Den danske presse har de seneste år beredvilligt publiceret utallige forskningsresultater fra et specifikt segment af forskere. Det handler om antibiotikaresistens, hvor det især er MRSA-resistens og mere specifikt svinetypen, det drejer sig om.
Men vi er kommet til et punkt, hvor debatten må ændres, så vi fokuserer på realiteterne og de muligheder, vi har for at leve med resistens ved at udvikle nye præparater og behandlinger. Det er ikke et spørgsmål, der er til diskussion, det er simpelthen bydende nødvendigt.
\ Historien kort
- 88 procent af den danske svinebestand er smittet med MRSA CC398, hvilket har fået stor opmærksomhed politisk og i medierne.
- For at kunne håndtere antibiotikaresistens er det nødvendigt, at vi udvikler nye antibiotika.
- Politiske indgreb, dårligt lederskab og en langvarig besparelsesbølge er skyld i, at de institutioner, som skal tage udfordringen med resistente bakterier op, er blevet svækket.
Det bør få den betydning i Danmark, at både forskning og undervisning bringes a jour med fremtidige forventninger
Svine-MRSA bliver fremstillet som den store stygge ulv
Hvis man følger med i medierne, er det svært ikke at få det indtryk, at den resistente MRSA-bakterie (Methicillin Resistente Staphylococcus Aureus) er et stort problem i Danmark.
I februar skrev Miljø-og Fødevareministeriet i en pressemeddelelse, at hele 88 procent af danske svinebesætninger er smittet med MRSA CC398 (svinetypen) og iværksatte ved samme lejlighed to initiativer for at få det tal ned.
Historien var nem at finde i de fleste danske medier, og den gennemgående vinkel var, at der var et voksende problem, der måtte løses.
Men hvorfor er det egentlig så vigtigt, at få det tal ned? Netop denne type MRSA udgør nemlig en ringe sundhedsmæssig risiko for mennesker og er uden konsekvenser for grisene.
Mens MRSA CC398 er blevet fremhævet af flere forskere og journalister, har man imidlertid glemt at berette, at både VRE (Vancomycin Resistente Enterokokker) og CPE (Carbapenase-producerende Enterobakterier) er i stærk stigning, og at disse bakterier er meget mere problematiske at behandle.
Men af en eller anden grund er MRSA CC398 blevet ’den store stygge ulv’ i det danske mediebillede på trods af, at andre resistente bakterier er langt farligere for mennesker.
MRSA CC398 er ikke så farlig, som man tror
Statens Seruminstitut (SSI) har berettet, at der i 2015 var 1973 tilfælde af blodforgiftninger med S. aureus – bedre kendt som stafylokokker - på danske hospitaler. MRSA er en af de stafylokok-typer, som man kan finde på de danske hospitaler.
Ud af de 1973 stafylokok-tilfælde var der 452, som førte til dødsfald. Af dem var der dog kun 7, som skyldtes MRSA, og kun 1 af dem var af svinetypen.
Selv om langt størstedelen af den danske svinebestand er smittet med MRSA CC398, udgør den tydeligvis en lav smittefare med en meget lav dødelighed for mennesker.
SSI har desuden meddelt, at ved S. aureus blodforgiftninger udgør MRSA 18 procent på europæisk plan, men kun 1,5 procent i Danmark. Der er derfor ingen grund til den store bekymring for MRSA CC398 i Danmark eller for, at vi fra Danmark skulle smitte hele verden med MRSA CC398.
Mikrobiologi er nøglen til at forstå resistens
Men hvad er antibiotikaresistens egentlig?
Antibiotikaresistens er et naturligt respons fra smitstoffer, når vi prøver at bekæmpe dem med antibiotika. Det vil sige, at nogle bakterier har formået at blive modstandsdygtige overfor den antibiotika, vi giver dem.
Der kan være flere grunde til, at en bakterie er blevet resistent.
- Bakterien mangler et transportprotein, som gør, at antibiotika kan transporteres gennem bakteriens cellemembran og ind i bakterien
- Bakterien får hurtigt transporteret antibiotika ud igen, så det ikke når at virke.
- Bakterien har nogle særlige enzymer, som formår at nedbryde antibiotika.
I Charles Darwins evolutionsteori udgivet i 1859 i bogen ’On the Origin of Species’ er naturlig selektion den drivende kraft. Selektion betyder, at kun den del af en population, som formår at overleve og formere sig bliver udvalgt og kan overleve og spredes.
Selektion er også den drivende kraft i udviklingen af resistens hos bakterier. Antibiotika fremmer nemlig resistensudvikling hos bakterier ved selektion, eftersom antibiotikabehandling ikke slår alle bakterier ihjel, hvilket giver de resistente bakterier fremragende vækstbetingelser, hvorefter de vil spredes i høj hastighed.
Resistens er altså et indbygget princip i den mikrobielle økologi, og den vil derfor være en permanent udfordring i vor evige kamp mod smitstoffer.
