»Fantastisk« studie: Naturmedicin kan vise sig at være kur mod uhelbredelig hjertesygdom
Ekstrakt fra tulipantræer kan muligvis bremse udviklingen af hjertesygdommen ARVC, viser nyt, omfattende studie fra Københavns Universitet.
Naturmedicin lovende kur mod ellers uhelbredelig hjertesygdom, der særligt rammer unge

Der findes i dag ikke nogen kur mod lidelsen arytmogen højre ventrikel kardiomyopati (ARVC), men ekstrakt fra et tulipantræ har givet lovende resultater i muse- og stamcelleforsøg. (Billede: Shutterstock, KENPEI (CC BY-SA 3.0), Johan Gudmandsen) 

Der findes i dag ikke nogen kur mod lidelsen arytmogen højre ventrikel kardiomyopati (ARVC), men ekstrakt fra et tulipantræ har givet lovende resultater i muse- og stamcelleforsøg. (Billede: Shutterstock, KENPEI (CC BY-SA 3.0), Johan Gudmandsen) 

Evidensbarometer
Hvor stærk evidens giver studiet omtalt i denne artikel?
Evidensbarometer
Hvor stærk evidens giver studiet omtalt i denne artikel?
Peer reviewed
(Peer review betyder, at andre forskere har kvalitetssikret den videnskabelige artikel før udgivelse. Læs mere)

Videnskab.dk har vurderet forskningen ud fra 4 kriterier:
  • Videnskabelig publicering
  • Undersøgelsens metode
  • Samlet evidens
  • Særlige bemærkninger

Evidensbarometeret vægter kvalitetsstemplet forskning og straffer det modsatte.

Derfor er det afgørende for barometerpilens udfald, om et studie er udgivet i et videnskabeligt tidsskrift og peer reviewed – det vil sige blåstemplet af uvildige fagfæller.

En række andre eksempler vil derimod få Evidensbarometerets pil til at lande på rød.

Det kan være rapporter fra ministerier, interesseorganisationer eller endda universiteter, hvis der ikke er tale om peer reviewed forskning.

Anekdotebårne historier, blogs eller meldinger fra selvudnævnte eksperter vil også få bundkarakter.

Laboratorieforsøg med dyr eller celler: Resultater fra forsøg med dyr og celler kan ikke uden videre
overføres til menneskets verden. Dyre- og laboratorieforsøg egner sig bedst til at opstille hypoteser, som
skal testes i andre typer forsøg, før man kan tale om evidens.

Når man vurderer, om der er evidens for, at en behandling virker, eller at noget gør os syge eller sunde, tester man det med en videnskabelig metode.

Grafikken viser, at forskellige metoder giver forskellige grader evidens. Jo højere, metoden befinder sig, des stærkere er evidensen som hovedregel. Metoden er afgørende for bedømmelsen af studiet.

Mere: 

Ikke al forskning giver lige meget evidens: Lær at skelne

Hvad er videnskabelig evidens?

5 spørgsmål, du bør stille dig selv, når du læser om forskning (video på YouTube)

Nye videnskabelige studier skal ses i forhold til de tidligere. Ét enkelt forskningsresultat kan ikke vælte årtiers forskning og viden – evidens – af pinden.

Hvis studiet viser noget radikalt anderledes end anden forskning, skal du være på mærkerne. Er studiet meget bedre lavet end andre? Eller strider konklusionen mod hidtidig evidens uden synderlig god grund?

Mange forskellige typer studier, der peger i samme retning, eller et særligt solidt studie, giver som udgangspunkt stærk evidens. I modsat fald er evidensen svagere.

Læs mere i Videnskab.dk’s manifest: Tjek altid, hvad den øvrige forskning viser.

Det skal tilføjes, at ved denne artikel er det pågældende studie todelt:

  1. Forskerne har fundet en ny mekanisme i ARVC
  2. De foreslår en mulig kur ud fra denne forskning

Evidensbarometeret afspejler kun sidstnævnte. 

Studiet giver en vis evidens

Læs mere

Når hjertet fejler hos unge idrætsudøvere, er det i halvdelen af tilfældene på grund af hjertesygdommen ARVC. 

