Føler du dig yngre end du er? Så bør du også opføre dig, som om du var yngre. Det kan nemlig give dig et længere liv.
Personer, der betragter det at blive ældre som en mulighed for personlig vækst, ser ud til at have et meget bedre helbred i 70'erne, 80'erne og 90'erne end dem, der forbinder aldring med hjælpeløshed og forfald.
Forskningen, der viser denne effekt, er robust, skriver forskningsjournalist og forfatter David Robson i en artikel i The Guardian.
Han har samlet studier, der viser en sammenhæng mellem mental holdning og fysisk sundhed, i en bog om, hvordan vores tankegang kan transformere vores liv.
Positive forventninger påvirker kroppen
»Jeg kender udmærket sammenhængen mellem positivitet og levealder, som er blevet undersøgt i en række forskellige studier,« bekræfter lykkeforsker Ragnhild Nes Bang ved den norske sundhedsmyndighed, Folkehelseinstituttet (FHI) i en e-mail til forskning.no, Videnskab.dk's norske søstersite.
En positiv forventning til sig selv er en klar fordel, forklarer hun.
Tiltro og forventninger til egne evner er afgørende.
»Tror du, at du kan klare en opgave, påvirker det for eksempel puls og blodgennemstrømning, og præstationen øges,« siger hun.
Optimister levede længere
Becca Levy, som er forsker ved Yale School of Public Health i USA, har analyseret data fra et langvarigt studie om aldring og pensionsalder med 1.000 deltagere. Studiet startede i 1975.
Deltagerne var dengang 63 år i gennemsnit, og de blev spurgt om deres holdning til aldring. Hvor enige var de for eksempel i udsagnene:
- 'Du bliver mindre nyttig, i takt med at du bliver ældre'.
- 'Alder giver værdifuld livsvisdom'.
Så fulgte forskeren dem i flere årtier. Det viste sig, at de største aldersoptimister levede syv år længere end resten af deltagerne.
De deltagere, der var mest positivt indstillet i forhold til aldring, levede i gennemsnit i 22 år fra 1975, og de blev omkring 85 år.
Deltagerne med negative holdninger til aldring overlevede kun i yderligere 15 år, og de var i gennemsnit 78 år.
Forskellen forblev den samme, efter at forskeren kontrollerede for faktorer som helbredet i begyndelsen af undersøgelsen, socioøkonomisk status og følelser af ensomhed.
Påvirker risikoen for hjertesygdomme
Becca Levy synes, det er så bemærkelsesværdigt, at hun drager en sammenligning.
»Hvis en hidtil ukendt virus forkortede levetiden med syv år, ville vi nok gøre en stor indsats for at identificere den og finde en kur mod den.«
Senere studier har siden bekræftet sammenhængen mellem personers forventninger og fysisk aldring. En overbevisning om, at ældre mennesker er hjælpeløse, kan være livstruende.
Personer, der udtrykte denne holdning i 30'erne, havde en højere risiko for hjertekarsygdomme op til 38 år senere.
»Forskning fra forskellige lande, som har brugt forskellige målemetoder, giver det samme svar,« siger professor Allyson Brothers ved Colorado State University til Guardian.
Hvis vi tror på, at vi kan blive stærkere og lære noget nyt, vil vi lykkes
»Det er veldokumenteret, at tro kan flytte bjerge,« kommenterer Ragnhild Nes Bang.
Det er også påvist, at optimisme, når vi står over for en opgave eller udfordring og rent faktisk drager afsted mod mål, har en positiv effekt på det kardiovaskulære system.
»Hvad vi tænker om os selv, har enorm stor betydning for, hvad vi faktisk vælger at foretage os i hverdagen og i livet,« påpeger hun.
Hvis vi tror på, at vi kan blive stærkere og lære noget nyt, jamen så vil vi forsøge - og ofte også lykkes, ifølge Nes Bang.
Hun fortæller, at sammenhængen mellem positivitet og forventet levetid også er blevet observeret hos aber.
Det er vigtigt at træde ud af din komfortzone
Hvis vi er pessimistiske og kun har lidt tiltro til os selv, vil vi ofte ikke tage udfordringen op eller bevæge os ud af komfortzonen, ifølge Ragnhild Nes Bang. Det har en stor og farlig ulempe.
»Så bliver vi afskåret fra oplevelserne og det at strække os både mentalt og fysisk. Ligesom andre muskler har kroppen og hjernen godt af træning og udfordring, understreger hun.
Til en vis grad vil tiltro til egne evner og optimisme være påvirket af gener og personlighed.
