Selvom beslutninger bliver truffet på baggrund af omfattende gennemgange af den videnskabelige litteratur, kan nogle klassifikationer alligevel blive opfattet som kontroversielle.
Vi bliver udsat for mange kemikalier livet igennem. Stofferne kan komme fra luften, fødevarer, personlig plejeartikler, husholdningsprodukter og medicin.
Desværre kan eksponering for visse stoffer have sundhedsskadelige effekter - eksempelvis er nogle af dem kræftfremkaldende.
Disse kemikalier kaldes karcinogener, og listen inkluderer blandt andet gamle kendinge som tobaksrøg, radon, asbest og diesel- og benzinos.
For at værne om folkesundheden evaluerer nationale og internationale sundhedsagenturer løbende nye og eksisterende stoffer for at afgøre, om det er sandsynligt, at de er kræftfremkaldende ved hjælp af en toksikologisk risikovurdering.
Hvis agenturerne vurderer, at et givent stof er kræftfremkaldende, foretager de yderligere vurderinger for at bestemme risikoniveauet, og lovgiverne kan så indføre regler for at begrænse eller helt standse produktionen og brugen af disse kemikalier.
Jeg forsker i, hvordan menneskekroppen bearbejder fremmede stoffer, herunder miljøfarlige stoffer og lægemidler, samt kemikaliernes effekt på vores helbred.
Som en del af mit arbejde har jeg deltaget i kemiske og toksikologiske risikovurderinger på vegne af flere agenturer, blandt andet IARC, The International Agency for Research on Cancer, som er et mellemstatsligt organ under Verdenssundhedsorganisationen, WHO.
I denne artikel vil jeg således forklare, hvordan stoffer kan forårsage kræft, hvordan vi klassificerer kemikalier ud fra, hvor kræftfremkaldende de er - og hvordan det nogle gange kan lede til kontroversielle resultater.
Det er komplekse mekanismer, der ligger til grund for stoffernes kræftforårsagende effekter.
Når en person er blevet eksponeret for et kræftfremkaldende stof, absorberes stoffet i kroppen og fordeles i vævet. Når stoffet har bevæget sig ind i cellerne, undergår det ofte en kemisk reaktion, hvilket betyder, at det tager en anden form.
Resultatet af reaktionen kan direkte eller indirekte påvirke cellens gener. Sker der forandringer i de gener, der indeholder cellens instruktioner om, hvordan man producerer specifikke molekyler, eller de processer, der regulerer dem, kan det i sidste ende resultere i dysfunktionelle celler, hvis altså ikke den genetiske skade bliver repareret.
Disse celler reagerer almindeligvis ikke på cellesignalering og kan vokse og dele sig med abnorm hastighed - et karakteristisk træk ved kræftceller.
Som tidligere nævnt har flere agenturer udviklet procedurer for at klassificere og kategorisere stoffer ud fra deres potentiale til at være kræftfremkaldende med det formål at beskytte offentligheden og reducere forekomsten af kræft.
Blandt disse findes International Agency for Research on Cancer (IARC Monograph), National Toxicology Program (NTP) samt U.S. Environmental Protection Agency (EPA).
Det er disse agentures opgave at besvare ét væsentligt spørgsmål: Hvor solid er den videnskabelige evidens for, at et givent stof forårsager kræft eller biologiske forandringer, der muligvis er forbundet med udviklingen af kræft hos mennesker?
En grundlæggende forståelse af de procedurer, der bruges til at besvare dette spørgsmål, kan hjælpe med at fortolke de beslutninger, som agenturerne træffer.
De procedurer, som IARC bruger, er som følge af argenturets lange historie, høje troværdighed og stærke internationale omdømme et godt eksempel på, hvordan denne proces fungerer.
Procedurerne, som er designet til at være gennemsigtige og minimere bias, strækker sig over et år - fra kemikaliet bliver udpeget til nærmere gennemgang, til dets endelige klassificering.
Til at udføre denne proces udvælger og inviterer IARC et panel af forskningseksperter i netop dét stof, der skal undersøges.
