Forskere: Endnu ingen beviser for, at Ibuprofen skulle forværre coronavirus
Men »der er ingen grund til at tage chancer,« vurderer virusforsker. Så brug panodiler til at dæmpe symptomer i første omgang.
corona ibuprofen smertstillende WHO lancet Lægemiddelstyrelsen

Ibuprofen er kommet under mistanke for at forværre coronavirus efter en kommentar i det videnskabelige tidsskrift The Lancet. (Foto: Shutterstock)

Ibuprofen er kommet under mistanke for at forværre coronavirus efter en kommentar i det videnskabelige tidsskrift The Lancet. (Foto: Shutterstock)

Mange udenlandske såvel som danske medier har de seneste dage advaret om, at Verdenssundhedsorganisationen WHO fraråder brug af det smertestillende middel ibuprofen, der blandt andet er kendt under navnet Ipren i Danmark.

Det er dog ikke tilfældet, fortæller WHO selv i dag.

Ikke desto mindre er Ibuprofen kommet under mistanke for at forværre COVID-19, som er navnet på den sygdom, den nye coronavirus forårsager.

Efter rygterne spredte sig, skyndte Lægemiddelstyrelsen i Danmark sig hurtigt at mane til ro med en pressemeddelelse, hvor de fortæller, at der endnu ikke findes dokumentation for, at ibuprofen skulle kunne forværre COVID-19.

»Der er endnu ikke videnskabeligt belæg for at sige, at ibuprofen kan være farligt at tage for mennesker smittet med corona-virus. De personer, som i dag tager ibuprofen, bør ikke stoppe,« siger Eskild Colding-Jørgensen, der er overlæge og sektionsleder i Lægemiddelstyrelsen, til Videnskab.dk.

»Men vi tager mistanken alvorligt, og derfor laver vi nu en analyse af de danske data for at se, om der skulle være tegn på, at ibuprofen kan forværre COVID-19,« uddyber han.

Analysen skulle være klar »i løbet af et par uger.«

Ibuprofen er smertestillende

Ibuprofen, der også er kendt som Ipren, virker ved at nedsætte produktionen af signalstoffet prostaglandiner, der fremkalder feber, gør blodkarrene lidt utætte og fremmer smerte.

Det er symptombehandlende, hvilket vil sige, at det ikke bruges mod selve virus, men på at dæmpe de symptomer, som den syge får.

Lægemiddelstyrelsen anbefaler dog, at man bruger panodiler i første omgang, hvis man vil dæmpe symptomerne. 

(Kilde: Professor Boye L. Jensen og Lægemiddelstyrelsen)

Professor: Meget teoretisk mistanke

Udmeldingen fra WHO kom angiveligt fra en talsmand på et pressemøde i Genéve, i kølvandet på at franske myndigheder 17. marts fremhævede en kommentar i det videnskabelige tidsskrift The Lancet.

Kommentaren fremlægger en hypotese om, at såkaldte anti-inflammatoriske lægemidler, der dæmper betændelsestilstande, såsom ibuprofen, kan højne forekomsten af et enzym, der muligvis øger risikoen for smitte og forværrer symptomerne af infektion af COVID-19.

Men Boye L. Jensen, der er professor på Syddansk Universitet, hvor han blandt andet har forsket i smertestillende medicin som ibuprofen, er helt på linje med Lægemiddelstyrelsen og kalder mistanken i The Lancet for »meget teoretisk.«

»De skriver i studiet, at den gruppe medicin, som ibuprofen tilhører, kan øge mængden af enzymet ACE-2, som coronavirus blandt andet klistrer sig til, når det inficerer os. Men det kan jeg ikke finde belæg for skulle være rigtigt. Det er der simpelthen ikke data på,« siger han.

»Selv hvis de kunne fremvise belæg for det, ville det være en meget teoretisk mistanke,« uddyber han.

Professor: Vi skal passe på ikke at blande tingene sammen

Studiet i The Lancet citerer blandt andet tre observationelle studier foretaget i Wuhan i Kina.

Her har forskerne set på, hvem der er blevet smittet med COVID-19, og hvem der blev meget syge.

»Det er vel og mærke ældre personer, der bliver mest syge. Og det er også oftest ældre, der bruger ibuprofen, fordi det dæmper en lang række kroniske smerter. Men man skal passe meget på, at man ikke konkluderer på noget forkert,« siger Boye L. Jensen.

At ældre bliver mere syge af COVID-19 skyldes nemlig ikke nødvendigvis ibuprofen, siger han.

»Der er også en overvægt af patienterne, som har forhøjet blodtryk og diabetes. Men det betyder heller ikke nødvendigvis, at personer med de lidelser har større risiko for at blive syge af COVID-19,« siger Boye L. Jensen.

LÆS OGSÅ: Corona: Er man immun, hvis man har været smittet, og vil vi opleve en pandemi à la Den Spanske Syge?

corona ibuprofen smertestillende WHO lancet Lægemiddelstyrelsen

COVID-19 rammer ofte ældre værst, og hvis ældre oftere bruger ibuprofen, kan det ligne at der er en sammenhæng mellem ibuprofen og COVID-19, men den slags forbindelser skal man være meget varsom med at lave, fortæller professor Boye L. Jensen. (Foto: Shutterstock)

Virus-forsker: Ikke belæg endnu, men der er ingen grund til at tage chancer 

Der er altså ifølge Lægemiddelstyrelsen og professor Boye L. Jensen ikke noget videnskabeligt belæg for, at personer, der tager ibuprofen, lettere bliver syge af COVID-19.

