Fæcestransplantation har kun effekt i få uger
Nyt studie viser, at vi slet ikke har styr på, om transplantationer med andre menneskers afføring reelt kan kurere sygdomme. Måske kan en afføringstransplantation endda gøre dig mere syg.
Fæcestransplantation, fæces, donor, sygdom, forskning

Vi er langt fra at kunne helbrede andet end diarré ved at transplantere afføring fra raske over i syge mennesker. (Foto: Shutterstock)

Siden det i 2011 lykkedes amerikanske forskere at kurere patienter for farlig diarré ved at sætte ny afføring ind i de syges tarme, har der været store håb knyttet til fæcestransplantationer.

Måske afføring fra raske også kan hjælpe mod store trusler mod folkesundheden, for eksempel fedme og astma, eller kurere sygdomme som diabetes og Parkinson? (Læs for eksempel artiklen Andres afføring kan blive din medicin fra 2013.)

Efter en håndfuld år med drømme og antydninger af, at det lige om lidt kunne blive virkelighed, kommer videnskaben nu med et dybt nyrestød, der sender de optimistiske udmeldinger til tælling:

Vi har slet ikke styr på, hvordan vi får transplantationer mod andet end diarré til at virke ordentligt.

God effekt væk efter 18 uger

I et nyt studie viser blandt andre danske forskere, at overvægtige patienter ganske vist får det bedre (højere insulinfølsomhed, der blandt andet holder diabetes væk) i op mod seks uger efter en fæcestransplantation.

Men efter 18 uger er effekten væk. De gode tarmbakterier fra en sund donor ser ud til lige så stille at blive nedkæmpet af patientens gamle tarmbakterier. Og så er man tilbage, hvor man startede.

Mad og gener påvirker dine tarmbakterier

Sammensætningen af dine tarmbakterier er afgjort af et væld af faktorer, herunder dine gener og hvad du spiser.

Læs mere i artiklen Tarmbakterierne hjælper dig: Sådan får du den bedste tarmflora

Studiet viser, at overvægtige endda kun oplever en effekt, hvis deres oprindelige bakterieprofil er lidt tynd eller smal i det, det vil sige uden den store variation i bakterietyper.

»Jo værre en profil, din tarmbakteriekomposition har, des bedre effekt vil der være af en transplantation fra en rask donor. Det er fint nok at vide, men man skal holde sig for øje, at selv når der er en effekt, er den kortvarig og relativt lille,« påpeger Filip Krag Knop, der har været med til lave studiet, som er publiceret i tidsskriftet Cell Metabolism.

»Det er på den ene side sindssygt interessant, at vi påviser, at tarmbakterier rent faktisk påvirker vores fysiologi. På den anden side viser det også, at der stadig er virkelig lang vej til at få oversat fæcestransplantationer til noget praktisk anvendeligt i klinikken, når det kommer til andet end behandling af alvorlig diarré,« konkluderer Filip Krag Knop, leder af Center for Diabetesforskning, Gentofte Hospital, og klinisk professor på Institut for Klinisk Medicin ved Københavns Universitet.

Opfølger på lovende studie

Forskergruppen bag det nye studie, ledet af hollandske Max Nieuwdorp, skabte overskrifter i verdenspressen, da den for år tilbage annoncerede, at overvægtige havde forbedret insulinfølsomhed seks uger efter en lortetransplantation.

Resultaterne var ifølge Oluf Borbye Pedersen lovende og med til at sætte gang i drømmene om fremtidens behandlinger med afføring.

Vigtigt arbejde sætter spørgsmålstegn ved praksis

Professor Oluf Borbye Pedersen har læst den videnskabelige artikel, der beskriver forsøget.

Han bemærker, at vi må have lavet andre studier af tilsvarende langvarige observationer efter fæcestransplantationer ved andre sygdomme.

»Det er et rigtig vigtigt arbejde. For hvis det viser sig, at en enkelt afføringstransplantation heller ikke har langvarig effekt ved andre sygdomme, hvor der er fundet en ubalance i sammensætningen af tarmbakterier, er der gode grunde til at tage den nuværende tilgang til området op til grundig revision,« siger Oluf Borbye Pedersen.

Han forsker selv i tarmbakterier som forskningsleder hos Lundbeckfonden-centret LuCamp og hos Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research ved Københavns Universitet.

Fæcestransplantation, fæces, donor, sygdom, forskning

En transplantation af fæces - opløst i saltvand - sker ved at føre en sonde ind gennem munden og derfra ned i rette omgivelser eller ved at sprøjte den direkte op i endetarmen. (Modelfoto: Shutterstock)

4 bud på, hvorfor fæcestransplantation ikke virker

Oluf Borbye Pedersen giver fire mulige forklaringer på, hvorfor en fæcestransplantation endnu ikke er den håbede mirakelkur – og samtidig fire bud på, hvad der måske skal ændres, før den virker, som vi drømmer om:

1) Måske skal donor og modtager af afføring ligne hinanden helt nede på molekylært niveau. Det kan være, at en patient afstøder afføring fra en fremmed på samme måde, som man kan afstøde en nyre fra en organdonor, hvis der ikke er såkaldt vævstype-forligelighed, altså hvis de to er for forskellige, når det kommer til immunsystemets opbygning og funktion. Et afklaring af det vil kræve flere års grundforskning, bemærker Oluf Borbye Pedersen.