Men også til de herskende forventninger omkring os og i kulturen, der er forbundet med at ældes og være gammel.
»Alle bør nok opfordres til at tænke på Pippi og hendes indstilling til at prøve nye ting,« mener Ragnhild Nes Bang. Hun henviser til Pippis udsagn:
»Det har jeg aldrig prøvet før, så det kan jeg sikkert godt!«
80-årig danser salsa
Forfatteren David Robson nævner salsadanseren Paddy Jones som et eksempel på en kvinde i midten af 80'erne, der ikke lader sig stoppe af alderen.
Hun har Guinness Book of World Records-rekorden som verdens ældste akrobatiske salsadanser og har vundet en række talentkonkurrencer på tv.
Hun stoppede som professionel danser, da hun blev gift og fik børn, da hun var i 20’erne, men hun genopfriskede sin dansekarriere, da hun gik på pension.
»Jeg hverken føler eller opfører mig som gammel,« siger hun i et interview med David Robson, men hun tilføjer, at hun nok også har været heldig.
Paddy Jones mener, at mange har et unødvendigt pessimistisk syn på, hvad de kan klare.
»Er der er noget, der inspirerer dig, som du har lyst til at gøre, så gør det! Og hvis du ikke kan gøre det, så find noget andet, du kan opnå,« siger Paddy Jones.
Vitalitet eller generel optimisme
Ragnhild Nes Bang er usikker på, om studierne viser en mere generel effekt af at have positive forventninger til sig selv, optimisme og vitalitet – eller om de mere specifikt afspejler positive forventninger til aldring.
David Robson advarer mod negative stereotyper om ældre, som findes i mange vestlige lande.
På baggrund af de studier, han trækker frem, er der alt at vinde ved at ignorere sådanne holdninger i samfundet.
Tænk dig 20 år yngre
I et andet studie, som David Robson nævner, blev deltagere i 70'erne og 80'erne bedt om at genopleve den tid, hvor de var 20 år yngre. Først testede forskerne dem mentalt og fysisk.
De blev indhuset i et kloster dekoreret med tidsvarende blade, tv-film og musik fra den tid. De skulle leve sig 20 år tilbage i tiden. Formålet var at vække deltagernes yngre jeg.
Derefter blev forsøget gentaget med en anden gruppe, uden at de blev bedt om at opføre sig 20 år yngre.
Test af de to grupper viste efterfølgende, at den første gruppe klarede sig bedre i mentaltest, havde blødere led, var mere fingernemme og så bedre ud.
Beskytter mod Alzheimers?
Nylige resultater indikerer muligvis, at holdningen til alder kan spille en nøglerolle i udviklingen af Alzheimers sygdom.
I et andet studie fulgte forskerne 4.765 deltagere over 4 år. Deltagerne med positive forventninger til aldring halverede risikoen for at udvikle Alzheimers, sammenlignet med deltagergruppen, der associerede alderdom med uundgåeligt forfald.
Denne beskyttende effekt gjaldt også deltagerne, der havde et gen, der øger deres risiko for at få sygdommen.
Det ser ud til, at en positiv indstilling kan opveje arvelige risikofaktorer og beskytte mod sygdommens ophobning af giftig plaques og tab af nerveceller, mente forskerne.
Tør bruge kroppen mere
Men hvordan kan det være, at forskelle i mental indstilling kan have fysiske konsekvenser for aldring?
Forskerne mener, at det bliver en slags selvopfyldende profeti. Hvis du forbinder aldring med skrøbelighed og tab af fysisk funktion, kan det ske, at du træner mindre af frygt for at komme til skade.
Mangelfuld motion øger risikoen for en række sygdomme, som hjertesygdomme og Alzheimers.
Små, fysiske skavanker kan føles mere truende, end de er. På længere sigt kan forhøjet stress øge niveauet af hormonet kortisol og give betændelse i kroppen, hvilket øger risikoen for sygdom.
Studier viser også, at såkaldte telomerer, kapsler, der beskytter vores DNA mod at blive beskadiget, har en tendens til at være kortere hos mennesker, der har et negativt syn på aldring.
Cellerne i mennesker med positive holdninger ser yngre ud. Flere studier viser, at den måde, vi tænker på, kan formes.
Hvis vi afviser tanken om, at tingene sker, uanset hvad vi gør. Hvis vi værdsætter nogle af fordelene ved at blive ældre. Ja, så bliver vi mere motiverede til at træne krop og hjerne samt omfavne nye udfordringer.
©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Læs den oprindelige artikel her.