Med andre ord bør forståelsen af og vor håndtering af smitstoffer være baseret på en meget bred basal mikrobiologisk viden - herunder kendskab til cellevæggens opbygning og funktioner hos forskellige mikroorganismer.
Heri ligger nemlig nøglen til en række andre strategier til bekæmpelse af smitstoffer.
Vi må udvikle nye antibiotika
For at komme de resistente bakterier til livs, er det nødvendigt at udvikle nye antibiotika. Den 27. februar kom verdenssundhedsorganisationen WHO derfor med en liste over bakterier, for hvilke udviklingen af nye antibiotika er bydende nødvendige. Listen omfatter 12 navngivne bakterier, der prioriteres i tre kategorier:
- Critical
- High
- Medium
I WHO´s prioritering er MRSA i 2. prioritering. Det gælder alle MRSA, hvor CC398 sandsynligvis er den mindst farlige. Det faktum, at MRSA kun er 2. prioritering er også en indikator for, at der findes langt farligere resistente bakterier end MRSA CC398.
Nordisk Ministerråd kom så i april 2017 med 12 initiativer til, hvordan man bekæmper antibiotikaresistens.
De omfattede blandt andet hurtigere og bedre diagnostik, rette valg af antibiotikum, forebyggelse med udvikling af vacciner, nye antibiotika, informationer, registreringer, koordination, prioriteringer af smitstoffer samt internationalt samarbejde.
\ MRSA
MRSA er bakterier af typen Staphylococcus aureus (gule stafylokokker), der er blevet modstandsdygtige over for de bedste og mest udbredte midler til bekæmpelse af stafylokokker, nemlig penicilliner og beslægtede antibiotika.
MRSA er ikke i sig selv mere alvorlig end andre stafylokokker.
Hvis for mange kommer til at bære MRSA i stedet for almindelige stafylokokker, vil man se flere alvorlige MRSA-infektioner, der er vanskelige at behandle.
Kilde: Hvidovre Hospital
Alle sammen initiativer, som stiller øgede krav til det danske sundhedsvæsen.
Verdens regeringer må tage ansvar
WHO forudser, at op til 10 millioner mennesker hvert år vil dø af resistente infektioner herunder af den multiresistente tuberkulosebakterie XDR, hvis der ikke udvikles nye antibiotika. I øjeblikket er der i EU ca. 25.000 årlige dødsfald som følge af antibiotikaresistente infektioner.
For at bekæmpe dette, mener WHO (med rette), at man ikke kan overlade det til markedskræfterne alene at sørge for nye medikamenter. I stedet må regeringer være med til at booste forskningen på netop dette felt.
Men spørgsmålet er stadig, hvor bredt dette forskningsspektrum skal være, og hvem der skal definere det?
Politik har spændt ben for forskningen
Danmark har i Statens Seruminstitut (SSI), Statens Veterinære Serumlaboratorium (SVS) og Statens Veterinære Institut for Virusforskning (SVIV) engang haft tre internationalt højt respekterede institutter med dygtige forskere på alle felter inden for diagnostik og håndtering af smitstoffer.
\ ForskerZonen
Denne artikel er en del af ForskerZonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde. Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.
ForskerZonen er støttet af Lundbeckfonden.
Alt dette er dog delvis smuldret i politiske indgreb, dårligt lederskab og en langvarig besparelsesbølge. Samme bølge har ramt universiteterne.
Det betyder kort sagt, at man i de uddannelser, der har med smitstoffer at gøre (læger og dyrlæger), må til at genopbygge og udvide fag som Mikrobiologi (alle smitstoffer), Immunologi, Almindelig Patologi og Farmakologi, hvis man vil finde løsninger på antibiotikaresistens og ikke mindst skal leve op til danskernes berettigede forventninger.
Vi må forske videre!
Antibiotikaresistens er et globalt problem, hvor internationale initiativer er nødvendige. De er heldigvis godt i gang, blandt andet ser vi en række initiativer med nye antibiotika og non-antibiotika, der virker som ’resistensblokkere’ og er udviklede fra andre og velkendte lægemidler til behandling af andre sygdomme.
Men der mangler forskning i, hvordan disse produkter bedst udnyttes og kombineres.
Det gælder også forskning i anvendelse af bakteriofager, bacteriociner, præ- og probiotika samt udvikling af nye vacciner, hvor f.eks. vacciner mod fiskesygdomme har vist , at antibiotikaforbruget kunne reduceres med over 99 procent.
Men initiativerne bør løbende styres og justeres efter ny viden og erfaringer. Det betyder, at vi i Danmark kan bidrage til forståelsen samt til løsninger også af egne problemer for eksempel smittebærerproblematikken og den store udbredelse af MRSA hos svinene. Forudsætningen er imidlertid et stærkt Veterinærvæsen, som kan forebygge spredningen af resistente bakterier fra dyr til mennesker.
