Nu går kampen om guldmedaljerne i kajak ved OL i gang, og Danmark er med syv atleter flot repræsenteret. Det kræver imidlertid noget helt særligt af kroppen at være med i verdenstoppen, og fra forskningen ved vi en del om, hvad det er. Det vil vi gennemgå i denne artikel.
Enerkajak 500 meter: Udholdenhed og styrke
Til OL i Paris fokuseres der på 500 meter, da det er den distance, alle deltagerne skal ro – med undtagelse af mændenes enerkajak, der ror 1.000 meter.
I enerkajak (K1) 500 meter er der et stort fokus på individuel kraft og udholdenhed. I denne disciplin er Danmark repræsenteret ved OL-deltageren Emma Aastrand Jørgensen
Forskning har vist, at ens maksimale iltoptagelse (VO2 max) er en indikator på, hvor hurtigt man kan man ro 500 meter.
Den maksimale iltoptagelse er en betegnelse for, hvor meget ilt man maksimalt kan optage i kroppen hvert minut. Hvis man har en høj maksimal iltoptagelse, er man i god form.
Et anden parameter for at præstere godt i en enerkajak over 500 meter er to såkaldte sprintkvaliteter. Det er tal, der bliver målt ved test på et ergometer, hvor man måler ens gennemsnitlige og maksimale "power" eller styrke. Testen bliver lavet efter både 30 sekunder og to minutter. Jo mere man yde, jo hurtigere vil man også kunne ro – lidt forsimplet sagt.
Man kan sige, at en høj VO2 max eller en høj maksimal iltoptagelse tillader roeren at opretholde en høj intensitet over længere tid, mens sprintkvaliteter er nødvendige for en hurtig start. Sprintkvaliteter giver også en høj tolerance over for den mælkesyre, der bliver dannet i musklerne, når man sprinter.
Styrketræning spiller derfor en stor rolle for kajakroere på alle niveauer. Og det er da også underbygget af forskningen, at kajakroning kræver en betydelig mængde muskelmasse i overkroppen samt en stærk ’core’ (musklerne i og omkring rygsøjlen, lænden, hoften og maven, red.) for at stabilisere kroppen og overføre kraften fra pagajen til kajakken.
Forskningen underbygger også, at den maksimale styrke, der bliver målt i en særlig træktest, også har en positiv indvirkning på præstationen over 500 meter.
Toerkajak og firerkajak 500 meter: Samarbejde og høj ’stroke rate’
I disse discipliner er der en lang række danske deltagere. I toerkajak 500 meter (K2) for kvinder skal Frederikke Hauge Matthiesen og Emma Aastrand Jørgensen kæmpe om en medalje. I firerkajak 500 meter (K4) for mænd deltager Victor Gairy Aasmul, Lasse Bro Madsen, Morten Graversen og Magnus Sibbersen.
Når det gælder K2 og K4, hvor henholdsvis to og fire roere arbejder sammen, ændrer arbejdskravene sig markant. De grundlæggende krav til styrke og udholdenhed er selvfølgelig stadig gældende, men samarbejde og koordination bliver endnu vigtigere.
En undersøgelse har vist, at i K2 og K4 er 'stroke rate' (pagaj-tag per minut) typisk højere end i K1. Det skyldes, at flere roere kan generere mere samlet kraft, hvilket gør det muligt at opretholde en højere 'stroke rate' uden at miste effektivitet.
Men det betyder også, at den enkelte roer har kortere tid til at påvirke vandet med den kraft, han eller hun lægger i hvert pagajtag.
I boksen nedenfor har vi lavet en udregning, der viser, hvordan det hænger sammen.
\ Så længe er pagajen i vandet
Vi vil beregne pagajens tid i vandet for to forskellige 'stroke rates': 121 og 150 pagaj-tag per minut, som er den gennemsnitlige 'stroke rate' for henholdsvis 500 meter og 200 meter.
En 'stroke rate' på 121 betyder, at der tages cirka 2,02 pagaj-tag per sekund. Det tal får vi ved at dele 60 med 121.
Så kan vi også regne ud, hvor lang tid hvert pagaj-tag varer: 1 / 2,021 ≈ 0,495 sekunder per pagaj-tag.
Gode kajakroere har i gennemsnit pagajen i vandet 69 procent af den tid, som et pagaj-tag varer. Når vi nu ved, at et pagaj-tag tager cirka 0,495 sekunder, kan vi regne ud, hvor længe pagajen er i vandet ved hvert tag: 0,495×0,69 ≈ 0,342 sekunder per pagaj-tag.
Og hvis vi laver samme udregning for 150 pagaj tag per minut giver det 0,276 sekunder per pagaj-tag.
\ Læs også
For at opsummere: Når der er mere end én roer i kajakken, bliver 'stroke raten' højere, og med det følger, at pagajen er kortere tid i vandet. Det kræver derfor mere styrke og effektivitet af roeren at opretholde samme fremdrift.
Derfor bliver eksplosiv styrke og evnen til at kunne levere hurtige, kraftfulde tag endnu vigtigere i K2 og K4.
Der er forskel på, hvor man sidder i båden
Grundlæggende kan man sige, at roerne i mandskabsbådene skal have nedenstående egenskaber.
Position 1 kræver en roer, der:
- Er god til at styre
- Er god til at sætte rytmen
- Er god til at overholde 'raceplan' eller planen for distancen
- Har fornemmelse for at trække kajakken fremad
Position 2 kræver en roer, der:
- Er god til at følge den forrestes rytme
- Er kraftfuld, eksplosiv og kan accelerere båden i starten
- Har fornemmelse for at trække kajakken fremad
- Har en god fornemmelse af, hvad der foregår i båden. Det kan være svært for roeren på position 4 at høre, hvad position 1 siger, og derfor er det ofte position 2, der kommunikerer til mandskabet
Position 3 og 4 kræver roere, der:
- Er gode til at følge de to forreste
- Er kraftfulde, eksplosive og kan accelerere båden i starten
- Har evnen til at ro med en lidt længere pagaj end i K1, hvilket kan være en fordel.
- Har fornemmelse for, at de trykker kajakken fremad
\ De danske atleter
Hvis vi ser på danske kajakroere, bemærker vi hurtigt, at de er utroligt stærke atleter. For eksempel kan de danske kvindelige K2-roere både løfte mere end 100 kg i henholdsvis bænkpres og bænktræk. Ligeledes kan de mandlige K4-roere bænkpresse og bænktrække over 150 kg. Forskning har da også vist, at kajakroere generelt har større muskelmasse på overkroppen end andre typer af atleter og den almene befolkning.
Derudover har alle atleterne en relativt høj iltoptagelse, især taget i betragtning af, at de dyrker en sport, hvor de primært bruger overkroppen.
Øget chance for en medalje om halsen
Sammenfattende kan man sige, at succes i K1, K2 og K4 på 500 meter-distancen ved OL kræver en kombination af høj iltoptagelse, en stærk kapacitet til at sprinte, en eksplosiv styrke og fremragende samarbejdsevner.
For K2 og K4 er den højere 'stroke rate' og kravet om en synkroniseret kraftudøvelse særligt fremtrædende, hvilket gør den eksplosive styrke endnu vigtigere i disse klasser.
Ved at forstå og træne op til disse specifikke arbejdskrav kan kajakroere optimere deres præstationer og dermed øge deres chancer for at vinde guld.
