Næsten ti år er gået siden professor Anne Ørbo og hendes kolleger ved Universitet i Tromsø (UiO) for første gang fandt ud af, at kvinder, som bruger hormonspiral som prævention, også opnår en forebyggende effekt mod livmoderkræft.
Nu rapporterer professoren fra UiO, at forstadier til kræft forsvandt hos samtlige af kvinderne i en gruppe, som blev behandlet med hormonspiralen Mirena i seks måneder. Der er blevet fulgt op på kvinderne i over to år.
Kvinderne viste ikke tegn på celleforandringer, som kan udvikle sig til ondartede svulster, så længe de brugte spiralen.
Meget lovende restultater
Hormonspiralen viser sig helt overlegen sammenlignet med pillebehandling. Resultaterne er meget lovende, og tendenserne tydelige: Alle kvinderne i gruppen, som brugte spiral, har reageret.
»Det vil sige, at forstadierne til livmoderkræft gik helt tilbage ved brug af spiralen,« siger professor og gynækolog Anne Ørbo til forskning.no.
Hun er hovedforfatter på det nye studie, som om kort tid skal publiceres i et internationalt tidsskrift. Dette er dog foreløbigt ikke helt afklaret.
Anne Ørbo er tilknyttet Universitet i Tromsø og Universitetssykehuset Nord-Norge.
Længst varende undersøgelse af hormonspiraler
\ Fakta
Livmoderkræft og livmoderhalskræft Kræft i livmoderen må ikke forveksles med livmoderhalskræft, som er en helt anden sygdom, som skyldes virussmitte med HPV. Livmoderhalskræft rammer unge kvinder, som kan vaccineres mod denne kræftform. De fleste kvinder, som rammes af livmoderkræft, er over 60 år. Kræftformen kan også opstå hos kvinder før overgangsalderen, og 25 procent af tilfældene opstår før menopause. Livmoderkræft er sjælden før 40-års alderen. Risikoen øges generelt med stigende alder. Hos mange opdages sygdommen tidligt, mens sygdommen stadig er i et forstadie, hvilket giver gode muligheder for helbredelse. Kilde: Kreftforeningen og Anne Ørbo
170 kvinder, hvor alle havde forstadier til livmoderkræft, er fulgt i et randomiseret kontrolleret studie.
I praksis er dette den forskningsmetode, som bliver set som bedst egnet til at undersøge og sammenligne effekter af behandlingsformer.
Så lang opfølgningstid, to år, har forskerne aldrig tidligere opereret med i undersøgelser af hormonspiral versus pillebehandling.
Færre skal have fjernet livmoderen
Nu kan Anne Ørbos nye resultater føre til, at der bliver etableret nye norske retningslinjer for behandling af patienter med forstadier til livmoderkræft.
»Norge mangler i dag sådanne fælles nationale rutiner. Progesteron i pilleform har længe været den konservative behandlingsmetode, men der har været tradition for meget kirurgi ved at fjerne livmoderen, også hos yngre kvinder,« siger Anne Ørbo.
»Jeg vil sige, at alt for mange kvinder har fået fjernet livmoderen. Vores resultater viser, at det i fremtiden må gøres anderledes. Ved at plukke de ud med højst risiko, og få sat en hormonspiral ind hos dem, kan vi reducere både antal kræfttilfælde, og de kirurgiske indgreb,« fortsætter professoren.
Kommer tilbage når spiralen fjernes
Ved brug af hormonspiralen ser Anne Ørbo, at farlige mutationer på celleniveau går tilbage. Mekanismen bag hvad der faktisk sker i kroppen efter at spiralen sættes ind, er ikke klarlagt.
Resultaterne viser, at den positive effekt af hormonspiralen varer så længe kvinderne har den i livmoderen.
Anne Ørbo tror, at forstadierne enten reverseres, eller at mutationerne gemme sig, og bliver passive, så længe spiralen er virksom. Hormonspiralen skal skiftes ud efter fem år.
