Forskere: Lærebøger om immunforsvaret skal skrives om
Vaccine mod tuberkulose har beskyttende effekt mod gul feber, lungeinfektioner, blodforgiftninger og formentlig en lang række andre typer infektioner.
vaccine, tuberkulose, bcg

Vacciner kan øjensynligt beskytte mod mange flere sygdomme, end dem de er designet til at beskytte imod. (Foto: Shutterstock)

Lærebøgernes kapitler om immunforsvaret trænger til en gevaldig omskrivning.

Så kontant er udmeldingen fra en af de danske forskere, der har været med til at opdage, hvordan vacciner træner immunforsvaret til at beskytte os mod helt andre sygdomme end dem, som vaccinerne er designet til at virke mod.

Forskerne har i den sammenhæng offentliggjort et nyt studie, der viser, at BCG-vaccinen mod tuberkulose kan beskytte nyfødte afrikanske børn mod lungeinfektioner og blodforgiftninger og dermed sænke dødeligheden i den første levemåned.

Historien kort
  • Vaccine mod tuberkulose yder også beskyttelse mod gul feber.
  • Forskere vil teste, om BCG-vaccine kan hjælpe ældre danskere med at få bedre beskyttelse mod influenza.
  • Fund gør, at forskere skal gentænke, hvordan immunforsvaret virker.

Videnskab.dk har tidligere skrevet om, at BCG-vaccinen kan beskytte mod et væld af uventede sygdomme.

»Sammenlagt med de tidligere studier på området er der nu meget stærk evidens for, at BCG-vaccinen kan sænke børns dødelighed i den første levemåned med i hvert fald 30 procent – en forskel, der ikke kan forklares med beskyttelse mod tuberkulose alene,« fortæller Christine Stabell Benn, der er afdelingschef ved Statens Serum Institut og professor i global sundhed ved Syddansk Universitet.

Forskningsresultatet er for nylig offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Cell Host & Microbe og er et af flere studier i både Cell Host & Microbe og i Cell, der peger på uspecifikke, men gavnlige effekter af vacciner.

Du kan læse mere om forskningsgruppens tidligere resultater i artiklen ’Vacciner ændrer immunforsvaret’.

Skeptisk forsker bliver overbevist

Selvom Christine Stabell Benns forskningsgruppe tidligere har vist, at vacciner kan beskytte mod ikke-relaterede sygdomme, er det første gang, at de kommer med en mekaniske forklaring. Detaljerne i den vender vi tilbage til senere i artiklen.

At forskerne nu også kan forklare, hvorfor vaccinerne virker på mange andre sygdomme, gør deres fund mere overbevisende, siger Allan Randrup Thomsen, der er professor ved institut for Immunologi og Mikrobiologi ved Københavns Universitet, men ikke har noget med det nye studie at gøre.

Allan Randrup Thomsen har diskuteret tidligere fund med forskergruppen, og han har førhen sagt, at forskerne er nødsaget til at komme med en mekanistisk forklaring på deres observation.

Den mekanistiske forklaring har han nu fået.

Allan Randrup Thomsen pointerer dog, at forklaringen ikke ligger i Christine Stabell Benns studie alene, men i den samlede pakke af fire studier, der er udgivet samtidig i Cell Host & Microbe og Cell.

»Den samlede pakke er interessant, og der er virkelig kommet noget substans i det. Det viser, at der med hensyn til vaccination er mere mellem himmel og jord, end vi normalt fortæller vores studerende,« siger Allan Randrup Thomsen.

WHO bør genoverveje deres vaccineprogrammer

Allan Randrup Thomsen mener også, at den samlede pakke af forskningsresultater viser, at sundhedsmyndigheder over hele verden bør interessere sig mere for, hvordan og i hvilken rækkefølge de giver vacciner.

I et udviklet land som Danmark har det måske ikke den store betydning, men i udviklingslande, hvor sygdomsbelastningen og børnedødeligheden er høj, kan det være meget aktuelt.

»Det er vand på den mølle, som hedder, at WHO skal gentænke den måde, de sammensætter vaccineprogrammer på,« siger Allan Randrup Thomsen.

Skaber ny viden om immunforsvaret

Vi tager lige et skridt tilbage. For at forstå det nye forskningsresultat, er det nemlig nødvendigt først at forstå immunforsvaret.

Generelt beskriver forskere immunforsvaret som bestående af to dele:

  • Det medfødte (det innate immunforsvar)
  • Det tilpasningsparate (det adaptive immunforsvar)

Traditionelt har opfattelsen været, at det tilpasningsparate immunforsvar er den del af immunforsvaret, som kan lære noget og har en hukommelse, mens det medfødte immunforsvar ikke kan og ikke har.

Det tilpasningsparate immunforsvar danner blandt andet antistoffer mod forskellige sygdomme, så immunforsvaret kan genkende og bekæmpe virus og bakterier, som den allerede har mødt tidligere.

