Bæ-transplantation helbreder modbydelig diarré
En uhelbredelig bakterieinfektion, der giver diarré, er alligevel ikke uhelbredelig. Ved at transplantere bæ fra raske mennesker, kan forskere nu komme sygdommen til livs.

Amerikanske forskere har taget fækalier fra raske mennesker og sat dem op i tarmen på folk, der døjede med ubehagelige infektioner med bakterien ’clostridium difficile’. Efter allerede seks dage var patienterne kommet sig over deres - ellers uheldbredelige - diarré. (Foto: Colourbox)

Amerikanske forskere har taget fækalier fra raske mennesker og sat dem op i tarmen på folk, der døjede med ubehagelige infektioner med bakterien ’clostridium difficile’. Efter allerede seks dage var patienterne kommet sig over deres - ellers uheldbredelige - diarré. (Foto: Colourbox)

Det lyder klamt. Men det gør godt. Transplanteret bæ fra en rask person kan ifølge et nyt studie kurere folk med uhelbredelig diarré.

Studiet er foretaget af amerikanske forskere med speciale i fordøjelsessystemet – såkaldte gastroenterologer. Resultatet er godt nyt for ofrene for tarmbakterien ’clostridium difficile’, der forårsager træthed og diarré, som almindelig medicin ikke kan helbrede.

Årsagen ligger i bakterierne i vores endetarm.

»Sammensætningen af bakterier i deres afføring var kendetegnet ved markant færre arter, end hos normale mennesker. Derfor giver det mening, at en massiv udskiftning af bakterier kan vende tilstanden og give mulighed for en kur til folk, der ellers ikke kunne helbredes,« siger dr. Mark Mellow fra Integris Baptist Medical Center, der står bag opdagelsen.

Overraskende gode resultater

Resultatet af bæ-transplantationerne var opsigtsvækkende godt:

  • Det tog i gennemsnit seks dage for patienterne af komme sig over diarréen
     
  • Deres træthed fortog sig efter fire uger.
     
  • Hele 91 procent af de 77 patienter fik det væsentligt bedre – og havde det stadig godt tre måneder efter transplantationen.
     
  • Men eventyret endte ikke der. Succesraten steg til 98 procent, efter at seks patienter – som ikke havde oplevet fremgang efter transplantationen – modtog en to-ugers kur med medicinen Vancomycin

Transplantation skaber øko-balance i tarmen

I Danmark giver Henrik Bjørn Nielsen, lektor i Metagenomics ved Danmarks Tekniske Universitet, forskningsresultatet en positiv medfart.

Han fortæller, at vores tarme er et økosystem, der gerne skal indeholde så mange forskellige bakterier som muligt for at være i balance - eneste undtagelse er selvfølgelig sygdomsfremkaldende bakterier. Derfor kan det nogle gange være godt at få bakterier udefra - altså få sat sunde bakteriekulturer op i tarmen.

Fakta

’Clostridium difficile’ er en tarmbakterie, der giver sygdom hos nogle mennesker.

Normalt medfører den ikke sygdom. Men den kan give en kraftig diarré, hvis den får frit spil hos en patient, hvis øvrige tarmflora er slået ned af bredspektret antibiotika.

Op til 50 procent af patienterne med ’clostridium difficile’ får intet ud af behandling med antibiotika.

Bakterien er sporedannende og derfor meget svær at få bugt med.

»I forhold til den forståelse vi efterhånden har af de her ting, lyder det ikke helt skævt. Genetablerer man et sundt økosystem i maven, kan man få nogle ubalancer på plads,« siger Henrik Bjørn Nielsen.

Der er tale om en meget ny viden. Studiet i USA er et af de første af sin art.

»Der er ikke lavet en farlig masse af de her transplantationer. Men der har været tilfælde, hvor transplantation af kulturer fra en sund person har vist sig at være meget gavnligt mod kronisk betændelse i tarmen. Betændelse, som ødelagde tarmen så meget, at personen var i livsfare,« siger Henrik Bjørn Nielsen.

Sund bæ holder sygdommen nede

Transplantationen virker sandsynligvis, fordi de syge mennesker får tilført bakterier, der i tarmen ’overtager plads’ fra den ubehagelige ’clostridium difficile’.

»Når man transplanterer en ny tarmflora ind, kan den holde infektionsbakterien nede eller påvirke den problematiske bakterie, så den opfører sig pænt.«

»Nogle få af os har ’clostridium difficile’ i vores tarme – men bliver ikke syge, fordi de andre bakterier holder den i skak. «

»Man kan sige, at nogle bakterierne fungerer som vores immunforsvars forlængede arm,« siger Henrik Bjørn Nielsen.

Transplantationer er fremtiden

Fakta

De 77 patienter i studiet svarede på et 36-punkt spørgeskema om resultaterne af transplantation. Skemaet viser at:

· Patienternes gennemsnitsalder var 65.

· 56 ud af de 77 patienter – svarende til 73 procent – var kvinder.

· Den gennemsnitlige varighed af patienternes sygdom var 11 måneder.

· 31 af patienterne var enten indlagt, gik hjemme, eller var i sygepleje på det tidspunkt, hvor forsøget blev udført.

· Alle på nær en havde forgæves været i behandling med den almindelige medicin mod ’Clostridium difficile’-infektioner.

I USA mener forskerne bag undersøgelsen, at den vil medføre et nyt gennembrud inden for gastroenterologien.

»Jeg tror, vi vil se, at gastroenterologi bliver praktiseret anderledes, nu hvor vi har fækal transplantation. Ikke kun i forhold til ’clostridium difficile’, men også i forhold til mange andre enheder – både i og uden for mave-tarmkanalen,« siger medforfatter til undersøgelsen Lawrence Brandt.

Man håber, at transplantation af bæ kan føre til gennembrud i fedme-, diabetes- og astma-forskningen.

Studiet er blevet fremlagt på det årlige møde i ’the American College of Gastroenterology’.

Læs danske forskeres overvejelser om bakterier i tarmen i artiklen Bakterier holder allergi væk.

Du kan også læse kort om videreudviklingen af bæ-transplantationen i den korte historie Nu kommer næste generation bæ-transplantation.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om det utroligt velbevarede dinosaur-foster, som du kan se herunder.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk