De fleste har hørt nok om livmoderhalskræft. Det er den form for kræft, lægerne leder efter i de rutinemæssige celleskrab eller smear-tests, som alle kvinder bør tage.
Men livmoderkræft, altså kræft i slimhinden eller muskulaturen i selve livmoderen, er faktisk meget mere almindelig.
Der er ingen rutinetest for denne form for kræft, men det opdages ofte tidligt, fordi det fører til blødning fra skeden.
Omkring 800 kvinder får hvert år diagnosen livmoderkræft i Norge (og cirka det samme i Danmark, red.). Det gør denne kræftform til den femte hyppigste kræftform, der rammer kvinder.
Men ikke alle kvinder har samme risiko for at udvikle livmoderkræft. Der er flere risikofaktorer, som øger risikoen for denne kræfttype.
Et norsk studie har nu undersøgt nogle af risikofaktorerne for kræftsvulst i livmoderslimhinden (endometriekræft) – den mest almindelige form for livmoderkræft.
Større risiko med antal frugtbare år
Den største kendte risikofaktor for livmoderkræft er et højt BMI. Men det er på ingen måde den eneste.
Tidligere forskning har vist, at risikoen for livmoderkræft er større hos kvinder, der fik menstruation tidligt, og hos kvinder, der kommer sent i overgangsalderen.
Kvinder, der har brugt p-piller i mange år, har derimod en lavere risiko.
Det ser altså ud til, at risikoen for at få denne form for kræft stiger med den samlede tid, kvinden har ægløsning og kan få børn.
Men hvad med faktisk at få børn?
Sammenhæng med børnefødsler
»Observationsstudier med store datasæt har vist, at der er en sammenhæng mellem antallet af fødsler og risikoen for livmoderkræft,« siger Gunn-Helen Øiseth Moen, som er forsker ved Institut for Klinisk Medicin ved Universitetet i Oslo.
Hvilken sammenhæng? Jo flere fødsler du har været igennem, desto lavere er risikoen.
»Men vi ved ikke, om der er en årsagssammenhæng,« tilføjer Gunn-Helen Øiseth Moen.
Det er altså ikke klart, om det er fødslerne, der påvirker risikoen, eller om der er andre faktorer hos disse kvinder, der beskytter mod kræft.
Det er imidlertid netop dét, Gunn-Helen Øiseth Moen og hendes kolleger nu har undersøgt.
Lavere risiko for hver fødsel
Forskerne brugte en forskningsmetode kaldet Mendelsk randomisering, som bruger variationer i vores gener til at afdække, hvad der forårsager hvad.
Du kan læse mere om denne metode i faktaboksen.
\ Mendelsk randomisering
Mendelsk randomisering er en metode til at undersøge, hvad der fører til hvad. For eksempel om noget i livsstilen, som at drikke meget alkohol, fører til en sygdom, eksempelvis kræft eller hjertesygdom.
Eksperimenter med mennesker ofte umulige
Den allerbedste måde at undersøge dette på ville være at lave et såkaldt placebokontrolleret, randomiseret forsøg, hvor forskerne har to tilfældigt opdelte grupper af forsøgspersoner, hvor den ene gruppe drikker alkohol, mens den anden ikke gør.
Grupperne bliver så fulgt over flere årtier. Hvis deltagerne i alkoholgruppen oftere får kræft, kan forskerne konkludere, at alkohol forårsager kræft.
Af etiske og praktiske årsager er sådanne studier dog ofte umulige at udføre med mennesker.
Mendelsk randomisering som eksperiment
I de senere år har forskere dog fået et alternativ, der er næsten lige så godt: Mendelsk randomisering.
Metoden går ud på at finde genvarianter, der øger risikoen for en bestemt adfærd.
Vores gener findes i flere varianter, som kan være knyttet til visse dele af livsstilen. Der er for eksempel genvarianter, som gør, at bæreren ofte drikker mere alkohol end normalt, helt uafhængigt af resten af livsstilen. Mennesker med denne genvariant vil således fungere som en slags naturlig testgruppe. De behøver derfor ikke få besked på at drikke mere alkohol end gennemsnittet – de gør det på egen hånd.
Hvis det viser sig, at disse mennesker får kræft oftere end folk, der ikke har denne genvariant, er det meget sandsynligt, at alkoholforbruget i sig selv er årsagen.
Ikke helt så sikker
Mendelsk randomisering giver et meget mere sikkert svar på, hvad der fører til hvad, end traditionelle observationsstudier. Men de giver ikke helt så sikre svar som randomiserede, kontrollerede undersøgelser.
Det er for eksempel muligt, at den særlige genvariant, der anvendes, giver flere karakteristika på samme tid.
