Du har måske hørt budskabet før: I Danmark bliver vi ikke bare ældre og ældre, nutidens ældre forbliver også funktionsdygtige i flere år, efter at vi trækker job-stikket og hengiver os til vores otium.
Og ikke nok med det, så stiger nutidens ældres tilfredshed med deres liv også i takt med den øgede alderdom.
»Udseendet krakelerer og man får rynker, men jo ældre, man bliver, jo mere bevidst skal man være om det indhold, der er indeni, for det er det, der er det vigtigste,« siger Susse Wold i en video produceret af forskningsprojektet CHALLENGE ved Center For Sund Aldring på Københavns Universitet.
I denne artikel fokuserer vi netop på det, der er indeni: Hvordan det står til med de ældres sundhed og livstilfredshed.
I Danmark bliver vi ældre – og ældre er lykkeligere
Ligesom i resten af verden bliver vi i Danmark ældre og ældre.
Middellevetiden (se boks) er blevet forlænget med 3 år for hvert årti, der er gået siden 1950, viser WHO’s årlige ‘World Health Statistics’-rapport fra 2016.
Derudover stiger den andel af restlevetiden for 50- og 65-årige danskere, hvor vi hovedsageligt er sunde og har en høj livstilfredshed, også, har forskere fundet ud af.
Det gennemsnitlige antal år, som personer på en given fødselsdag har udsigt til at leve i, hvis deres dødelighed fremover svarer til det niveau, som er konstateret i den aktuelle periode.
Kilde: Danmarks Statistik
»I Danmark har vi fundet en stærkere stigning i antallet af gode eller sunde leveår end stigningen i middellevetid generelt,« fortæller Bernard Jeune, der er lektor emeritus ved Epidemiologi, Biostatistik og Biodemografi på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, SDU, til Videnskab.dk.
Sammen med en række kollegaer publicerede han i 2015 en videnskabelig artikel i tidsskriftet Scandinavian Journal of Public Health.
Her konkluderer de, at fra 2004 til 2011 er middellevetiden for en kvinde i 50’erne steget med et år, imens antallet af gode år steg med 1,8 år.
For 50-årige mænd i samme periode steg middellevetiden 1,2 år og antallet af gode år med 2,1 år.
»Sådan har udviklingen været i snart tyve år, men om det fortsætter, kan vi ikke sige,« fortæller Bernard Jeune.
Hvis gennemsnitslevealderen bliver ved med at stige, som den gør nu, vil halvdelen af børn født efter 2000-skiftet i rige lande som Danmark kunne fejre deres 100-års fødselsdag.
Det viste en aldersfremskrivning i det velrenommerede videnskabelige tidsskrift The Lancet i 2009.
Kilde: Christensen et al., 2009.
Unge og ældre er glade, midaldrende skraber bunden
At livstilfredsheden stiger i alderdommen er ikke nogen stor nyhed i sig selv.
For over ti år siden, tilbage i 2008, skrev Videnskab.dk om den såkaldte ‘U-model’, der beskriver, hvordan vores opfattelse af at have en god livstilfredsheden, ændrer sig med de forskellige generationer.
Den høje livstilfredshed topper blandt unge, dykker blandt de 40-årige og stiger markant igen blandt de ældre, viser U-modellen.
»I Danmark har vi fundet, at livstilfredsheden stiger med årene. Det betyder ikke, at din funktionsevne ikke kan være faldende, men det går ikke nødvendigvis ud over din tilfredshed med livet,« siger Bernard Jeune.
Og det er måske ikke så mærkeligt, ifølge Bernard Jeune. For årene fra 30 til 50 er som regel de år, hvor vi er mest pressede, både på karrieren og hjemmefronten, og skal yde allermest.
LÆS OGSÅ: Vi er lykkeligst som børn og gamle
Lykken tilsmiler de rige
Tendensen til, at en større og større del af alderdommen er karakteriseret af sundhed og livstilfredshed, hersker dog kun i en lille del af verden: I det velpolstrede vesten.
Selvom gennemsnitslevealderen stiger, og dødeligheden falder på verdensplan, er det langt fra normen i verden, at ’flere leveår’ er lig med ’flere gode leveår’.