Panelet udfører ikke selv ny forskning, men gennemgår omhyggeligt alle tilgængelige artikler i den videnskabelige litteratur om stoffets kræftfremkaldende egenskaber i celle- og bakteriekulturer, dyr og mennesker.
For at vurdere validiteten af den videnskabelige evidens overvejer panelet omhyggeligt antallet af tilgængelige studier og soliditeten af resultaterne, samt den videnskabelige kvalitet og relevans af hvert studie i forhold til kræft hos mennesker.
Efter at have diskuteret og drøftet resultaterne foretager panelet en endelig konsensus-klassificering. Denne klassificering placerer stoffet i én af fire grupper:
En gruppe 3-klassificering indikerer ikke, at stoffet ikke er kræftfremkaldende, men derimod at panelet ikke kunne drage en konklusion om, hvorvidt der er en årsagssammenhæng mellem stoffet og kræft ud fra tilgængelige studier.
For eksempel kan eksponering for flere stoffer sløre, hvilke der er ansvarlige for en senere kræftdiagnose.
I løbet af sin 50-årige historie har IARC evalueret og klassificeret over 1.000 stoffer og andre mulige sundheds-risici.
Mange af disse klassifikationer har haft brede, samfundsmæssige konsekvenser, som eksempelvis i forbindelse med tobaksrøg, udendørs luftforurening, diesel- og benzinos samt forarbejdede kødprodukter. Alle blev klassificeret som gruppe 1, altså bekræftet som kræftfremkaldende for mennesker.
Elektromagnetisk stråling fra mobiltelefoner blev klassificeret som gruppe 2B, altså muligvis kræftfremkaldende, mens rødt kød blev klassificeret som gruppe 2A, sandsynligvis kræftfremkaldende.
For når alt kommer til alt kan IARC kun rådgive beslutningstagerne - i sidste ende er det op til landene selv at implementere politik og lovgivning.
Selvom det ikke direkte har ført til regulering, har disse klassifikationer motiveret yderligere videnskabelige studier.
Det er vigtigt at bemærke, at klassifikationerne ikke som sådan angiver størrelsen af risikoen, men de er vigtige for at støtte sundhedsagenturer over hele verden, når de skal implementere tiltag for at begrænse eksponeringen for kendte, sandsynlige og mulige kræftfremkaldende stoffer.
I 2020 fik IARC klassificikation af indtagelse af opium som gruppe 1 eksempelvis Irans regering til at implementere politikker for at reducere opiumsafhængigheden i landet.
Selvom IARC's klassifikationer er baseret på robust videnskabelig evidens, har en del vist sig at være kontroversielle.
For eksempel vurderede IARC i 2015 de kræftfremkaldende egenskaber forbundet med glyphosat, et meget brugt ukrudtsmiddel, der findes i produkter som Roundup, som produceres af Monsanto.
Et panel på 17 eksperter fra 11 lande gennemgik systematisk resultater fra mere end 1.000 videnskabelige artikler og klassificerede glyphosat som 'sandsynligvis kræftfremkaldende for mennesker' (gruppe 2A).
Som følge af dets udbredte anvendelse og markedsværdi på flere milliarder dollars har beslutningen om en klassificering som kræftfremkaldende betydelige potentielle økonomiske og juridiske konsekvenser for glyphosat.
Afgørelsen fra IARC blev mødt med opbakning fra en række lovgivende såvel som videnskabelige instanser, men den vakte også kritik. Andre agenturer, herunder EPA, har set lignende kontroverser og politisering af deres fareidentifikationer og regulatoriske beslutninger.
Jeg mener, at agenturer som IARC spiller en afgørende rolle i evalueringen af visse stoffers helbredseffekter og i at reducere eksponeringen for potentielle kræftfremkaldende stoffer.
Ved at udbrede en bedre forståelse af, hvordan disse agenturer vurderer de givne stoffer, kan vi gå langt for at sikre gennemsigtighed og hjælpe med at beskytte miljøet og folkesundheden.
Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.
Få en ugentlig dosis sund viden om kost, motion, sygdomme, behandlinger og kroppens mysterier.
