Forskere anbefaler: Vælg antipsykotisk medicin ud fra bivirkninger

Forestil dig at du vågner om tidligt morgenen. Igen har du sovet alt for lidt. Måske blot et par timer. Du er blevet vækket af høje stemmer helt tæt ved dine ører, men du er alene i rummet.

Du fornemmer, at der står nogen og kigger ind ad alle dine vinduer. Mørkklædte mennesker. Du ved ikke, hvad de vil.

Så kommer tankerne. Det er ikke almindelige tanker. De kommer udefra, og de fortæller dig, at du skal skade dig selv. De bliver ved og ved, indtil du gør, som de siger.

Sådan kunne en psykose måske føles. Som et mareridt, mens man er vågen, og som aldrig stopper. Sådan kan ingen mennesker holde ud at leve.

Den mest effektive behandling, der findes mod psykose, er antipsykotisk medicin. Der findes mange forskellige typer antipsykotisk medicin, men de virker alle på samme måde.

De binder sig til de modtagere på hjernecellerne, som modtager signalstoffet dopamin. Man ved ikke præcist, hvorfor det virker på psykose, men det ser det ud til at gøre det i de fleste tilfælde.

Det viser mange hundrede studier af forskellige typer af antipsykotika. Alle de studier er nu samlet i en stor forskningsgennemgang – et metastudie, som er udgivet i det videnskabelige tidsskrift The Lancet.

»Min vigtigste pointe ud fra det her studie er, at der er størst forskel mellem præparaterne, når vi ser på bivirkningerne,« siger ph.d. fra School of Medicine, Technical University of Munich, Maximilian Huhn til Videnskab.dk.

Han er førsteforfatter på artiklen i The Lancet.

Du kan hjælpe Videnskab.dk ved at svare på 6 spørgsmål om denne artikel. Klik i boksen herunder:

Store bivirkninger

Her er en liste over nogle af de kendte bivirkninger:

Muskelspændinger, savlen, voldsomme rystelser i kroppen, pludselige bevægelser, påvirkning af knoglemarven, at man tager på, træthed, konstant følelse af indre uro, forstyrret hjerterytme, manglende evne til at tømme blæren ordentligt, mælk i brysterne hos både mænd og kvinder.

Alle præparater har forskellige bivirkninger, og mængden af bivirkninger stiger som regel, jo højere dosis man får.

»Der er ikke nogen af præparaterne, som ikke har bivirkninger. Derfor anbefaler vi, at man ser på den enkelte patient og i samarbejde med ham eller hende finder ud af, hvilken medicin man vil prøve. Hvis man for eksempel sidder med en patient, som allerede er overvægtig, så skal man nok vælge et præparat, som ikke giver stor risiko for at tage mere på,« siger Maximilian Huhn.

Mest effektive præparat har alvorligste bivirkninger

Et konkret eksempel fra forskningsgennemgangen er Clozapine. Clozapine er det mest effektive middel mod skizofreni sammenlignet med placebo. Det har i gennemsnit stor effekt på psykose sammenlignet med placebo, men:

»Problemet er, at det kan påvirke knoglemarven i sjældne tilfælde, og det kan give risiko for, at man får for få hvide blodlegemer. Derfor må man for eksempel i Tyskland først begynde på Clozapine, hvis man har prøvet mindst to andre typer medicin, som ikke har virket godt nok,« siger Maximilian Huhn.

Hvis ens knoglemarv ikke laver nok hvide blodlegemer, virker immunforsvaret ikke optimalt, og man kan ikke bekæmpe infektioner. Derfor skal man jævnligt have taget blodprøver, hvis man tager Clozapine, og hvis man får feber, skal man stoppe med at tage det, mens man er syg.

Forskningen viser, at når patienter stopper med en type antipsykotisk medicin, skyldes det langt oftere bivirkninger, end at medicinen ikke virker.

Pludselig smed jeg kaffekoppen

Julie på 28 år fik diagnosen skizofreni, da hun var 24 år. Hun har skiftet medicin mange gange på grund af bivirkninger.

Det fjerde præparat, hun prøvede, var Clozapine, der også går under navnet Leponex.

»I starten med Leponex fik jeg sådan nogle pludselige bevægelser. Jeg kunne stå med en kop kaffe, og pludselig kastede jeg den fra mig. Jeg savlede også helt vildt meget. Jeg kunne vågne om morgenen, og så var mit hår lige så vådt, som hvis jeg havde i bad,« fortæller hun.

Både de pludselige bevægelser og mere mundvand er kendte bivirkninger ved Leponex.

