De fleste er vilde med et stykke sprødt, gyldent toastbrød direkte fra brødristeren. Men når brød bliver ristet, især når det brænder lidt på, dannes der faktisk et stof, som mistænkes for at være kræftfremkaldende. Nu har forskere udviklet en ny type hvede, der potentielt kan gøre ristet brød mindre sundhedsskadeligt.
Det skriver The Guardian på baggrund af et nyt studie fra forskere ved Rothamsted Research i England.
Forskerne har brugt teknologien Crispr, som er en metode til at klippe i og ændre i gener og DNA.
\ Kort om Crispr
CRISPR er en slags molekylær gensaks, der kan klippe i DNA hos både planter, dyr og mennesker. På denne måde kan man ændre DNA'et, som er koden, der styrer, hvordan alt levende er opbygget og fungerer.
Det er håbet, at CRISPR-metoden kan bruges til at behandle alvorlige genetiske sygdomme, som der indtil videre ikke findes nogen kur mod.
Gensaksen kan desuden bruges til f.eks. at afdække, hvad gener gør, til at stille diagnoser og til at skabe afgrøder med bedre egenskaber.
Læs mere i artiklen fra 2023: '10 år med CRISPR: »Der er sket en kæmpe udvikling«'
Formålet var at sænke mængden af aminosyren asparagin i hvede. Asparagin er et naturligt stof i planten, som bruges til at lagre nitrogen, men når brød bliver bagt, stegt eller ristet, kan det omdannes til akrylamid - et stof - der ifølge forskerne sandsynligvis kan være kræftfremkaldende.
Ifølge The Guardian viser forsøg over to år med Crispr-teknologien, at den gen-redigerede hvede indeholder langt mindre asparagin, uden at det går ud over høsten.
Og det betyder altså også, at der dannes mindre af det potentielt kræftfremkaldende akrylamid i maden:
- Op til 93 procent mindre asparagin i nogle hvedetyper
- væsentligt lavere niveauer af akrylamid i brød og kiks
Forskerne sammenlignede Crispr-metoden med konventionelle metoder, hvor man ændrer gener mere tilfældigt ved hjælp af kemikalier. Her faldt mængden af asparagin også, men til gengæld blev høsten næsten 25 procent dårligere.
Ifølge forskerne kan den nye hvede med Crispr-metoden gøre det lettere at leve op til fremtidige fødevarekrav, blandt andet i EU, hvor grænserne for stoffet akrylamid bliver strammet.
Samtidig peger forskerne på, at det kan være en måde at mindske, hvor meget af det potentielt skadelige stof vi får gennem kosten.