2) Filip Krag Knop og hans kolleger mener, at det måske kan gøre en forskel, hvis man inden en transplantation udrydder alle eksisterende tarmbakterier i patienten ved at bombardere tarmen med bredspektret antibiotika. Det er sådan, man gør det, når man bekæmper bakterien Clostridium difficile, som står bag potentielt dødelig diarré. En fæcestransplantation bekæmper bakterien i omkring 90 procent af tilfældene.

38 mennesker undersøgt

I det nye studie har forskerne fulgt op på det første studie med en mere avanceret og længerevarende undersøgelse på 38 mennesker, der enten har fået transplanteret fæces fra raske eller fået deres egen afføring sat ind (12 personer i kontrolgruppen).

Formålet var dels at se, hvor lang tid effekten egentlig varer, dels at finde ud af, om det er til at forudse, hvem der har gavn af en transplantation.

Oluf Borbye er enig i den overvejelse.

»På den måde ville man nulstille tarmøkologien, som ellers er modstandsdygtig og vender tilbage, som studiet her også viser. Måske det er nok at give antibiotika i 3-4 dage med tre forskellige antibiotika, ligesom man kender det fra behandling af mavesår, hvor den metode har været en revolution,« funderer Oluf Borbye Pedersen.

3) Hvis man vil have tarmen til at bekæmpe sygdom, kan det være, at man skal give den det rette brændstof i form af sund mad, der styrker de gode bakterier. Problemet er, at vi mangler viden om, hvad den rigtige mad er.

»Meget tyder på, at det er grøn kost, rig på vandopløselige kostfibre og fattig på animalsk fedt. Men reelt ved vi det ikke, for der er lavet forbavsende få studier af, hvordan man med optimal kost fastholder en økologi af sundhedsfremmende tarmbakterier,« siger Oluf Borbye Pedersen.

4) Og er det overhovedet nok med en enkelt eller to transplantationer? I det nye studie har de fleste overvægtige kun fået én, og selv de, der fik to, fik ikke bedre resultater. Måske de ville få større effekt ud af 3-6 over flere måneder, som man faktisk tit må gøre, når man bekæmper bakterien C. difficile?

fæcestransplantation tarmbakterier effekt sundhed udfordringer

Der kan være mange grunde til, at en fæcestransplantation endnu ikke er den håbede mirakelkur. Eksempelvis kan det være, at donor og modtager skal ligne hinanden helt nede på molekylært niveau. (Foto: Shutterstock)

Fremmed afføring kan gemme på sygdomme

En fæcestransplantation har ingen store bivirkninger her og nu, så det virker umiddelbart fristende at kaste sig over et væld af transplantationer, for eksempel hver sjette uge, inden effekten fra den raske donor forsvinder.

Problemet er dog, at forskerne endnu ikke har styr på, hvilke farer der kan følge med afføringen fra den raske til den syge patient.

Man screener ganske vist donor og donors afføring for sygdomme, ligesom man gør ved en blodtransfusion, men som Oluf Borbye Pedersen bemærker: »Vi kan ikke teste for alting.«

Ud over Filip Krag Knop har også Jens Juul Holst fra Københavns Universitet ydet et dansk bidrag til undersøgelsen ved at måle og fortolke forskellige tarmhormoners rolle i processen.

Oluf Borbye beretter om et enkelt tilfælde fra udlandet, hvor en slank patient uden fedme i familien blev overvægtig efter at have fået en afføringstransplantation fra en ellers slank donor.

»Der kan være skjulte elementer i afføring, så frygten er, at man risikerer at udvikle sygdomme, måske mange år efter man har modtaget afføringen. Derfor er man tilbageholdende med at give mange afføringstransplantationer,« forklarer Oluf Borbye Pedersen.

Forskergruppen bag det nye studie har kun undersøgt effekten af fæcestransplantationer i nedslag efter 6 og 18 uger. De kan derfor ikke sige præcis, hvornår den gode effekt ebber ud.

Løsningen kan være antibiotika - men så...

Næste skridt i Filip Krag Knops forskning er at skaffe midler til at undersøge, om det gør en forskel for effekten, hvis tarmen hos den syge først er blevet renset for bakterier af bredspektret antibiotika.

Kun effekt mod diarré

I øjeblikket er fæcestransplantationer af C. difficile de eneste, som har nogenlunde solid evidens i ryggen.

På alle andre områder kæmper forskerne stadig med at fastslå gavnlige effekter af transplantationer.

Det hører dog med til historien, at bredspektret antibiotika kan skabe resistens blandt bakterier.

Det kan i værste fald betyde, at du bliver syg af andre bakterier, end dem du får nedkæmpet i din tarm. Læs mere om de alvorlige problemer med antibiotikaresistens i artiklen Undgå antibiotikaresistens: Fire gode råd til dig.

Selvom det lige nu er op ad bakke for fæcestransplantationer, også kaldet FMT, kan tarmbakterier stadig være nøglen, der kan åbne for en verden af viden om en lang række sygdomme.

Læs meget mere om potentialet på området i artiklen Her vil tarmbakterier revolutionere behandling.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.