Forestil dig, at det er frokostpause på din arbejdsplads. Du og dine kollegaer danner en kø af krydsede ben foran toilettet.
Da det endelig bliver din tur, har en kollega efterladt en gave i kummen, der i øvrigt er tilstoppet med papir. Før du lader vandet, tjekker du, at der ikke står kollegaer og lurer over toiletvæggen.
Sådan er virkeligheden for mange danske skolebørn.
20.000 elever mellem 6 og 18 år har medvirket i den største danske undersøgelse nogensinde af forholdene på skoletoiletter.
Halvdelen af eleverne er utilfredse med deres skoletoiletter. Det er foruroligende høje tal, mener en forsker bag undersøgelsen.
Han hæfter sig særligt ved, at jo mere utilfredse børnene er, desto større risiko har de for inkontinens, som er ufrivillig vandladning eller uheld med afføring.
»Med denne nye viden om sammenhængen mellem skoletoiletterne og udviklingen af inkontinens er det på tide, at der bliver sat fokus på de danske skolers sanitære forhold. Inkontinens kan være et voldsomt psykisk, fysisk og socialt problem for børnene,« siger Søren Rittig, professor og overlæge, Børn og Unge, Aarhus Universitetshospital.
Læs, hvad du kan gøre, hvis dit barn døjer med inkontinens, i boksen under artiklen.
Børn med inkontinens er de mest utilfredse
Alle eleverne svarede i uge 38-40 i år på et anonymt spørgeskema om deres oplevelse af toiletforholdene på deres skole, om deres toiletvaner i skoletiden og om deres eget vandladnings- og afføringsmønster.
»Det interessante er, at de børn, der er mest utilfredse, også er dem der svarer, at de har inkontinens. Det tyder altså på, at de dårlige toiletforhold kan kædes sammen med inkontinens,« siger Søren Rittig.
Selvom inkontinens og utilfredshed med toiletforholdene ser ud til at hænge sammen, er det dog ikke givet, at den ene ting udløser den anden. Det vender vi tilbage til senere.
\ Urin- eller afføringsinkontinens
Inkontinens (det at have uheld) kan man have både med urin og afføring.
Den hyppigste form for inkontinens er, når barnet tisser i sengen om natten, men en del børn har også urin- og afføringsinkontinens i dagtiden.
I alt har cirka 15 procent af 7-årige mindst én form for inkontinens, og selv i 18-års alderen lider 2-3 procent af inkontinens.
Kilde: Aarhus Universitetshospital
Udover at undersøgelsen viser stort udslag på utilfredsheden med skoletoiletterne, viser tallene også, at:
- Jo mere utilfredse, de er, desto mere holder de sig.
- En fjerdedel holder sig ofte eller altid fra at bruge toiletterne i skoletiden.
- Blandt de elever, der holder sig skoledagen lang for at undgå at benytte skoletoiletterne, er der 50 procent øget forekomst af ufrivillig vandladning og forstoppelse. I alt udgør børnene med inkontinens 12 procent.
- 15 procent af alle de syvårige børn har problemer med at styre blæren eller komme af med afføringen.
Toiletter får dumpekarakter af flere årsager
På baggrund af undersøgelsen forklarer Søren Rittig, at der ser ud til at være mange årsager til, at børnene viser utilfredshed med toiletforholdene.
Det kan for eksempel være tilstoppede toiletter, som hver fjerde elev oplever for det meste eller altid. Det kan også være for få toiletter, da undersøgelsen også viser, at der gennemsnitligt er mellem 17 og 25 børn om hvert toilet.
Børnene har også svaret, at de synes, toiletterne er ulækre, og det er på trods af, at de fleste toiletter bliver gjort rent en gang om dagen.
Desuden viste undersøgelsen, at jo ældre skoletoiletterne er, desto mere utilfredse er eleverne med deres skoles toiletforhold. De fleste danske skoletoiletter er bygget før 1990, hvor det ældste skoletoilet er fra 1906.
Selvom børnene viser utilfredshed med de ældre toiletter, er det ikke nødvendigvis de toiletter, der har dårligst hygiejne. Det kan formentlig hænge sammen med, at de ældste toiletter har vægge, man kan kigge under eller over, siger Rittig.
Toiletterne når altså på flere punkter grænsen for, hvad vi kan byde børnene, mener Søren Rittig.
