Talblindhed påvirker mellem fire og syv procent af alle danskeres livskvalitet, uddannelsesniveau og arbejdsliv. De seneste år er hjerneforskere dog kommet tættere på at forstå, hvad der skaber fænomenet. Nemlig at talblindes hjerner ikke bearbejder og udregner matematik på samme måde som andre.
Nu viser en pilotundersøgelse (se faktaboks), udgivet i tidsskriftet Frontiers in Human Neuroscience, at talblinde muligvis kan hjælpes til at lære matematik gennem stimulering af hjernen med en svag elektrisk strøm, mens de træner deres matematiske færdigheder.
»Vores pilotdata peger på, at talblinde kan opnå en gavnlig effekt på indlæring af matematik gennem elektrisk hjernestimulation. Vi har tidligere set det med ikke-talblinde, men det vil sandsynligvis også gælde talblinde, hvis man skal tro dette pilotstudie,« siger research fellow Roi Cohen Kadosh, seniorforsker bag undersøgelsen og leder af forskningslaboratoriet Cohen Kadosh Lab, der er tilknyttet Oxford University. Han har på den videnskabelige konference Euroscience Open Forum (ESOF) præsenteret sine nyeste forskningsresultater.
Særligt hjerneområde gør os matematiske
\ Fakta
En pilotundersøgelse er en videnskabelig undersøgelse – bare med få forsøgspersoner. Formålet med en pilotundersøgelse er at finde ud af, om der er en tendens eller et fænomen, der er værd at skaffe flere forsøgspersoner til at udforske. Kilde: Wikipedia.org
Det engelske forskerhold undersøgte, hvordan to talblinde personer reagerede på elektrisk stimulation af hjernens posteriore parietallap. Det er et område, der i tidligere forskning er blevet forbundet med evnen til at lave matematik.
LÆS MERE HER: Derfor er matematik ikke lige let for alle
Forskerne placerede to elektroder på hver sin side af kraniet over det sted i hjernen, hvor forskerne ønskede at sende strøm ind. De to elektroder havde forskellig polarisering, og strømmen bevægede sig på den måde fra den ene elektrode gennem hjernen og kraniet til den anden spole. Samtidig skulle deltagerne træne deres matematiske færdigheder.
-
Den ene deltager fik elektrisk stimulation med en type polarisering, der tidligere har vist sig at virke på ikke-talblinde.
- Den anden deltager fik samme stimulation bare med omvendt polarisering. Dvs. at plus og minus på elektroderne var byttet om.
\ Fakta
Transcranial Direct-Current Stimulation (tDCS) gør ikke ondt, da strømmen er meget svag. Strømmen er dog stærk nok til at ophidse hjernens nerveceller, så de har større tendens til at blive aktive og danne nye forbindelser. Kilde: Research fellow Roi Cohen Kadosh
Resultatet viste, at den talblinde deltager, der var blevet stimuleret med omvendt polarisering, præsterede bedre efter træningsperioden end den anden deltager.
»Folk, der lider af talblindhed, har muligvis en anden type neuralstruktur i dette område eller måske endda et dysfunktionelt cellenetværk. Men ved at vende strømmen, så aktiverer vi neuronerne på en anden måde, og det lader til at virke. Resultatet er betydeligt, men det kræver selvfølgelig et større studie, før vi kan sige noget med sikkerhed,« siger Roi Cohen Kadosh.
Resultatet har langvarig effekt
Selvom forskerne ikke kiggede på den langvarige effekt i denne undersøgelse, så mener Roi Cohen Kadosh alligevel, at stimulationen kunne have en langvarig effekt på talblinde deltagere.
Talblinde kan måske ikke helt opnå samme matematiske færdigheder som andre gennem elektrisk stimulering, men jeg tror, at der er gode chancer for, at de vil kunne mindske deres talblindhed til en vis grad.
Research Fellow Roi Cohen Kadosh.
»Vores nyeste undersøgelse, der snart udgives, peger på, at elektrisk stimulering har langvarig effekt på ikke-talblindes matematiske færdigheder, hvis stimulationen kobles med kognitiv træning. Det kunne meget vel også gælde for talblinde, hvis stimuleringen er den rigtige,« siger Roi Cohen Kadosh på ESOF14-konferencen og fortsætter:
»Talblinde kan måske ikke helt opnå samme matematiske færdigheder som andre gennem elektrisk stimulering, men jeg tror, at der er gode chancer for, at de vil kunne mindske deres talblindhed til en vis grad,« siger Roi Cohen Kadosh.
Det er ikke helt usandsynligt, at der er noget at komme efter, mener Hartwig Siebner, forskningsleder i Dansk Forskningscenter af Magnetisk Resonans på Hvidovre Hospital, og professor på Institut for Klinisk Medicin ved Københavns Universitet. Han har ikke været med til at lave undersøgelsen, men han forsker selv i brug af elektrisk og magnetisk stimulering til at ændre hjernens funktioner.
»Elektrisk stimulering som tDCS kan uden tvivl øge hjernefunktioner, men når det er sagt, så kan man ikke konkludere noget på baggrund af denne undersøgelse, fordi resultaterne er baseret på kun to patienter. Men studiet viser en ny terapeutisk strategi, som kunne bruges til at mindske talblindhed og derfor inspirerer til videre forskning.« siger Hartwig Siebner.