»Det tyder på, at når man fjerner spiralen, vil cirka 50 procent af forstadierne optræde igen. Det ser ud til, at kvinder, særligt de, der er i risikogrupper for denne kræftform, bør bruge spiral kontinuerligt for at opnå en beskyttende effekt,« siger Anne Ørbo.
Hun leder forskningsgruppen for gynækologisk kræft i Tromsø.
I skyggen af livmoderhalskræft
Næsten alle tilfælde af livmoderkræft udvikles gennem forstadier. Cirka 20 procent af alle forstadierne bliver til kræft.
Livmoderkræft er faldet helt ind i skyggen af livmoderhalskræft, som er en helt anden sygdom. HPV-vaccinen har været meget diskuteret.
Oveni kan livmoderhalskræft ramme kvinder helt ned i teenagealderen, mens livmoderkræft oftest først indtræder efter det fyldte 60 år.
\ Fakta
Dagens behandling af livmorkræft Den mest almindelige behandlingsform har været, og er, kirurgi, ved at både livmoderen, æggestokke og æggeledere fjernes. Nogle gange bortopereres også lymfekirtler i bækkenet. I nogle tilfælde, ved spredning til æggestokkene, fjernes også disse. Har svulsten vokset sig langt ind i livmodervæggen, eller hvis kræften har spredt sig uden for livmoderen, kan der gives strålebehandling efter operation. Ved forstadier til livmoderkræft fjernes almindeligvis kun selve livmoderen. Kilde: Kreftforeningen, Gynkreftforeningen, Anne Ørbo.
Alligevel får flere norske kvinder livmoderkræft, og denne kræftform tager flere liv. Fra 1999 til 2009 steg antallet af tilfælde af livmoderkræft fra 492 til 696.
Til sammenligning får 250-300 kvinder konstateret livmoderhalskræft om året i Norge.
Overvægt er den største risikofaktor
En hormonspiral virker ved at den afgiver små doser i livmoderen af et syntetisk hormon med samme virkning som progesteron.
Mens høje niveauer af østrogen øger risikoen for livmoderkræft, bidrager netop progesteronet til at livmoderslimhinden trækker sig sammen, så slimhinden beskyttes mod kræftudvikling.
Siden livmoderkræft opstår i selve livmoderen, og er østrogenafhængig, vil alle faktorer, som øger østrogenniveauerne i kroppen kunne bidrage til at øge risikoen for livmoderkræft.
»Den største risikofaktor kan knyttes til overvægt. Hvis en kvinde er betydelig overvægtig tidobles risikoen for livmoderkræft.«
»Videre kan stofskiftesygdomme som diabetes øge risikoen, det sammen kan højt blodtryk, og hvis kvinder får østrogen som hormontilskud, eller antiøstrogener efter brystkræft,« siger Anne Ørbo.
Få meldte om bivirkninger om hormonspiral
Hun oplyser, at under én procent af kvinderne i det nye studie rapporterede om bivirkninger, som eksempelvis kan være uregelmæssige og til tider ganske store blødninger.
Til sammen 170 kvinder, rekrutteret fra otte sygehuse og ni gynækologiske centre i hele Norge, har deltaget i det nye studie. Undersøgelsen var uafhængig af medicinalvirksomheder.
En gruppe brugte hormonspiral, mens to grupper brugte piller med forskelligt doseringsniveau.
Hos spiralbrugerne så forskerne altså en tilbagegang i forstadierne hos samtlige brugere. I pillegruppen med lavest dosis, så forskerne en tilbagegang hos halvdelen af kvinderne.
I pillegruppen med højeste dosis, var der mange, der afbrød behandlingen på grund af bivirkninger, hvilket gør, at Anne Ørbo og hendes kolleger anser dette som en uhensigtsmæssig behandlingsmetode.
© forskning.no Oversættelse: Julie M. Ingemansson
