Fascinerende video: Se stamceller forvandle sig til blodceller
Forskere har brugt nye billedteknikker til at følge stammecellernes rejse gennem blodårerne i en nyfødt gennemsigtig zebrafisk.

Man har i flere år vidst, at knoglemarvstransplantationer kan bruges til at behandle sygdomme i blodet og i knoglemarven, som for eksempel leukæmi. Men man har ikke vidst helt præcis hvorfor.

Når man laver en knoglemarvstranplantation foregår det ligesom en blodtransfusion. De nye stamceller fra donoren transporteres gennem blodet rundt i kroppen og ind i knoglemarven, der har en stor gennemstrømning af blod.

På mystisk vis ved stamcellerne, at de skal sætte sig i knoglemarven og danne ny marv. Nu er forskere på Harvard University blevet klogere på processen.

De har kigget på et foster fra den gennemsigtige zebrafisk. Her har de fulgt stamcellernes fødsel og rejse gennem blodårene, og hvordan de sætter sig fast og producerer nye celler, som flyder med blodet, sætter sig fast andre steder og gentager processen.

Du kan se hvordan i den flotte animation øverst i artiklen.

Stamceller rejser ind og ud af blodårene

Stamcellerne, der danner blod, starter med at flyde rundt i årene sammen med blodcellerne. Stamcellerne har nogle receptorer, som reagerer, når den kommer i kontakt med blodårens celler, og det gør stamcellen i stand til at sætte sig fast på blodårens væg.

Den stamcelle, vi følger i videoen, sætter sig fast et sted i zebrafiskens hale. Her går stamcellen i gang med en proces, hvor den skifter form, så den kan kravle ud gennem blodårens væg. Herude vil den gerne nærme sig en slags celler kaldet stromaceller.

Stromaceller er bindevævsceller, der blandt andet sidder i vores organer og i vores knoglemarv. Når stamcellen får kontakt til stromacellen bliver den ‘pakket ind’ af en blodårecelle, som holder den fast i positionen.

Her begynder stamcellen at dele sig, og den ene stamcelle løber igennem blodårecellen over i blodbanen, mens den anden bliver siddende. Denne proces gentager sig igen og igen.

72 timer inde i zebrafiske-fostrets udvikling vil der have samlet sig mange stamceller i samme område i halen, og efter 96 timer vil de alle have forladt området igen.

Nu er de på vej mod fiskens nyre - hos mennesker vil de være på vej mod knoglemarven, hvor de sætter sig fast og sørger for, vi producerer nye blodceller resten af vores liv.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om det utroligt velbevarede dinosaur-foster, som du kan se herunder.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk