Det er ingen hemmelighed, at det er mislykkedes lande verden over at forebygge fedme blandt børn og unge.
20 til 25 procent af børn i skolealderen vejer for meget ifølge et europæisk studie fra 2014, der desuden viste, at andelen, der led af overvægt eller fedme, har været nogenlunde konstant eller endda stigende siden år 2000 i alle de 36 lande, som deltog i studiet.
Meget tyder på, at de metoder, vi hidtil har brugt i forsøget på at løse problemet, ikke er særligt effektive.
Nu skal en forskergruppe fra ni forskellige lande imidlertid arbejde sammen og prøve noget helt nyt: De skal spørge dem, det rent faktisk handler om.
Professor Knut-Inge Klepp fra Norges Folkehelseinstitut, som svarer til Sundhedsstyrelsen, er koordinator og initiativtager til CO-CREATE-projektet, der har modtaget 9,5 millioner euro i støtte fra Horizon 2020, EU's største forsknings- og udviklingsprogram nogensinde.
»De unges stemmer har nærmest været helt fraværende,« siger Knut-Inge Klepp til Forskning.no, Videnskab.dk’s norske søstersite.
»Jeg mener, at det er på høje tid, at vi lægger meget større vægt på deres erfaringer.«
\ Læs mere
Enkelttiltag med ringe effekt
Knut-Inge Klepp tror, at der er flere årsager til, at det ikke er lykkedes at forebygge overvægt blandt børn.
Vi ved for eksempel, at problemet oftere rammer personer med lavere uddannelse og indtægt.
Men der findes kun lidt forskning om, hvilke tiltag der finder sted i denne gruppe.
Desuden har forbyggelsesindsatsen typisk bestået af enkelttiltag; eksempelvis et godt tilbud på en skole, som på kort sigt sikrer lidt mere aktivitet og lidt mindre sodavandsdrikning.
Men effekten forsvinder hurtigt, formentlig fordi der er så mange andre modstridende indvirkende faktorer i de unges hverdag.
Sidst i februar 2018 blev resultaterne af en stor undersøgelse af et omfattende skoleprogram mod fedme offentliggjort.
Resultaterne afslørede, at programmets effekt var lig nul.
Skal tænke på hele samfundet
»Der er tydeligvis behov for grundlæggende systemtænkning,« siger Knut-Inge Klepp.
»Tag nu for eksempel alt det, der bliver gjort for trafiksikkerheden. Her er der både tiltag på vejene, i bilerne og i undervisningen af trafikanterne.«
Knut-Inge Klepp mener, at vi skal se på samfundet som en helhed; også i forebygningen af fedme.
Tiltagene skal omfatte aktivitetsmuligheder både i skolerne, på vej til skolerne og i fritiden, udvalget af fødevarer i butikkerne, til idrætsarrangementer samt information og påvirkning i nye og klassiske medier.
Det er også mere i tråd med den voksende opfattelse af, at forebyggelse af overvægt og fedme er et samfundsansvar.
»Vi kan ikke bare overlade det til den enkelte at træffe gode valg,« siger Knut-Inge Klepp.
Verden fra de unges ståsted
Men hvordan gør vi det lettere for børn og unge at træffe sunde og fedmeforebyggende valg?
CO-CREATE-projektets plan er, at forskerne i de forskellige lande skal rekruttere unge med forskellig baggrund for at høre, hvad de selv mener om sagen:
- Hvordan ser mulighederne for fysisk aktivitet ud fra deres ståsted?
- Hvad har de brug for for at kunne bevæge sig på skolen eller på vejen hjem?
- Hvad synes de om madtilbuddet på skolen eller ved fodboldbanen?
- Hvordan oplever de markedsføringen af mad på de digitale medier – gerne der, hvor de voksne ikke færdes?
- Føler de unge, at de modtager modstridende budskaber? At samfundet siger én ting, men lægger op til noget helt andet?
Man skulle være fristet til at tro, at forskningen allerede har forsøgt at afdække det; det er trods alt lettere at udarbejde effektive tiltag, hvis man ved, hvor skoen trykker.
Ud af komfortzonen
»Jeg tror, at der er ved at ske en brat opvågnen i hele forskningsverdenen,« siger Knut-Inge Klepp.
Han fortæller, at det er blevet lidt mere almindeligt med brugerinddragelse på forskningsområder med klare patientgrupper og patientforeninger.
Men når det kommer til brugergrupper, som er mindre definerede, er brugerne næsten ikke til stede.
Knut-Inge Klepp tror, at vi har nået et vendepunkt i tænkningen og forskningen; især når det gælder store, komplicerede samfundsproblemer som fedme.
»Der er meget større bevidsthed i EU’s og Forskningsrådets forskningsprogrammer om, at forskningen skal gøre nytte. Og så skal de personer, som skal have gavn af forskningen, også være med til at afgøre, hvad der er vigtigt for dem.«
Professoren fortæller, at han har fået mange positive tilbagemeldinger i forbindelse med projektet, men at der er flere udfordringer ved nytænkning i forskningen.
Flere samarbejdspartnere var en smule skeptiske ved at lægge så stor vægt på – og mange forskningspenge i – involveringen af de unge.
Det gør projektet mere uforudsigeligt, og forskerne bevæger sig længere væk fra deres komfortzone.
»Men det er også dét, som er spændende,« siger Knut-Inge Klepp.
Myndigheder og erhvervsliv
Endnu en udfordring er helt klart, hvad der vil ske med informationen, som kommer ud af projektet.
Selv en god rapport fyldt med ny indsigt og viden har ingen betydning, hvis den ikke bliver taget i brug af myndigheder og det private erhvervsliv.
CO-CREATE har for eksempel sluttet sig sammen med organisationen EAT, som har tætte bånd til fødevareindustrien og erhvervslivet.
Fordi projektet ledes fra Folkehelseinstituttet, er det også i tæt dialog med Norges Helsedirektorat og Helse- og omsorgsdepartementet (Norges Sundhedsministerium, red.).
Internationalt har CO-CREATE knyttet sig til organisationer som Verdenssundhedsorganisationen, WHO, World Cancer Research Fund International, World Obesity Federation og Consumer International, som arbejder med politikere i forskellige lande.
Målet er at igangsætte processer på lokalt, regionalt og nationalt plan, som på sigt kan gøre det lettere for de unge at træffe kloge, velinformerede beslutninger.
©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark.