Måske var det så noget andet end alkoholen, der gav kræft. Forskerne leder naturligvis efter sådanne tilfælde, men det er svært helt at udelukke, at der er noget, der ikke er blevet opdaget.
Gunn-Helen Øiseth Moen og hendes kolleger benyttede data fra UK Biobank, der har informationer om deltagernes gener og en række andre oplysninger, for eksempel hvor mange fødsler, de har gennemgået.
Da forskerne analyserede dette materiale, viste det sig, at fødslen virkelig så ud til at yde beskyttelse mod livmoderkræft.
»Risikoen faldt for hver fødsel,« konstaterer Gunn-Helen Øiseth Moen.
En kvinde, der har 3 børn, har for eksempel 50 procent lavere risiko for livmoderkræft end en kvinden, der ikke har nogen.
Det gælder uanset andre risikofaktorer, som BMI, brug af p-piller og alder ved første menstruation og overgangsalder.
Østrogen kan spille en rolle
Forskere ved endnu ikke med sikkerhed, hvorfor fødsler beskytter. Men de har en mistanke.
En mulig forklaring vedrører det kvindelige kønshormon østrogen. Måske stiger risikoen, jo flere år der er meget af dette hormon i kroppen.
Under graviditeten kan de høje niveauer af hormonet progesteron modvirke denne effekt. Det samme vil så gælde, når kvinden tager p-piller, som også indeholder progesteron.
En anden mulighed er, at cellerne i livmoderslimhinden udskiftes i forbindelse med en fødsel. Denne proces vil så også fjerne celler, der var ved at blive til kræftceller.
I så fald kan dette forklare et ret specielt fund: Risikoen for livmoderkræft falder markant i takt med antallet af såvel afsluttede graviditeter som spontane aborter og planlagte aborter.
\ Læs mere
Abort gav en lavere risiko
»Disse effekter kom frem, da vi så på observationsdataene,« siger Gunn-Helen Øiseth Moen.
Jo flere aborter, en kvinde fik, desto lavere er risikoen for livmoderkræft. Lignende sammenhænge er også dukket op i tidligere undersøgelser.
»Det er muligt, at processen ved en abort fjerner ret meget væv, og hvis man så har celler, der kan blive til kræft, kan de også blive fjernet,« siger Gunn-Helen Øiseth Moen.
Hun understreger dog, at der stadig kun er tale om spekulationer:
I dette studie havde forskerne ikke mulighed for at undersøge årsagssammenhængen mellem aborter og kræft, og vi ved derfor ikke, om det var selve afbrydelsen af graviditeten, der gav beskyttelse.
På baggrund af data i UK Biobank var det heller ikke muligt at undersøge, om brug af p-piller i sig selv medførte en lavere risiko for kræft.
»Det kan måske være næste skridt i den videre forskning,« siger Gunn-Helen Øiseth Moen.
Bekræfter tidligere fund
Professor Jone Trovik ved Universitetet i Bergen har selv forsket i livmoderkræft, men har ikke deltaget i dette studie.
Hun er ikke overrasket over de nye resultater.
»I bund og grund bekræfter de tidligere associationer mellem antallet af år i den fertile periode og et højt BMI, der øger risikoen for livmoderkræft,« skriver Jone Trovik i en e-mail til forskning.no, Videnskab.dk’s norske søstersite.
»Vi vidste også, at kvinder uden børn havde en højere risiko. At antallet af fødte børn reducerede risikoen, og at høj alder ved sidste fødsel reducerede risikoen, var måske ikke så velkendt,« tilføjer hun.
Jone Trovik mener, at der heller ikke har været så stor bevidsthed om, at en abort var forbundet med en lavere risiko for livmoderkræft, selvom det også har vist sig i tidligere undersøgelser.
Lettere at finde dem med høj risiko
Jone Trovik mener, at styrken ved studiet er, at det er stort og dermed omfatter mange deltagere. Dette mindsker risikoen for, at resultaterne skyldes tilfældigheder.
En svaghed er, at disse deltagere hovedsageligt var hvide, europæiske kvinder. Forskerne ved derfor ikke, om disse resultater også gælder kvinder med genetisk baggrund fra andre dele af verden.
Hvad resultaterne betyder i praksis, er endnu uvist. Jone Trovik mener ikke, at der vil blive igangsat et screeningsprogram for at lede efter tidlig livmoderkræft.
Gunn-Helen Øiseth Moen mener dog selv, at større viden om risikofaktorerne vil gøre det nemmere at finde kvinder med særlig høj risiko for denne kræftform.
Hvis fremtidige studier viser, at brug af p-piller faktisk reducerer risikoen, kan kvinder i risikogruppen muligvis bruge dem som et middel til at forebygge livmoderkræft.
©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Læs den oprindelige artikel her.
