I denne måned laver vi noget helt nyt på ForskerZonen. Vi laver en Tour-kalender. Hver dag, også på hviledage, har vi en Tour de France-artikel og video, der går til cyklingen med en videnskabelig og praktisk tilgang.
Jeg har personligt været Tour-fan i mere end 25 år, så det glæder mig særdeles meget at kunne præsentere denne Tour-kalender.
Mine første Tour-minder er fra 1991. Det var min moster og hendes to børn, der introducerede mig til det forunderlige univers, hvor Jørgen Leth og Jørn Mader udgjorde det perfekte lydbillede.
1991 var året, hvor Miguel Indurain, eller bare den store brune muskel, som Leth vist kaldte ham, begyndte sin fem år lange dominans. Det var imidlertid ikke Indurain, men bjergrytteren Claudio Chiappucci der blev min umiddelbare helt.
Siden fulgte Riis (som jeg så vinde Touren på Champs Elysses i 1996), Pantani, Ivan Basso og mange, mange flere.
\ Om ForskerZonen
Anders Høeg Lammers er redaktør på ForskerZonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde.
Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.
ForskerZonen er støttet af Lundbeckfonden.
Idrætsforsker gør os Tour-fans klogere
Der er noget over den ensomme bjergrytter på de umulige togter, der bjergtager store som små.
Men hvad er det, der gør, at nogle er ’de fødte bjergryttere’, mens andre til gengæld kan knalde igennem på en enkeltstart eller kan sprinte fra feltet i en spurt?
Hvilke kvaliteter skal der til, hvor meget er medfødt, og hvor meget kan trænes? Og hvordan forbereder man sig egentlig til et Tour de France?
Som Tour-fan og -seer opstår den type spørgsmål naturligt fra tid til anden.
Derfor har vi på ForskerZonen allieret os med én, der kan svare på dem allesammen. Lektor og idrætsforsker Ernst Albin Hansen fra Aalborg Universitet har været i blækhuset og forfattet ikke bare 1, ikke bare 5, men hele 23 korte artikler, som vi bringer under Tour de France (en per etape + hviledagene).
Hvad viser videnskaben?
Ernst Albin Hansen går til Tour de France med en videnskabelig tilgang:
Hvordan optimerer man sit cykelløb bedst muligt? Hvordan træner man bedst, hvordan nedtrapper man bedst, og hvad er der egentlig sket i måden, man træner på fra 80’erne til i dag?
Under Touren dykker han ned i emner som restitution, væske- og energiindtag, styrketræning, pedalfrekvens, aerodynamik, massespurtens anatomi, hvordan man bedst pacer sin enkeltstart - og meget, meget mere.
\ ForskerZonen går i Tour-udbrud!
Læs og se med hver dag på ForskerZonen fra 6. juli til 29. juli, og bliv klogere på fysikken, fysiologien og videnskaben bag verdens største cykelløb.
Chris Anker Sørensen deler ud af sine erfaringer
Men teori gør det ikke alene. Ernst Albin Hansen er selv interesseret i, hvordan hans og andres forskning passer med rytternes egne oplevelser.
Derfor har vi også allieret os med Chris Anker Sørensen, professionel cykelrytter, mangeårig Tour de France-deltager og cykelekspert på TV 2.
Hver eneste af Ernsts artikler er således ledsaget af en video, hvor Ernst eksempelvis spørger Chris, hvor hårdt det egentlig er at køre holdløb, eller hvilke faktorer der spiller ind i massespurten, udover den enkelte rytters evne til at producere gigahøje watt-tal over kort tid.
Læs og se med hver dag på ForskerZonen fra fredag 6. juli.
