Forsker: Alternativ behandling skal gøres stueren

Hver fjerde dansker – svarende til knap 1,2 mio. – bruger jævnligt alternativ behandling.

Når så mange jævnligt bruger alternativ behandling, kan det synes svært at påstå, at alternativ behandling ikke virker. Ikke desto mindre er det netop det, forskningen gør – i hvert fald den lejr, der læner sig op af de nuværende forskningsmetoder.

Det har indtil nu fået myndighederne til at forholde sig meget passivt på området, men det er på tide, at de vågner op til dåd og erkender det uholdbare i, at de 1,2 mio. brugere af alternativ behandling ikke bliver prioriteret eller taget seriøst i dag.

Det mener i hvert fald Lasse Skovgaard, der er ph.d.-studerende ved Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet, og forsker i alternativ behandling.

Hvis man skal gøre sig forhåbninger om at komme danskerne i møde, er der brug for at gøre alternativ behandling stuerent: Forskning i alternativ behandling skal ind på universiteterne.

»Jeg mener, at Danmark har brug for et seriøst forskningscenter, der lå under et universitet. Kun på den måde ville man kunne tiltrække forskere og bygge bro mellem patienter, læger, forskere, behandlere og myndighederne,« siger Lasse Skovgaard.

Forskningscenter kan skaffe den efterspurgte viden

Ifølge Lasse Skovgaard vil et forskningscenter på et universitet først og fremmest kunne gøre op med, at de toneangivende forskere ikke anerkender, at alternativ behandling virker, selv om patienterne oplever det modsatte.

»Centeret ville kunne skaffe viden om, hvornår alternativ behandling virker, og hvornår den ikke gør – og ikke mindst hvornår behandlingen måske kan have en negativ virkning. Den information er noget, som størstedelen af patienterne, der bruger alternativ behandling, efterspørger, men det er noget, vi slet ikke ved nok om i dag,« siger Lasse Skovgaard.

Myndighedernes løsninger har ikke været nok

Lasse Skovgaard mener, at myndighederne bør vågne op til dåd og anerkende, at der er brug for nye tiltag på området. Det er nemlig ikke første gang, emnet har været oppe at vende.

Regeringen forsøgte i 1998 at komme interessen for alternativ behandling i møde ved at oprette Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling (VIFAB)- en selvejende institution under Sundhedsministeriet.

VIFAB skulle bl.a. øge kendskabet til forskellige former for alternative behandling og deres virkning samt fremme og udvikle forskning på området.

Men ifølge Lasse Skovgaard har VIFAB langt fra været nok til at gøre en forskel, da centeret kun har været et formidlingscenter, ikke et forskningscenter ved et universitet.

»Hvis lægerne for alvor skal anerkende, at alternativ behandling muligvis kan hjælpe patienterne, er det helt afgørende, at forskning i alternativ behandling bliver tilknyttet et universitet,« siger Lasse Skovgaard.

Danmark kan lære af Norge

Lasse Skovgaard baserer sin vurdering på, at grænsen mellem konventionel behandling og alternativ behandling hele tiden rykker sig. I takt med befolkningens stigende brug af alternativ behandling, er flere alternative behandlingsformer som akupunktur og zoneterapi eksempelvis rykket ind på de danske sygehuse og lægepraksisser.

Denne udvikling giver myndighederne et problem. For hvordan kan de forsvare, at alternativ behandling bliver tilbudt på hvert tredje danske sygehus, mens forskning samtidig viser, at effekten ikke er der? Og – ikke mindst – hvordan vil de guide forbrugerne på området, siger han.

Lasse Skovgaard foreslår, at vi kan lære af vores naboland Norge. Her har man oprettet et nationalt, statsfinansieret og universitetsbaseret forskningscenter i alternativ behandling for at udjævne kløften mellem patienter, behandlere, læger og forskere.

Centeret hedder NAFKAM (Nasjonalt Forskningssenter innen Komplementær og Alternativ Medisin) og er en enhed under Det helsevitenskapelige fakultet ved Universitetet i Tromsø.

Universitetsbase har været afgørende for accepten

Professor Vinjar Fønnebø, der er direktør for NAFKAM, bekræfter, at det har været helt afgørende for, hvordan forskningen i alternativ behandling bliver betragtet af lægevidenskaben, at NAFKAM er et selvstændigt center ved universitet.

