De færreste mennesker bryder sig om at blive stukket af en kanyle. Nogle lider ligefrem af nåleskræk, som gør indsprøjtninger til en frygtelig oplevelse.
Men med en ny opfindelse kan nogle af kanylerne erstattes af en lille kapsel. Den skal bare sluges, så klares indsprøjtningen indefra helt uden brug af en nål. Kanylen er afløst af en tynd, kraftig stråle fra kapslen.
»Vi har udviklet et koncept for levering af biologiske lægemidler via munden på en måde, hvor vi opnår en høj biotilgængelighed, så vi får lægemidlet ud i kroppen,« fortæller Stephen Buckley, der er ’scientific vice president’ hos Novo Nordisk med ansvaret for Advanced Drug Delivery, avanceret lægemiddellevering, altså hvordan lægemidler kommer ind i kroppen.
Sammen med andre forskere fra Danmark, USA og Sverige står han bag en netop publiceret artikel i det videnskabelige tidsskrift Nature, hvor metoden beskrives. Den er endnu ikke testet på mennesker, men kun på hunde og grise.
Mange lægemidler kan potentielt gives som kapsel
De foreløbige forskningsresultater viser, at det i princippet er muligt at levere mange af de lægemidler, der i dag gives med igennem en kanyle, i kapselform i stedet. Kapslen er ikke meget større end dem, man er vant til fra medicin og kosttilskud som for eksempel fiskeolie.
Det kan for eksempel være insulin, vægttabsmedicin baseret på hormonet GLP-1, monoklonale antistoffer, der blandt andet kan bruges til kræftbehandling, samt visse vacciner, der engang i fremtiden kan indtages i kapselform.
Disse lægemidler kræver normalt en indsprøjtning, fordi de er baseret på store molekyler som proteiner og peptider. De kan ikke fås som piller, fordi molekylerne bliver nedbrudt i mavesækken eller i tarmen, før de når at blive optaget af kroppen.
Men fra kapslen bliver lægemidlet sprøjtet ud i en tynd, kraftig stråle, så det trænger helt ind i slimhinden i mave-tarm-systemet, hvorfra det kan optages af kroppen.
Blæksprutter bruger jetstrømme
Forskerne blev inspireret af den måde, blæksprutter sprøjter med vand for at bevæge sig rundt eller med blæk mod angribende fjender. Blæksprutten presser vandet eller blækket ud igennem en bevægelig dyse, så væsken kommer ud som en jetstrøm med stor fart i den ønskede retning.
»Vi tog udgangspunkt i naturen og undersøgte, om vi kunne efterligne blæksprutternes jetsystem. Det førte til udviklingen af de små kapsler, der kan indtages gennem munden og levere medicin i flydende form i mave-tarm-systemet med jets,« siger Stephen Buckley.
Der blev udviklet to forskellige mikrojet-kapsler, hvor lægemidlet sendes ind i kroppen i en ganske tynd, kraftig stråle. En aflang kapsel kan sende medicinen ud til siderne, mens den er i tyndtarmen, mens en buttet kapsel er mere velegnet til levering i mavesækken.
Dosering kan være en udfordring
Med mikrojet-systemer kan man ikke komme til skade ved at stikke sig på en kanyle ved et uheld, og man slipper for den besværlige bortskaffelse af brugte kanyler – de skal nemlig i særlige kanylebokse, der skal afleveres på apoteket eller hospitalet.
Men først og fremmest slipper man for at blive stukket.
»Det er en superspændende idé. Det ville være fantastisk, hvis man kunne undgå injektioner, især for børn og folk med decideret nåleangst,« siger Kirsten Nørgaard, der er overlæge og leder forskningen inden for diabetesteknologi ved Steno Diabetes Center Copenhagen, der hører under Region Hovedstaden.
Hun understreger dog samtidig, at selv om det kræver færdigheder og kan være ubehageligt at stikke sig, så er injektioner generelt ikke et voldsomt stort problem for personer med diabetes.
Insulinpenne er nemme at have med at gøre, og tusindvis af danskere med type 1-diabetes behandles med insulinpumpe, så de slipper for daglige injektioner.
\ Kanyleløse sprøjter har eksisteret længe
Mikrojets til levering af lægemidler er ikke en ny opfindelse. Den har mere end et halvt århundrede på bagen, men er aldrig blevet den helt store succes.
I 1960’erne blev jetinjektioner gennem huden brugt til massevaccination mod polio, men der var problemer med overførsel af smitsomme sygdomme.
I senere forsøg har der været forbigående bivirkninger, der er værre end for kanyler – smerte og ømhed, hævelser, blødninger og rødmen af huden. Der har også været udfordringer i forhold til at dosere rigtigt.
I landbruget bruges kanylefri injektioner for eksempel til smågrise, der skal vaccineres og have jern. Her er fordelen blandt andet mindre stress og smerte, og der er ingen risiko for at efterlade knækkede nåle i dyrene. Men teknologien har ikke vundet den helt store udbredelse, fordi udstyret er dyrere end sprøjter og kanyler.
Desuden påpeger Kirsten Nørgaard, at den nye teknologi indtil videre kun er testet på dyr, og at der kan være en udfordring, i forhold til hvor præcist det er muligt at dosere med den nye metode:
»Der er helt sikkert et udviklingspotentiale, men det er afgørende, at der kan doseres nøjagtigt,« siger hun og fortsætter:
»Det er ikke lige om hjørnet for insulin. Her skal man være meget præcis med doseringen. Det er nok mere oplagt for vægttabsmedicin baseret på GLP-1-hormonet.«
Et værktøj i værktøjskassen
Man skal nok heller ikke holde vejret, mens man venter på at sluge sin coronavaccine i stedet for at få en sprøjte.
Der går mange år fra et vellykket dyreforsøg med ganske få dyr, til et medicinsk produkt til mennesker er klar til at komme på markedet, og det er slet ikke sikkert, at det når så langt.
»Det er meget tidligt i udviklingen. I første omgang har vi blot udforsket, hvad jet-metoden har af muligheder og potentiale, sådan helt fundamentalt. Og dette er blot ét af de mange værktøjer, vi har liggende i vores værktøjskasse, når det gælder levering af lægemidler til kroppen,« siger Stephen Buckley og slutter:
»Nu skal vi videreudvikle og optimere metoden, både hvad angår funktionalitet, effektivitet, sikkerhed og også bæredygtighed i forhold til miljøet. Så kan vi gå i gang med større studier.«