Indtil videre har antagelsen også været, at en vaccine kun virker ved at påvirke det tilpasningsparate immunforsvar til at danne antistoffer mod én sygdom, og at vaccinen dermed ikke har nogen effekt på immunforsvarets evne til at beskytte kroppen mod andre sygdomme.

Christine Stabell Benns tidligere studier har peget på, at dette er helt forkert, og den samlede pakke af nye studier viser nu, hvilken mekanisme som ligger bag.

»Vi har i nogle år set indikationer på, at vacciner kan lære immunforsvaret at beskytte kroppen mod andre infektioner end dem, som vacciner er rettet imod, men vi har haft lidt svært ved at trænge igennem med vores budskab - specielt fordi folk har sagt, at det var biologisk usandsynligt. Nu kan vi endelig vise, hvilken mekanisme der ligger bag,« siger Christine Stabell Benn.

Det medfødte immunforsvar kan lære noget

Det nye forskningsresultat viser, at det medfødte immunforsvar ikke er fastlåst, men derimod kan lære noget.

Monocytter og ’natural killer cells’, der bliver dannet i knoglemarven, er bestanddele af det medfødte immunforsvar, og når de har mødt BCG vaccinen, reagerer de generelt mere kraftigt på mødet med andre sygdomsorganismer.

Dette har forskere tidligere set i mus, men nu viser det sig, at det samme gælder i mennesker.

»Vaccinerer man med BCG og prøver efterfølgende at inficere mus med en dødelig svampeinfektion, kan man se, at monocytterne kommer op på dupperne og gør immunreaktionen mod svampene meget mere aggressiv, og det fører til, at 100 procent af musene overlevede den ellers dødelige infektion,« forklarer Christine Stabell Benn.

Gav 30 testpersoner gul feber-vaccine

I det nye studie har forskerne udnyttet, at gul feber-vaccinen, som inficerer kroppen med en svækket, men levende version af virussen, virker som en slags miniinfektion i kroppen.

Forskerne gav indledningsvist 30 testpersoner enten en BCG-vaccine eller et placebo.

28 dage efter vaccineringen gav de testpersonerne en gul feber-vaccine.

Fem dage efter vaccineringen med gul feber-vaccinen undersøgte forskerne indholdet gul feber-virus i blodet blandt testpersonerne, og her kunne de se, at de testpersoner, som havde fået BCG-vaccinen forinden, havde meget mindre gul feber-virus i blodet end de testpersoner, der havde fået et placebo.

Immunforsvaret var altså mere handlingsparat hos de testpersoner, som havde fået BCG-vaccinen, og kunne bedre klare mødet med en helt anden type sygdomsfremkaldende organisme.

»Det er et ’proof of concept’ på, at vacciner kan uddanne immunforsvaret på en måde, som vi ikke troede muligt. Samtidig har vi altså en mekanisme, der kan forklare, hvorfor BCG har sådan nogle fantastiske virkninger på spædbørnedødeligheden i Afrika,« forklarer Christine Stabell Benn.

Vil vaccinere ældre danskere

Det nye forskningsresultat kan have direkte betydning for børn i blandt andet Afrika, hvor børnedødeligheden er høj, men resultatet kan også få betydning for danskere.

Blandt andet har Christine Stabel Benns forskningsgruppe netop indsendt en ansøgning om økonomisk støtte til at vaccinere ældre danskere med BCG-vaccinen, inden de bliver vaccineret med influenzavaccinen.

Tanken er, at BCG-vaccinen kan vække ældre personers lidt ’trætte’ immunforsvar, så influenzavaccinen virker meget bedre.

»For ældre over 65 år er det svært at få deres immunforsvar til at reagere ordentligt på influenzavaccinen. Vores håb er, at BCG-vaccinen kan få immunforsvaret til at reagere mere kraftigt på influenzavaccinen, og at det kan hjælpe på forekomsten af sygdom i influenzasæsonen,« siger Christine Stabell Benn.

Mekanisme i spil ved andre vacciner og sygdomme

Christine Stabell Benn er overbevist om, at mekanismen ikke kun gælder BCG-vaccinen og ved gul feber.

Derimod tror hun, at andre vacciner kan have en lignende effekt på immunforsvaret og dermed også på eksempelvis børnedødelighed i lavindkomstlande.

Forskergruppen har vist, at alle de såkaldte levende svækkede vacciner vacciner, hvor man giver en slags miniinfektion i kroppen, har gavnlige effekter på den generelle dødelighed blandt afrikanske børn.

»Så vi har bevist nu, at BCG direkte kan påvirke forløbet af en gul feber infektion, men vi tror, at det er meget sandsynligt, at alle de levende vacciner kan omprogrammere immunforsvaret, så det generelt bliver bedre til at beskytte sig mod mange forskellige typer af infektioner« siger Christine Stabell Benn.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.