KORT NYT FRA UDLANDET:
Hver tredje kvinde, der overlever brystkræft, er arbejdsløse fire år efter behandlingen begyndte. Det viser en ny undersøgelse fra University of Michigan Comprehensive Cancer Center ifølge en pressemeddelelse.
Forskerne undersøgte kvinder fra Detroit og Los Angeles i USA, som var blevet diagnosticeret med brystkræft i et tidligt stadium. De tog udgangspunkt i 746 kvinder, der rapporterede, at de arbejdede på det tidspunkt, de blev diagnosticeret.
Deltagerne blev undersøgt ca. ni måneder efter diagnosen og igen omkring fire år efter.
Samlet set sagde 30 procent af disse kvinder, at de ikke længere arbejdede efter fire år. Kvinder, der havde fået kemoterapi, var mest tilbøjelige til at rapportere, at ikke arbejdede. En forklaring kan være, at kemoterapi i nogle tilfælde påvirker hjernen og derfor besværliggør arbejde, selvom man egentlig er blevet rask.
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
ne
Læs også:
Lys for enden af tunnelen mod aggressiv brystkræft