård.