Evnen til at lære sprog kan være medfødt
Selv babyer født tre måneder for tidligt kan skelne mellem lyde som ’ba’ og ’ga’, nøjagtig som en voksen hjerne. Det tyder på en meget tidlig tilpasning til sprogforståelse hos os mennesker.

Selv meget for tidligt fødte børn reagerer på sprogforskelle, og det på omtrent samme måde som voksne. Det tyder på en meget tidlig tilpasning til sprogforståelse hos os mennesker. (Foto: Colourbox)

Menneskehjernen er specielt godt lavet til at kunne forstå og opfatte sprog – den specielle sammensætning af lyd og tonefald, som adskiller tale fra for eksempel musik eller vinden i træerne.

Er den evne medfødt eller tillært?

Det kan være, at hjernen er designet til at opfatte sproglige særegenheder fra starten af, eller det kan være, at det, at vi hører tale, påvirker en mere neutral struktur til at specialisere sig mod sprogforståelse.

Hjerneskanning af spædbørn født tre måneder for tidligt antyder nu, at den sprogspecialiserede hjerne er medfødt:

Allerede så tidligt kunne babyer nemlig adskille mandestemmer fra kvindestemmer og skelne forskellige lyde fra hinanden.

Mangler negle, men forstår stavelser

30 uger er lige i starten af tredje trimester, og det tidligste tidspunkt hvor det i det hele taget er muligt at registrere en reaktion i hjernen fra påvirkninger udefra.

Et lille pjok, som er født tre måneder for tidligt, har stadig en masse udvikling foran sig, før han egentlig er klar til verden. På det tidspunkt har barnet for eksempel endnu ikke negle, og han kan ikke registrere lys.

Mange af babyens hjerneceller befinder sig fortsat i neuralpladen, et forstadium i hjernens udvikling.

Derfra vandrer cellerne til deres rigtige plads i hjernen i løbet af de sidste uger, før fødslen bør finde sted, og sættes sammen i det system, som er vores komplekse tankeklump.

Men nogle dele er altså på plads allerede, når fostret er cirka 30 uger gammelt, og det inkluderer i hvert fald dele af taleforståelsessystemet.

Til forveksling ligesom voksenreaktionen

I studiet blev 12 for tidligt fødte børn på en neonatalafdeling testet, mens de sov.

Billederne viser de forskellige reaktionsmønstre i hjernen. De midterste billeder viser standardpositionen, mens de øverste viser reaktionen, da ’ba’ blev ændret til ’ga’ eller modsat. Nederste viser reaktionen, da stemmen forandrede sig. (Foto: Fabrice Wallois)

Fordi børnene er så skrøbelige, når de er så unge, og forskerne ikke ville risikere at flytte for meget på dem, brugte de en speciel form for hjerneskanning, som man kan foretage ved sengen.

Med skanneren registrerede de, hvordan forskellige dele af hjernen reagerede, da franske stemmer – for forskningen blev udført i Frankrig – sagde lydene ’ba’ og ’ga’ i forskellige rækkefølge. Babyerne hørte både en kvinde– og en mandestemme sige lydene.

Og forskerne registrerede altså en reaktion i den forreste del af babyhjernen, når stemmerne skiftede fra ’ba’ til ’ga’, og når en mand tog over fra en kvinde i optagelsen. Reaktionerne var til forveksling lig den reaktion, du ser i en voksen hjerne, der bliver udsat for samme test.

Det gjaldt selv for den allermindste baby, som bare var 29 uger gammel.

44 % af generne har specifik funktion fra start

Hos mennesker udvikles den højre hjernehalvdel hurtigere end den venstre. Forskerne, ledet af Fabrice Wallois ved Université de Picardie Jules Verne i Amiens i Frankrig, forventede derfor at se en stærkere reaktion i den højre del af hjernen end den venstre.

Det var også det, der skete: Den højre del reagerede både på stavelsesforandringer og på stemmeforandringer.

Imidlertid viste de første ga-ba-ændringer også en reaktion i den venstre hjernehalvdel. At også den del af hjernen viser en så avanceret evne, som det at kunne skelne en stavelse fra en anden allerede i starten af tredje trimester, overraskede forskerne.

I studiet peger Fabrice Wallois og kolleger på, at tre fjerdedele af et menneskes gener allerede er lavet, når et foster er 23 uger gammelt, og 44 procent af dem har fået deres specifikke funktion.

De tror, at sprogforståelse kan være genetisk forudbestemt og et resultat af dette næsten færdige system, der har fået lov til at udvikle sig i 30 uger i morens mave.

Så nu er der altså endnu bedre grund til at pludre til fostret, mens det er inde i maven.

© forskning.no Oversættelse: Julie M. Ingemansson

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.