Sygdommen resulterer i, at hjertets muskelceller gradvist dør ud og erstattes af fedt og arvæv. Det kan give besvimelser, åndenød, hjertebanken og kan i værste fald resultere i pludselig hjertedød. 

Forskere har kun et begrænset indblik i årsagerne til sygdommen, hvordan den udvikler sig, og hvad den skyldes. Derfor er det også svært at behandle ARVC, som der i dag ikke findes nogen endelig kur til. 

Men i et nyt studie mener forskere fra Københavns Universitet at have taget et stort skridt til at forstå den alvorlige sygdom bedre. 

I samme ombæring, og med udgangspunkt i den nye forskning, foreslår forskerne en mulig behandling, der kan bremse sygdommens udvikling: Naturmedicinen honokiol, der udvindes af tulipantræer.

Der er endnu ikke blevet foretaget kliniske forsøg, der beviser effekten af honokiol hos mennesker. Af den grund er vi fortsat et godt stykke fra, at medicinen bliver tilgængelig. Men Alicia Lundby, hvis forskningsgruppe står bag det nye studie, er optimistisk: 

»Vores forsøg viser, at honokiol bremser sygdomsudviklingen i en musemodel og tilsvarende i vores stamcelleforsøg. Man kan ikke antage, at det af den grund også virker hos mennesker, men det, at vi bekræfter effekten i to separate modeller for sygdommen, gør det i hvert fald meget interessant,« siger hun til Videnskab.dk.

Studiet begejstrer også Henrik Kjærulf Jensen, klinisk professor i hjertesygdomme på Aarhus Universitetshospital, der kalder studiet »fantastisk«.

Naturmedicin kan muligvis bremse uhelbredelig og potentielt dødelig hjertesygdom, der særligt rammer unge

Når man taler om hjerteproblemer og idrætsudøvere, falder manges tanker naturligt på, da Christian Eriksen faldt om under en kamp i sommeren 2021. Henrik Kjærulf Jensen understreger dog, at det ikke var ARVC, der fik fodboldspillerens hjerte til kortvarigt at stoppe - heldigvis. Det kan nemlig være livsfarligt fortsat at dyrke for meget motion, når man lider af ARVC, fortæller professoren, der selv har sat en stopper for mange sportskarrierer i sin tid som læge. (Foto: Shutterstock)

Åbner for en ny måde at studere sygdommen

Kort fortalt har forskerne i det nye studie afsløret en helt ny mekanisme i ARVC, som man ikke kendte til før.

Lidt mere konkret og meget forsimplet har forskerne fundet ud af, at sygdommen skader DNA’et i de hjerteceller, der får hjertet til at pumpe, og det medvirker til, at sygdommen udvikler sig.

»Indtil nu har forskning i ARVC primært beskæftiget sig med koblingerne mellem hjertecellerne. Men vi har fundet ud af, at der sker en fejl helt inde i hjertecellernes kerne,« fortæller Alicia Lundby, professor på Københavns Universitets biomedicinske institut.

Det bekræfter Henrik Kjærulf Jensen efter at have givet studiet et kig for Videnskab.dk: 

»Studiet viser en ny vinkel af sygdommen og altså også en helt ny måde at studere det på. Det åbner for en helt masse nye hypoteser - og det, synes jeg, er virkelig interessant,« siger professoren. 

Testet på mus og stamceller

I studiet, der har forløbet over mere end to år, tog Alicia Lundby og hendes kolleger små vævsprøver fra hjertet hos raske personer og sammenlignede dem med vævsprøver fra ARVC-patienter. 

Forskerne målte forekomsten af flere end 7.000 forskellige proteiner fra hjerteprøverne og undersøgte, hvordan prøverne fra patienter adskilte sig fra de raske personer. En meget omfattende opgave, der ifølge Alicia Lundby krævede, at forskerholdet satte sig grundigt ind i de biologiske funktioner for hvert enkelt protein. 

»Jeg tror, vi havde et halvt år, hvor vi ikke lavede andet end at læse, læse, læse,« beretter hun. 

Baseret på målingerne fra menneskehjerterne opstillede forskerne hypoteser om årsagerne til sygdommen, som de testede både ved museforsøg og i stamceller. 

