Fremskridt i behandling af blodkræft gavner mest de højtuddannede

Ny forskning fra Aarhus Universitetshospital viser, at selvom der har været fremskridt inden for behandling af blodkræft (akut leukæmi), gavner det ikke alle i samfundet lige meget.

Ifølge studiet er overlevelsen for de højtuddannede steget fra 39 til 58 procent siden årtusindeskiftet, mens den har stået stille for de lavtuddannede.

En af årsagerne er muligvis, at højtuddannede dobbelt så hyppigt som lavtuddannede modtager stamcelletransplantationer tidligt i deres behandlingsforløb.

Men forskerne kan ikke forklare, hvorfor de ser den forskel.

»Vi må desværre konstatere, at det overordnet set kun er patienter med længerevarende uddannelser, der har haft gavn af de seneste 15 års fremskridt inden for behandling af akut myeloid leukæmi, men vi ved ikke, hvorfor det forholder sig sådan,« fortæller læge og ph.d. Lene Sofie Granfeldt Østgård fra Aarhus Universitetshospital.

Det nye studie er for nylig offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Journal of Clinical Oncology

Lavtuddannede bliver hægtet af kræftforløb

Et kræftbehandlingsforløb i Danmark kræver i dag rigtig meget af patienterne selv, og det kan være forklaringen på, at højtuddannede får mere ud af behandlingen.

Det vurderer klinisk professor og kræftforsker Stig Egil Bojesen fra Herlev-Gentofte Hospital.

Stig Egil Bojesen, fortæller, at vi i dag har skruet meget effektive kræftpakker sammen, som især servicerer middelklassen og op efter.

Disse kræftpakker er årsagen til den øgede overlevelse for mange patienter, men de kræver også, at patienterne ’er på dupperne’ for at holde trit med forløbet og dermed øge chancerne for det bedst mulige udfald.

»Har man meget lav eller ingen uddannelse og en ikke særligt velkørende hverdag, får man måske ikke tjekket sin e-boks, hvor der er et e-brev fra hospitalet, om at man skal møde ind den følgende torsdag klokken 7:30 efter at have fastet i 8 timer. På den måde kan man hurtigt blive hægtet af et kræftforløb,« siger Stig Egil Bojesen, der ikke har noget med det nye studie at gøre.

Gælder formentlig alle kræftformer

Stig Egil Bojesen er overbevist om, at uligheden ikke kun gælder for patienter med leukæmi, men for alle typer kræftpatienter.

»Jeg har ikke set nogle videnskabelige artikler om emnet, men min fornemmelse er, at det i hvert fald også gælder inden for mit eget felt – lungekræft,« siger Stig Egil Bojesen.

Desuden tror forskeren, at forskellen kun vil blive større i fremtiden – fordi overlevelsen vil stige for de højtuddannede.

»Det er et symptom på et meget effektivt og meget planlagt sundhedsvæsen, som ikke har tid og ressourcer til at sørge for, at de sidste 10 til 20 procent også får det samme ud af udviklingen. Til gengæld er forskellen nok meget lille her i Danmark i forhold til andre lande. I eksempelvis USA er forskellene helt plim,« siger Stig Egil Bojesen.

Lavtuddannede får sjældnere behandling

Ifølge Lene Sofie Granfeldt Østgård kan en af årsagerne til forskellen i overlevelse være, at højtuddannede dobbelt så ofte som lavtuddannede får foretaget en tidlig stamcelletransplantation, der yderligere øger chancerne for at overleve sygdommen.

Spørgsmålet er så, hvorfor højtuddannede oftere bliver behandlet med stamceller i forhold til lavtuddannede.

\ Læs mere

Tror du, at en kræftsygdom er en dødsdom?

»Vi har nogle forslag til, hvorfor vi ser det, som vi gør. Et af dem er, at vi som læger ikke er gode nok til at møde patienterne på det niveau, hvor de befinder sig, og derfor forstår de lavtuddannede patienter måske ikke, hvorfor de skal vælge en stamcelletransplantation. Derfor vælger de den muligvis fra på den baggrund,« forklarer Lene Sofie Granfeldt Østgård.

Konsekvensen ved stamcelleterapi er for uoverskuelig for lavtuddannede

Problemet med en stamcelletransplantation er, at behandlingen kræver meget af patienterne efterfølgende, da de i høj grad selv skal holde øje med deres sygdom, tage forebyggende medicin med kraftige bivirkninger og reagere på kroppens signaler, når der eksempelvis opstår blødninger eller høj feber.

Det gælder ikke bare umiddelbart efter transplantationen, men resten af livet.

Desuden dør en hel del af bivirkningerne efter en stamcelletransplantation, og alle faktorerne kan spille ind i både lægernes anbefalinger, når de står over for både højt- og lavtuddannede patienter, samt patienternes følelse af, om de kan overskue strabadserende et forløb.

»Vi skal stadig blive bedre til at finde de rigtige patienter til en behandling, men det afgørende skal ikke være deres uddannelse,« siger Lene Sofie Granfeldt Østgård.

Måske mere risikabelt at behandle lavtuddannede

Forskeren erkender også, at det er muligt, at læger sjældnere vurderer, at lavtuddannede egner sig til behandlingen, og det kan være forklaringen på, hvorfor de ender med ikke at få den.

»Det er meget sandsynligt, at patienter med lavere uddannelsesniveauer hyppigere har andre betydende sygdomme, der gør en transplantation risikabel,« siger Lene Sofie Granfeldt Østgård.

«Man skal huske på, at en transplantation i første omgang gives for at mindske risiko for tilbagefald blandt patienter, der ikke har målbar sygdom. Derfor skal man fravælge en sådan behandling, hvis risikoen for død og svære komplikationer overskygger chancerne for en gevinst.«

\ Læs mere

Unge kræft-overlevere har svært ved at fungere senere i livet

Hun forklarer også, at patienter, der har haft svært ved at medvirke til behandling eller har haft svære bivirkninger under den indledende kemoterapi, kun vil blive tilbudt transplantation, hvis de har ryggen mod muren – igen fordi lægerne skønner, at det er til patientens bedste.

»Men årsagerne er selvfølgelig noget, vi skal have undersøgt,« siger Lene Sofie Granfeldt Østgård.

Vil lave app til at få flere i behandling

Lene Sofie Granfeldt Østgård forestiller sig, at læger måske kan gøre det lettere for lavtuddannede patienter at holde styr på deres behandlingsforløb ved eksempelvis at udvikle en app, som minder patienterne om, hvornår de skal tage deres medicin, måle deres temperatur og så videre.

På den måde kan forløbet gøres mere simpelt, så det ikke kun er personer med lange videregående uddannelser, der har kapaciteterne til at overskue og implementere det i deres liv.

»Det kan måske være med til at sikre, at lavtuddannede i hvert fald ikke fravælger en potentielt livreddende behandling, fordi de ikke føler, de kan overskue behandlingsforløbet,« siger Lene Sofie Granfeldt Østgård.