Kan vi virkelig åbne op for vores personlige styrke ved ved hjælp af forskellige legemsstillinger og 'power stance'?

Ved den britiske Conservative Party konference i 2016 indtog både den daværende finansminister George Osborne og Theresa May en (meget omdiskuteret) legemsstilling, der blev navngivet 'power stance'.

Et studie lader til at påvise, at personer, der står med benene spredt, har et højere testosteron-niveau og derfor også en mere selvsikker personlighed med fornøden styrke til at sætte sig igennem.

Politikerne indtager ofte legemspositioner, der giver et indtryk af selvsikkerhed, magt og styrke.

Det er desværre svært at replikere de fund, der forbinder politikernes 'power stance' med en reel følelse af magt og kontrol, og det kan være svært at forstå den mekanisme, der gør, at legemsstillinger kan have en effekt på vores psykologiske tilstand.

Den daværende finanminister George Osborne og Teresa May indtog begge en såkaldt 'power stance' ved den britiske Conservative Party-konference i 2016. 'Power stance' udtrykker et højere testosteron-niveau og derfor en mere selvsikker personlighed. (Foto: WikiMedia)

Vores studie leverer indsigt

Men vores seneste studie indikerer, at vi kan få indsigt gennem den hurtigt voksende mængde forskning om alle de psykologiske fordele, der er associeret med yoga.

I vores studie delte vi forsøgsdeltagerne i to grupper:

• Den ene gruppe indtog to enkle yogastillinger i to minutter
• Den anden gruppe indtog 'power stance' i to minutter

Forsøgsdeltagerne, der indtog yogastillinger, rapporterede efterfølgende om subjektive følelser af styrke, magt samt øget energi og selvværd i forhold til 'power stance'-gruppen.

Vagusnervens effekt på helbred og psyke

Hvad ligger bag dette tilsyneladende boost? 

Vagusnervens forbindelser til kroppens parasympatiske nervesystem. (Illustration: OpenStax College, CC BY)

Én teori er, at den psykologiske gavn, som yogaen leverer, er forbundet med vagusnervens funktion. 

Nervus vagus (vagusnerven) er den 10. hjernenerve, den 'omstrejfende' eller 'vandrende' nerve, der forsyner især indvoldene i bryst- og bughulen med nervetråde.

Vagusnerven er den længste i det autonome nervesystem, som er ansvarlig for kroppens ubevidste funktion, som eksempelvis vejrtrækning, cirkulation og fordøjelse.

Men interessant nok er vagusnervens funktion også direkte forbundet med social kompetence og gavnlig emotionel regulering.

Yoga gavner det mentale og fysiske helbred

Yoga er en ikke-konkurrencemæssig motionsform med fysiske øvelser.

Yogaøvelserne involverer legemsstillinger, der skal holdes i et stykke tid (sankrit: asana) kombineret med kontrolleret vejrtrækning (pranayama) og meditationsteknikker.

I den vestlige verden er antallet af yogaudøvere steget voldsomt i løbet af de seneste 25 år. Mere end 31 millioner voksne personer i USA har praktiseret yoga på et eller andet tidspunkt i deres liv.

Flere studier peger på yogaens positive effekter på mental og fysisk sundhed såvel som på personlig udvikling. 

Yoga lindrer både fysiske og psykiske lidelser

Yoga lindrer kronisk smerte. Yogaøvelserne hjælper med at håndtere koronararteriesygdom, astma, diabetes, malignt lymfom (kræft i lymfeknuderne) og brystkræft. 

Yoga hjælper personer med mentale og psykiatriske lidelser, som depression, angst, OCD (Obsessive Compulsive Disorder), posttraumatisk stresslidelse og skizofreni.

Yoga er en flere tusind år gammel metode, der forsøger at skabe forening mellem krop sind og ånd. Yoga bruger stillinger og vejrtrækningsøvelser for at øge kroppens vitalitet, sundhed og skabe fysisk og mental balance. (Foto: Shutterstock)

Regelmæssig yoga gavner også sunde individer. Yoga forbedrer psykisk velvære, tilfredshed med livet og selvværd samt reducerer stress og performanceangst. 