Forsøgene ledte forskerne frem til at foreslå, at hvis de kunne aktivere et bestemt molekyle, kaldet sirtuin 3, kunne de muligvis bremse sygdomsudviklingen. 

Og her kommer tulipantræet så på banen.

For det kan honokiol: Et stof, der udvindes af tulipantræers bark og blade, og som i Østasien har været brugt som en naturmedicin mod angst og som smertestillende. 

»Vi blev interesserede i honokiol, fordi det blandt andet aktiverer sirtuin 3. Da vi testede honokiol i vores musemodel, bremsede det ganske rigtig sygdomsudviklingen. Det samme skete i vores stamcellebaserede muskelceller,« fortæller Alicia Lundby og tilføjer, hun er meget tilfreds med resultatet. 

»Det er enormt tilfredsstillende at tage et studie hele vejen fra basale målinger, fortolke resultaterne og videre forudsige, hvad der kan bremse udviklingen - og dernæst vise at det virker,« siger hun og føjer til:

»For mig er det essensen af, hvad jeg ønsker, at min forskning bidrager med: nemlig at belyse mekanismerne bag hjertesygdomme. Det er den forskning, jeg brænder for at lave.«

Naturmedicin lovende kur mod ellers uhelbredelig hjertesygdom, der særligt rammer unge

Honokiol er et naturprodukt, som udvindes fra tulipantræets bark og blade. Det har været en del af den traditionelle medicin i dele af Asien, hvor man har anvendt det for eksempel som et smertestillende middel. (Billede: Jean-Pol GRANDMONT (CC BY 3.0))

Ramte må ikke dyrke sport

Henrik Kjærulf Jensen finder den foreslåede kur særligt interessant, fortæller han.

I sit virke som læge har han nemlig selv oplevet at skulle give diagnosen, og det kan have enorm betydning for de ramtes liv og velvære. 

»Det kan være decideret livsfarligt, hvis ARVC-patienter dyrker meget sport. Og det er særlig tragisk, da sygdommen som oftest rammer dem, der går meget op i det, og som har dyrket meget sport i deres ungdom,« fortæller professoren til Videnskab.dk og fortsætter:

»Det kunne for eksempel være idrætsudøvere fra Team Danmark, hvilket typisk også er personer, der måske har satset på at skulle leve af det. Pludselig skal man fortælle dem, at de ikke længere må få en puls på over 120, og det siger sig selv, at det har store konsekvenser for deres livskvalitet.«

I dag kan man lindre sygdommens symptomer med hjertemedicin eller ved at få en ICD - en lille, automatisk hjertestarter, som opereres ind under huden og kan stoppe hjerterytmeforstyrrelsen.

Hvis du selv blev diagnosticeret med ARVC i morgen, ville du så begynde at tage honokiol? 

»Jeg ville nok undersøge det lidt nærmere først,« griner professoren, »men jeg er meget åben over for det. Især fordi vi ellers ikke har så meget at tilbyde disse patienter udover klassisk hjertemedicin og en ICD. Det er dog vigtigt at undersøge grundigt, om der er bivirkninger, man skal være opmærksom på.«

Yderligere undersøgelser undervejs

Forskerne er da også allerede i gang med et opfølgende studie, der skal undersøge de nye opdagelser nærmere.

Første skridt er at finde ud af, om studiets resultater er gældende for alle ARVC-patienter. I det netop udførte studie var vævsprøverne indsamlet fra patienter, der havde en arvelig type af ARVC. Nu vil forskerne undersøge, om de samme mekanismer gør sig gældende på tværs af de genetiske årsager til sygdommen.

Dernæst håber Alicia Lundby, at kliniske forsøg vil blive sat i værk, så vi kan finde ud af, om honokiol kan bremse sygdomsudviklingen hos mennesker. 

»Det er et af de mest omfattende studier, jeg nogensinde har været med i, men vi er ikke færdige endnu. Jeg laver ikke forskning for teoretisk viden, og derfor håber jeg virkelig, at det til sidst kommer ud til gavn for patienter og for samfundet,« afslutter hun.

Studiet er udgivet i tidsskriftet Circulation.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om de utrolige billeder af Jupiter her.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk