Derfor er matematik ikke lige let for alle
I dag modtager tre topforskere verdens største hjerneforskningspris i København, bl.a. for arbejdet med at påvise, at mennesker har et særligt område dedikeret til at lære matematik. Det kan være del af forklaringen på, hvorfor tal og udregninger ikke falder alle lige nemt.

For nogle kommer talkombinationerne helt naturligt, mens de for andre er sort, sort snak. Denne forskel ligger formentlig i et område i vores hjerner, som er særligt udviklet til at beskæftige sig med tal og udregninger. (Foto: Shutterstock)

For nogle kommer talkombinationerne helt naturligt, mens de for andre er sort, sort snak. Denne forskel ligger formentlig i et område i vores hjerner, som er særligt udviklet til at beskæftige sig med tal og udregninger. (Foto: Shutterstock)

 

Vi mennesker er født med muligheden for at lære matematik. Det er dog ikke alle, der har lige let ved at lære det. Men hvad er det egentlig, der gør, at nogle bliver til matematikgenier, mens andre forbliver talblinde livet igennem?

En af de tre hjerneforskere, der i dag deler den prestigefulde danske hjerneforskningspris 'The Brain Prize' (se faktaboks) på svimlende 1 million euro, har vist, at vi mennesker er født med et særligt område i hjernen, der er dedikeret til at lære matematik, tælle og lave beregninger.

Området i hjernen hedder Sulcus Interparietalis, og hjerneskanninger har vist, at dette område er særligt aktiv, når vi skal lave matematik. Samtidig er det også et område, der ændrer sig, jo mere vi træner vores matematiske evner.

»Vores hjerne har et område dedikeret til at lære matematik. Det skyldes, at matematik er en vigtig del af vores psykologi og den måde, vi forstår verden på. Men det er ikke alle, der har et lige veludviklet område i hjernen til matematik,« siger Stanislas Dehaene, professor i eksperimentel kognitiv psykologi på Collège de Paris.

LÆS OGSÅ: Og hjerne-Oscar’en går til… det menneskelige sind!

Dyr kan også tælle

Faktisk er evnen til at forstå mængder og mængders størrelsesforhold ikke noget, der kun er forbeholdt os mennesker. Undersøgelser viser, at dyr også kan forstå mængder. I hvert fald på et vist plan.

»Mange aber kan lave komplicerede regnestykker, men faktisk er der noget, der tyder på, at løver også kan tælle, hvor mange modstandere den har, og hvor mange venner den har. Det er ret smart, for så kan hanløven vide, hvor godt den står i flokken,« siger Stanislas Dehaene.

Fakta

The Brain Prize er en personlig pris på 1 mio. euro, og uddeles til én eller flere fremragende hjerneforskere hvert år. Vinderen vælges af et internationalt dommerpanel bestående af otte topforskere fra hele verden. Kilde: www.thebrainprize.org

LÆS OGSÅ: Aber kan lære simple regnestykker

Men dyr har meget sværere ved at skelne mængder fra hinanden end vi mennesker.

»Det unikke ved mennesker er, at vi er i stand til at skelne meget præcist mellem mængder, hvor et dyr har svært ved at kende forskel på for eksempel 11 løver og 12 løver,« siger Stanislas Dehaene.

Evolutionen har skabt vores matematiske hjerne

Vi mennesker er af natur matematiske. Faktisk er det, ifølge Stanislas Dehaene, en måde, vi forstår og anskuer verden på. 

»Vores hjerne tvinger os til at analysere verden i mængder og matematiske relationer helt ubevidst. Hvis vi kigger på et stykke papir med en masse prikker, så vil hjernen som det første gå i gang med at vurdere antallet af prikkerne,« siger Stanislas Dehaene.

Men hvordan er vi blevet så fokuserede på tal?

»Det har været et vigtigt og primært værktøj for vores overlevelse at kunne fordele maden ligeligt i en gruppe, og se, hvem der rager til sig, og hvem der bliver underfordelt,« siger Stanislas Dehaene.

Prisvinder Stanislas Dehaene har været med til at give en forståelse for vores evne til at lære matematik. Han vil med sin forskning søge at hjælpe talblinde til at blive bedre til at forstå tallenes verden. (Pressefoto)

Gennem menneskets evolutionshistorie har vi levet i grupper og overlevet gennem samarbejde. Men vi har også skullet konkurrere internt om at få lov til at dominere i gruppen.

»Ligesom med løverne har det været vigtigt for os mennesker at kunne vurdere, hvordan vi står socialt i forhold til vores konkurrenter. Det har vores evne til at regne og tælle hjulpet os med,« siger Stanislas Dehaene.

 

Talblinde skal lære at se

»Matematik er noget, vi i princippet alle er født med en evne til at lære, men nogle har en genetisk mutation, der gør, at de har sværere ved at forstå betydningen af tal og mængder end andre. Med de rette redskaber, så tror vi, at talblinde kan blive bedre ved forbinde deres talforståelse med andre områder af hjernen og typer intelligens, for eksempel vores forståelse for rumlighed,« siger Stanislas Dehaene.

Stanislas Dehaene er allerede godt i gang med at udvikle software og hjemmesider, som kan hjælpe talblinde med at blive bedre til at regne. Han har tanker om at bruge noget af sin del af prisen til at hjælpe talblinde ved at udvikle software og redskaber, der kan hjælpe dem til at lære matematik.

»Med de rette udfordringer, så kan man lære folk med talblindhed at forbinde tal med for eksempel rumlighed, så de kan lære at se tallene fra et andet perspektiv,« siger Stanislas Dehaene,

Man kan besøge to af Stanislas Dehaenes hjemmesider, der er sat i verden for at hjælpe talblinde med at træne deres matematiske evner, her: The Number Catcher og The Number Race.

Prisen bliver uddelt på Den Sorte Diamant i København klokken 17 af Hendes Kongelige Højhed Kronprinsesse Mary. 

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Det sker