Men én ting er hypotesten om, at ibuprofen øger risikoen for at blive smittet.

Noget andet er, om man skal undgå ibuprofen, hvis man allerede er smittet med COVID-19. 

Ifølge professor og virusforsker på Københavns Universitet Allan Randrup Thomsen er der ingen grund til at tage chancer.

»Ibuprofen hæmmer smerte, fordi det har en immundæmpende effekt. Vi ved ikke, om effekten er så mild, at det ikke har en effekt på virussen. Jeg kan godt følge hypotesen så langt, at risikoen er værd at overveje,« siger han.

Med andre ord ved forskerne endnu ikke med sikkerhed, om der er risiko for, at ibuprofen gør kroppen dårligere til at bekæmpe COVID-19. Men der er endnu ikke noget, der tyder på det.

»Som en sikkerhedsforanstaltning kan man jo bruge noget andet, indtil vi er helt sikre på, at ibuprofen ikke øger risikoen. For selvom der ikke foreligger evidens på nuværende tidspunkt, kan jeg heller ikke udelukke, at der skulle være en effekt,« vurderer han.

LÆS OGSÅ: Coronavirus med baby: Her er forskeres råd til at minimere smitte

Udsætter feberdæmpende og anti-inflammatoriske lægemidler os for mere sygdom? 

Idéen om at såkaldte anti-inflammatoriske lægemidler, der dæmper reaktionen fra vores immunforsvar, kan gøre os mere modtagelige overfor virus og bakterier, er ikke helt ved siden af, fortæller Allan Randrup Thomsen.

Men det afhænger meget af situationen, og effekten kan faktisk gå begge veje, forklarer han.

»Dit immunforsvar kan også være i for højt alarmberedskab, og det er heller ikke godt for dig. Men generelt vil jeg sige, at det ikke det ikke er smart at hæmme immunsystemet, når man er syg med en infektion,« siger han. 

Siden udmeldingerne om ibuprofen i medierne opstod der også rygter på sociale medier om, at febernedsættende lægemidler, som både ibuprofen og paracetamol hører under, skulle være problematiske.

Men ifølge professor Boye L. Jensen har det ikke noget på sig.

»Det har været diskuteret i årtier, om der skulle være en negativ virkning ved at dæmpe feberen, men ifølge forskningen tyder det ikke på, at feberen hjælper med at bekæmpe noget. For høj feber er endda meget farligt,« siger han.  

LÆS OGSÅ: Hvorfor er min kropstemperatur 37 grader?

Brug panodiler mod COVID-19 i første omgang

Selvom Lægemiddelstyrelsen ikke vil fraråde brug af ibuprofen, anbefaler de dog, at man tager paracetamol, også kendt som panodiler, i første omgang, hvis man er syg med COVID-19.

Det skyldes dog ikke umiddelbart den nuværende situation med corona-virus, fortæller Eskild Colding-Jørgensen.

»Det (ibuprofen og paracetamol, red.) er principielt ligeværdige stoffer, men vi anbefaler, at paracetamol foretrækkes, fordi det generelt er forbundet med færre bivirkninger,« siger han. 

Boye L. Jensen fortæller også, at den klasse lægemidler, som ibuprofen tilhører, kan have problematiske bivirkninger for personer med astma, og da COVID-19 rammer luftveje og lunger, er det ikke det mest hensigtsmæssige lægemiddel, når man bliver syg.

»Hvis man har feber og hovedpine, kan man i stedet tage paracetamol. Men hvis du for eksempel har svær leddegigt og ellers ikke er syg med luftvejssymptomer, så synes jeg ikke, der er grund til at holde op med at tage ibuprofen på baggrund af det her,« slutter han.  

LÆS OGSÅ: Digitalt kort: Se, hvordan coronavirussen spreder sig i verden i nær realtid

LÆS OGSÅ: Coronavirus: Alt om udviklingen, symptomer og behandling

ACE-2 er generelt et gavnligt enzym

Selvom coronavirus udnytter enzymet ACE-2 til at inficere vores celler, så er ACE-2 generelt et meget gavnligt enzym, fortæller Boye L. Jensen.

Men da coronavirus binder sig til ACE-2, frygter forskerne bag en kommentar i The Lancet altså, at brugere af ibuprofen måske er mere udsatte for coronavirus.

»Det er normalt et enzym, vi gerne vil have meget af. Det beskytter mod lungefibrose, altså tab af lungevæv (som man for eksempel ser hos rygere, red.) og hjertekarsydomme,« siger han.

De såkaldte NSAID’er (Non Steroidal Anti-Inflammatory Drug), påvirker produktionen af Ace2, men også søster-enzymet Ace1 - eller bare Ace.

NSAID'er er en større gruppe lægemidler, som har en:

  • Betændelsesdæmpende effekt
  • Smertestillende effekt
  • Febernedsættende effekt

»Tidligere var der rigtig mange, som tog smertestillende NSAID’er - ikke bare syge, men også sportsfolk med lette skader. Men i 00’erne opdagede man, at de var forbundet med en øget risiko for blodpropper,« fortæller Boye L. Jensen.

Så man er i dag generelt meget mere forsigtig med at udskrive NSAID, især til patienter med hjertekarsygdomme som for eksempel har haft tidligere blodpropper eller forhøjet blodtryk.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om den 'sure' skildpadde her.