Er børn fra udflytterbørnehaver mere motorisk udviklede end andre?

Et børneliv i den friske luft, med højt til himlen og jord under neglene – og plads til at lære kroppen at kende i træerne og i skovbunden.

Forskere fra Bispebjerg og Frederiksberg Hospital har stillet spørgsmålet, om børn i udflytterbørnehaver væk fra storbyen har bedre motorik ved skolestart end børn fra samme område, i dette tilfælde København, der går i almindelige børnehaver.

Umiddelbart er svaret: Ja – det tyder det på. Ifølge studiet klarede børnene fra udflytterbørnehaverne sig bedre i de i alt seks benyttede tests end børnene fra de almindelige bybørnehaver.

Men her følger to vigtige pointer:

1. Det er højst sandsynligt ikke, fordi de har gået i udflytterbørnehaver.
2. Studiet er ikke randomiseret og hviler på data fra en ikke-valideret test.

Motorisk forspring er ikke børnehavernes skyld

Lad os hurtigt tage den førstnævnte pointe først:

For selvom studiet umiddelbart viser, at børn fra udflytterbørnehaverne klarer sig bedre i de motoriske tests end andre børn, forsvinder forskellen, når man tager højde for blandt andet køn og forældrenes socioøkonomiske status.

Børn i udflytterbørnehaver kommer oftere fra vestlige og højere uddannede familier og er generelt sundere, hvilket har en effekt på deres motoriske udvikling, fortæller seniorforsker Ina Olmer Specht, der er studiets førsteforfatter.

Derudover går relativt flere drenge i udflytterbørnehave, og køn kan påvirke den motoriske udvikling.

Forskerne fandt ikke større forskel på de to grupper børn, udover hvad man kunne forvente, og derfor kan studiet ikke tilskrive selve børnehaverne nogen indvirkning på børnenes motoriske udvikling.

Usikre tests og svært sammenlignelige grupper

Og så til det sidstnævnte forbehold: Testene og studiets opsætning.

Data, som studiet er baseret på, kommer fra en motorisk test, som børnene gennemgik i forbindelse med indskolingsundersøgelsen i deres første skoleår.

Her skulle de blandt andet stå på ét ben, hoppe, klippe med en saks i en lige linje, kaste og gribe.

Men der er altså tale om en ‘ikke-valideret’ motorisk test, fortæller Ina Olmer Specht og tilføjer, at hvis de skulle lave studiet fra bunden, ville hun formentlig have valgt en anden test, der var mere målrettet studiet.

Hun understreger dertil, at deres studie ikke er randomiseret – hvilket vil sige, at børnene ikke er tilfældigt inddelt i de to grupper, der sammenlignes.

Det betyder, at andre faktorer, udover børnehaverne, kan have spillet ind på, hvordan børnene klarede sig i testene. For eksempel kan forældre, der sender deres børn i udflytterbørnehave, have nogle andre kost-, motions- eller skærmvaner sammenlignet med den øvrige befolkning.

I et randomiseret studie ville en gruppe børn blive tilfældigt fordelt i de to børnehavetyper for at gøre det mere sandsynligt, at det er effekten af børnehaverne, vi undersøger.

»Men det er desværre etisk så godt som umuligt at gøre i denne studiepopulation«, siger Ina Olmer Specht.

Tests afspejler ikke nødvendigvis motorisk udvikling

Testene og det, at studiet ikke er randomiseret, er to af flere centrale detaljer, som Peter Bentsen, sundhedsforsker og adjungeret professor på Københavns Universitet, også har hæftet sig ved efter at have læst studiet for Videnskab.dk.

»Studiet er et af de første, jeg kender til, der har brugt kvantitative og registerbaserede data til at undersøge udflytterbørnehaver, hvilket, jeg synes, er meget interessant og relevant, og det har et stort potentiale til at blive bygget videre på,« fortæller han til Videnskab.dk.

Dertil er studiet det hidtil det mest omfattende, der tager højde for ‘confoundere’ – det vil sige andre variable, der kan have en effekt på det, man undersøger, tilføjer Ina Olmer Specht.

»Men når det er sagt,« fortsætter Peter Bentsen, »er der nogle begrænsninger og usikkerheder, som gør det ret svært at anvende det til noget praktisk, politisk eller handleanvisende.«

I tillæg til ovenstående påpeger han blandt andet, at to af de i alt seks tests – at klippe med en saks og håndtere et skriveredskab – nok ikke afspejler et forspring i den motoriske udvikling, som udflytterbørn kunne tænkes at have.

Svært sammenlignelige grupper

»Dertil tager de en meget selekteret gruppe – børn i udflytterbørnehave med en ret særlig forældregruppe – og sammenligner dem med en ret broget gruppe – alle andre børnehavebørn,« fortsætter Peter Bentsen.

Han tilføjer, at det nok havde været at foretrække, hvis forskerne for eksempel havde kunnet sammenligne med ventelisten til udflytterbørnehaverne eller matchet med en lignende forældregruppe.

Det er Ina Olmer Specht enig i, men det var ikke muligt at få den relevante information fra kommunerne, fortæller hun.

»Vi bad i stedet kommunerne om at matche på bopæl. Derved ved vi, at de børn, der er med fra almindelige børnehaver, har boet i de samme områder som de børn, der har gået i udflytterbørnehaverne,« siger Ina Olmer Specht.

Peter Bentsen tilføjer i øvrigt, at vi ved meget lidt om udflytterbørnehaverne – i forhold til blandt andet pædagogik og aktiviteter – og det gør det svært at undersøge, om og hvordan de eventuelt har en effekt.

Ina svarer, at de har studier på vej fra samme forskergruppe, hvor de kommer ind på de pædagogiske og didaktiske forskelle mellem de to slags børnehaver.

Godt første skridt

Selvom studiet ikke endegyldigt giver svar på, om udflytterbørnehaver har betydning for børnenes motoriske udvikling, er forskning i deres effekt vigtig at beskæftige sig med, mener Ina Olmer Specht.

»Der har været en generel opfattelse blandt forældre og i medier af, at udflytterbørnehaver er sundere end almindelige børnehaver, og hvis man fandt ud af, om det var rigtigt, kunne vi blive klogere på, hvordan vi løfter børnesundheden generelt,« siger hun til Videnskab.dk.

Det er Peter Bentsen enig i:

»Det er et rigtig godt første skridt og en god brug af eksisterende data,« siger han, »og selvom der er begrænsninger i forhold til design, population, viden om indsatsen og måling af udfaldet, kan det bruges som udgangspunkt i den videre forskning, for eksempel i mere beskrivende, mekaniske eller interventionelle studier.«

Samme forskergruppe har flere artikler på vej om udflytterbørnehavers effekt, hvor de blandt andet undersøger BMI og overvægt, fysisk aktivitet, samt forældres årsager til at vælge en udflytter- eller en konventionel børnehave.

Studiet er udgivet i tidsskriftet International Journal of Environmental Research and Public Health.