Påvirker psyken hos børnene
De dårlige toiletforhold kan få negative konsekvenser for børns psyke.
Ifølge Søren Rittig vurderer børnene selv det at tisse i bukserne som et lige så stort problem som alvorlig sygdom som astma eller sukkersyge.
Det problem genkender overlæge Søren Hagstrøm, når han dagligt modtager børn med inkontinens på børneambulatoriet ved Aalborg Universitetshospital.
»Vi spørger dem altid, hvordan det er at gå på toilettet i skolen, og der ser ud til at være en klar sammenhæng mellem forstoppelse- og urininkontinens og dårlige toiletter. Det er virkelig noget, der påvirker dem psykisk og giver lavt selvværd, fordi det fylder rigtig meget for børnene,« siger Søren Hagstrøm, der er overlæge på Aalborg Universitetshospital og klinisk lektor ved Aalborg Universitet.
Usundt at holde sig længe
Ifølge Søren Hagstrøm skyldes inkontinens typisk en for lille blære, der betyder, at man først mærker tissetrangen i sidste øjeblik.
I værste fald kan manglende toiletbesøg lede til dårlig blæretømning og blære- eller nyrebækkenbetændelse, forklarer Søren Hagstrøm.
\ Læs mere
Videnskab.dk har tidligere skrevet mere dybdegående om, hvad der sker, hvis man holder sig for længe. Her anbefaler en læge, at du går på toilettet hver tredje eller fjerde time, hvilket betyder at skolebørn holder sig meget længere, end lægen anbefaler.
Risiko for fejlkilder
Selvom undersøgelsen umiddelbart antyder, at beskidte toiletter giver børn forskellige problemer, kan der være nogle fejlkilder, mener Søren Hagstrøm.
- Først og fremmest kan det præge børnenes svar, hvis de ved, at de skal til at forholde sig til ulækre toiletter i et spørgeskema.
- De kan være bange for, at der er nogen, de kender, der vil se svarene og derfor svare anderledes.
- Der kan være andre forhold end beskidte toiletter, der er roden til problemerne. Det kan for eksempel være utryghed ved at gå på fremmede toiletter eller frygten for at døren går i baglås, siger Søren Hagstrøm.
\ Læs mere
Derudover er der ikke nødvendigvis en årsagssammenhæng, selvom to forhold ser ud til at hænge sammen. Det kaldes på fagsprog korrelation og kausalitet.
I dette tilfælde kan det betyde, at selvom de børn, der er mest utilfredse med toiletterne, også er mere tilbøjelige til at have inkontinens, hænger de to ting ikke nødvendigvis sammen. Det har Videnskab.dk tidligere skrevet om her.
Søren Rittig, forsker bag undersøgelsen, tør dog godt pege på en sammenhæng til trods for de mulige fejlkilder.
»Når undersøgelsen viser en så højt svarprocent ud fra toilettets renlighed, og at de samme børn viser tegn på inkontinens, tør jeg godt pege på, at de to parametre hænger sammen,« siger Søren Rittig.
\ Sådan kan du hjælpe dit barn, der har inkontinens
Årsagen til inkontinens kan skyldes, at barnet konstant holder sig fra at gå på toilettet, men det kan også skyldes en for lille blære. Blæren vil i så fald konstant sende signaler til hjernen, som barnet til sidst ikke mærker.
På både Aarhus og Aalborg Universitetshospital hjælper de børn med inkontinens. I Aalborg lykkedes det Søren Hagstrøm og hans kollegaer at hjælpe over 50 procent af børnene med at blive tørre uden medicin.
»Det gør vi med vedholdende træning, hvor børnene får at vide, at de skal gå ud og tisse med bestemte intervaller for eksempel hver anden time. Det kan derfor være en god ide med et armbåndsur, der har indbygget alarm,« siger Søren Hagstrøm.
Hvis inkontinensen skyldes en for lille blære, bliver børnene også bedt om at drikke mere væske jævnt over hele dagen.
»Desuden findes der blæredæmpende medicin, der får blæren, som er en muskel, til at slappe af. Sådan kan en lille blære, der ikke kan rumme så meget, slappe af og gradvist rumme mere og mere,« siger Søren Rittig og tilføjer, at forældre kan prøve sig frem med nogle af de samme teknikker, som de benytter på børneambulatoriet.