Studier har også vist, at yoga reducerer udmattelse og negativ affekt, samtidig med at det øger positiv affekt og giver en følelse af energi.

Yogaøvelser og selvværd

Vores studie var usædvanligt i sammenligning med andre yogastudier, fordi vi udelukkende granskede yogaens asana-aspekt (det vil sige stillingerne) for at undersøge effekten på selvværdet. 

Yoga-forskningen har overvejende fokuseret på meditation og vejrtrækningens gavnlige effekt.

Et nyligt reviewstudie, der gennemgik 465 videnskabelige artikler om yogaens trivselsfremmende rolle, bed mærke i, at kun 169 artikler omfattede de psykiske aspekter af 'asana'.

Så vidt vi ved, har kun to tidligere studier udelukkende fokuseret på at granske yogastillingernes psykologiske effekt.

Vi sammenlignede, hvilken effekt yogastillingerne tadasana, urdhva hastasana og garudasana havde i forhold til to 'high power'- og to 'low power'-yogastillinger.

Mere energi og øget følelse af kontrol

Vi fandt, at vores deltagere følte sig mere energiske og i kontrol efter at havde stået i to yogastillinger end de deltagere, der stod i 'power stance'.

Den øgede følelse af energi havde en direkte effekt på deltagernes selvværds- og tilfredshedsfølelse – uanset hvor højt deltagernes selvværd var før øvelserne.

Vi mener, at denne effekt har mindre at gøre med ​​dominans associeret med legemsstillingerne og mere med den afbalancerende effekt, som yogastillingerne har på det parasympatiske nervesystem; den del af nervesystemet, der er ansvarlig for regulering af kroppens autonome handlinger. 

'Power stance'-positionerne blev ganske vist opfattet som mere dominerende og selvsikre end yogastillingerne, men de var i mindre grad i stand til at øge deltagernes selvværd.

Knyttet til én fælles mekanisme

Så hvis det ikke var kropsstillingernes non-verbale betydning, der påvirkede vores deltageres selvopfattelse, hvad var det så? Det kan vi ikke svare på direkte her, men effekten kan fortolkes i lyset af den eksisterende litteratur.

Yogaens spredte effekter er alle knyttet til én fælles mekanisme: Vagus-nervens funktion, som forbinder hjernen (og derfor sindet) med kroppen. Fra hjernestammen forbinder vagusnerven ansigtsmuskler, hjerte, lunger, fordøjelsesprocesser og mave-tarmsystemet, nyrer og reproduktive organer. 

Nerven spiller en nøglerolle i driften af ​​det parasympatiske nervesystem, som omfatter hvile og fordøjelsesprocesser samt regulerer puls og fremmer rolige og beroligende tilstande. Vagusnerven er ansvarlig for den neurale regulering af dele af kroppen, der er nødvendige for kommunikation: Strubehovedet, øjnene, det indre øre (især til at skelne menneskestemmer fra baggrundslyde) og ansigtsmuskler involveret i verbale og ikke-verbale udtryk.

Vagusnerven regulerer også vores omsorgsadfærd. Derfor kan en velfungerende vagusnerve få os til at føle os mere rolige, afslappede og sikre i forhold til andre.

Selv korte yogaøvelser har effekt

Og det er gensidigt: Når vi føler os rolige, afslappede og sociale, stimulerer vi vagusnerven. Det betyder, at det er muligt at starte en positiv velværespiral enten ved at påvirke kroppens tilstand eller sindstilstanden.

Forskning indikerer, at en velfungerende vagusnerve fremmer følelsesregulering, social kompetence og social adfærd samt dæmper aggression, fjendtlighed, depression og angst. 

Dette understøtter vores teori om, at yoga – meditation, vejrtrækning og yogaøvelser – træner vagusnerven. 

Vores resultater indikerer, at selv korte yogaøvelser kan have positiv effekt på vagusnerven, hvilket får os os til at føle os mere tilfredse og lykkelige.

Agnieszka Golec de Zavala og Dorottya Lantos​ hverken arbejder for, rådfører sig med, ejer aktier i eller modtager fondsmidler fra nogen virksomheder, der vil kunne drage nytte af denne artikel, og har ingen relevante tilknytninger. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.