»Der er sket en ændring i Norge inden for lægevidenskaben de sidste 15 år. Fra at alternativ behandling før blev mødt med stor skeptis og arrogance, er lægerne i dag blevet mere nysgerrige og åbne og kan se værdien af forskning i feltet. Den udvikling har NAFKAM været med til at starte,« fortæller Vinjar Fønnebø.

»På grund af NAFKAM bliver vi anset som en seriøs aktør i forskningsfeltet i Norge og bliver inviteret til at bidrage og holde foredrag i de konventionelle lægevidenskabelige kredse. Vi nyder altså fuld anerkendelse, hvilket gør det muligt at lave seriøs forskning,« siger han.

Ikke pengene værd

Men ikke alle kan se fidusen ved at få alternativ behandling ind på universiteterne. En af skeptikerne er overlæge og professor ved Københavns Universitet, dr.med. Peter Gøtzsche, der leder det uafhængige forsknings- og informationscenter på Rigshospitalet, Det Nordiske Cochrane Center.

»Det er et meget sært forslag at komme med på nuværende tidspunkt. Vi har jo igennem mange år haft ViFAB, og dette center samarbejdede i startfasen med Det Nordiske Cochrane Center, hvilket var et eksempel på brobygning mellem det konventionelle system og det alternative,« siger Peter Gøtzsche.

»Grunden til, at ViFAB mistede statsbevillingen ved den seneste finanslov var jo nok, at politikerne ikke syntes, det var pengene værd. Det kan jeg kun være enig i,« siger han. (Se faktaboks 1)

Læs baggrunden for Peter Gøtzsches holdning: ’Der er brug for nye metoder til at teste alternativ behandling’

Peter Gøtzsche tilføjer desuden, at der er bevilget milliarder af dollars gennem årene til forskning i alternativ behandling i USA, uden at der er kommet brugbare resultater ud af det.

Mere forskning vil ikke give nye resultater

Hjerneforsker Thomas Zoëga Ramsøy, der leder forskergruppen Decision Neuroscience Research Group på Department of Marketing på CBS/ MR-afdelingen på Hvidovre Hospital, er også skeptisk. Han har fulgt debatten og forskningen inden for alternativ behandling og mener heller ikke, at de hidtidige resultater giver god grund til at satse endnu mere på området.

»Kigger man på litteraturen, er der allerede lavet så mange undersøgelser af alternativ behandling, som samlet set ikke har kunnet vise en effekt. Hvis vi laver nye undersøgelser, vil jeg vove at påstå, at de falder ind i samme billede og ikke viser nogen effekt,« siger han.

»Så det at spytte millioner fra kassen på et forskningscenter vil efter min mening være en fuldstændig fejlprioritering af forskningsmidlerne,« siger Thomas Zoëga Ramsøy.

Sundhedsminister Astrid Krag: Der skal bygges bro

Umiddelbart er der dog heller ikke meget, der tyder på, at der er et universitetsbaseret forskningscenter i alternativ behandling på vej. Ikke mindst fordi Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse meldte ud tidligere år, at VIFAB blev lukket ned i januar 2013 pga. besparelser.

Fra sundhedsminister Astrid Krag lyder det dog, at hun er enig i, at der skal arbejdes på at bygge bro mellem alternative behandlere og det konventionelle sundhedsvæsen – også efter lukningen af VIFAB.

»Når vi samler en række funktioner vedrørende alternativ behandling i Sundhedsstyrelsen, vil det være med til at understøtte, at der i højere grad end i dag kan bygges bro mellem alternative behandlere og sundhedsprofessionelle. Det vil også være med til at sikre patienternes interesse på området for alternativ behandling,« siger Astrid Krag.

Manglende forskning rammer patienterne

Vinjar Fønnebø synes ikke, patienterne bliver tilgodeset ordentligt med lukningen af VIFAB.

»Patienterne ønsker mere kvalificeret viden om behandlingerne. Det søger de i dag rundt omkring på nettet. Men det, de allermest ønsker, er at få information og velbegrundede råd fra deres læge,« siger Vinjar Fønnebø.

Vinjar Fønnebø mener derfor, at politikerne efterhånden bør erkende, at der er brug for mere forskning i alternativ behandling.

»Det er selvfølgelig svært at spå om fremtiden. Men hvis jeg skal komme med et gæt, tror jeg, at fremtiden vil være, at forskningen på området vil blive udvidet. Brugen af alternativ behandling er simpelthen så omfattende og fortsætter med at stige. Så ud fra et sikkerhedsmæssigt synspunkt er man ganske enkelt nødt til at stille krav om mere forskning og viden – både fra politisk side og fra patienterne,« siger Vinjar Fønnebø.