Før Leponex havde hun fået et andet præparat, som hedder Seroquel. Der fik hun forstoppelse i en uge.

Hun har også prøvet Risperdal, som var det første, der virkede på psykosen. Men hun tog også otte kg på i løbet af et halvt år, og hun fik så mange muskelspændinger, at hun begyndte at gå skævt.

Tog Parkinson-medicin mod bivirkninger

Det første præparat, Julie prøvede, hed Abilify. Her begyndte hun at ryste på samme måde som patienter med Parkinson. Så der måtte hun supplere den antipsykotiske medicin med medicin mod Parkinson, og det var uholdbart i længden. Derfor stoppede hun med Abilify.

Alle de bivirkninger, Julie har oplevet, er kendte bivirkninger ved antipsykotisk medicin.

Samtidig kan man ikke være sikker på, at man nødvendigvis oplever de bivirkninger, som er mest almindelige.

Clozapine eller Leponex, som Julie tager i dag, er for eksempel kendt for at få en til at tage på. Men Julie har faktisk tabt sig, efter hun begyndte på det.

Meget solidt studie

Professor på Københavns Universitet og overlæge i Region Hovedstadens Psykiatri, Merete Nordentoft, roser det nye studie, som endnu en gang minder om, at læger skal være meget opmærksomme på bivirkninger af antipsykotisk medicin.

»Bivirkningerne er ikke acceptable, desværre er der i nogle tilfælde ikke noget alternativ. Generelt skal klinikere være meget opmærksomme og systematiske i at følge med i udvikling af bivirkninger og være klar til at skifte, hvis en uacceptabel bivirkning viser sig,« siger hun til Videnskab.dk.

Professor på Københavns Universitet Anders Fink-Jensen sidder med i arbejdsgruppen, som skal udarbejde Sundhedsstyrelsens nye retningslinjer for brug af antipsykotisk medicin. Der vil dette studie få stor indflydelse.

En udfordring er dog, at de patienter, man møder i virkelighedens verden, ofte er meget anderledes, end dem, der indgår i studierne.

»Dem der er inkluderet i forskningen, er en meget sellekteret gruppe i forhold til dem, vi normalt behandler. Så dér må vi som læger kombinere evidens med vores kliniske vurdering af den enkelte patient og vores erfaring,« siger han.

Ofte er det for eksempel et krav for at være med i et klinisk lægemiddelstudie, at man ikke har et misbrug, at man ikke fejler andet rent psykiatrisk, at der ikke er retslige foranstaltninger, og at man ikke har alvorlig legemlig sygdom.

Det er heller ikke de mest syge, der indgår i studier, hvor man risikerer at få placebo.

»Det er en udfordring, at de allersygeste og mest selvmordstruede ikke kan være med i sådanne undersøgelser. Ikke desto mindre må man tro, at hvis det virker på de ’næstsygeste’, så virker det nok også på de sygeste,« siger Merete Nordentoft.

Julie er glad for medicinen

Julie har oplevet mange forskellige bivirkninger af de skiftende typer antipsykotisk medicin. Men medicinen har også hjulpet hende.

Den har fjernet de psykotiske symptomer, som var værst for Julie – nemlig nogle meget dominerende tanker om at skade sig selv, som hun ikke kunne slippe, før hun havde smadret et glas og skåret sig. Og følelsen, af at andre kunne læse hendes tanker, er også væk.

»Jeg havde også en periode, hvor jeg så sådan nogle dyr, som sprang frem imod mig. Men det var ikke så slemt, for det var mest hunde og katte, og de forsvandt altid, inden de nåede mig. Men jeg blev da forskrækket,« siger hun.

En gang i 2.g da hun tog kørekort og var ude med sin kørelærer, stod der pludselig en hest på vejen lige foran bilen.

»Så jeg rev sådan i rattet, og kørelæreren spurgte, hvad der var sket, men jeg sagde ikke noget om hesten. Det var alt for mærkeligt. Det vidste jeg jo godt,« siger hun.

Julie får i dag en lav dosis af Clozapine og Abilify. Hun kan stadig godt savle lidt, og hun får jævnligt taget blodprøver for at tjekke mængden af hvide blodlegemer, men ellers har hun ikke store bivirkninger.

»I dag har jeg ingen symptomer på skizofreni, så jeg håber lidt, at jeg kan komme ud af medicinen og måske er blevet helt rask nu,« siger hun.

Julie er i dag i gang med at uddanne sig til socialrådgiver. Hun er færdig med studiet om et halvandet år.

Julie hedder i virkeligheden noget andet, da hun har ønsket at være anonym. Hendes rigtige navn er redaktionen bekendt.