I 2015 publicerede forskere fra Storbritannien og USA et internationalt overblik over forskningen i ældres velfærd i det videnskabelige tidsskrift The Lancet. Det viste, at folks egen opfattelse af deres livstilfredshed følger U-modellen, men kun i engelsktalende høj-indkomstlande – lande, der minder om Danmark.
I Lancet-studiet fra 2015 analyserede forskerne sammenhængen mellem alder og subjektiv opfattelse af velfærd ved hjælp af data fra Gallup World Poll.
- Engelsktalende lande analyseret: England, Irland, Australien, New Zealand, Canada og USA.
- Antal respondenter i hvert land: 2.000
- Subsahariske lande: 35 lande og 3.000 respondenter per land.
- Caribien og latinamerika: 24 lande og 4.000 respondenter per land.
»Hvis du ser på denne tendens på globalt plan, er landene, der følger U-modellen, næsten helt sikkert i undertal,« siger Andrew Steptoe, der er førsteforfatter på The Lancet-studiet, til Videnskab.dk.
Han er psykologiprofessor og leder af Department of Behavioural Science and Health’s forskningsafdeling på University College London.
Andrew Steptoes studie peger på, at U-modellen ikke holder i tre andre regioner af verden:
Tidligere sovjetlande og Østeuropa
Afrikanske lande syd for Sahara
Latinamerika og de Caribiske øer
Her falder folks opfattelse af deres eget helbred og livstilfredshed, i takt med at de bliver ældre.
»Faktisk er dette mønster mere, som man ville forvente. Ældre mennesker gennemlever alvorlige livsbegivenheder, så lidt forsimplet kan man sige, det er mere naturligt, at følelsen af tilfredshed falder med alderen,« siger Andrew Steptoe.
Derudover har forskere fundet, at folks egen opfattelse af deres livstilfredshed er meget forbundet med social ulighed, hvilket forklarer, hvorfor svarpersoner i lavindkomstlande angiver at have en lavere livstilfredshed end i højindkomstlande.
I boksen under artiklen kan du læse mere om de forhold, der gør, at ældre i tidligere sovjetlande og afrikanske lande syd for Sahara samt Latinamerika og Caribien angiver at have en mindre tilfredshed med livet end ældre i vesten.
Og i artiklen En god og sund alderdom måles forskelligt på verdensplan kan du blive klogere på, hvordan forskerne egentlig måler, hvad der er sund alderdom, og hvorfor der er mange faktorer at tage hensyn til.
Forskningsprojektet CHALLENGE stod i april 2019 bag arrangementet Smart Aldring. Både projektet og arrangementet var støttet af Novo Nordisk Fonden.
Videnskab.dk var arrangementets mediepartner og satte i den forbindelse fokus på aldring og sundhedsdata.
Læs mere i artiklen ‘Tør du dele dine data med forskerne?‘
Læs også artiklerne Tør du dele dine data med forskerne? samt Løbeure og skridttællere hitter: Her er fordelene og faldgruberne ved selvmåling
Den sociale ulighed er relativ
I forhold til de afrikanske lande syd for Sahara ser Danmark ensartet ud, og der er mindre forskel på rig og fattig.
Men den sociale ulighed herhjemme har stadig stor betydning for, hvordan livet som ældre udformer sig.
»Det handler ikke om at underkende forskellen på Danmark og lande i andre verdensdele, men der består stadig en relativ ulighed indenfor Danmarks grænser, ligesom i hvert andet land,« siger Rikke Lund til Videnskab.dk.
Hun er professor ved Afdeling for Social Medicin og tilknyttet Center for Sund Aldring på Københavns Universitet, hvor hun forsker i, hvordan social ulighed påvirker vores alderdom.
»Både dansk og international forskning peger på, at folk i 50-60 års-alderen fra lavere sociale klasser har dårligere funktionsevne end folk fra højere sociale klasser,« fortæller Rikke Lund.
En persons funktionsevne har betydning for, hvor længe man lever, hvornår man bliver syg, og hvor længe man kan klare sig uden hjælp.
Begrænset funktionsevne kan eksempelvis betyde, at man har svært ved daglige aktiviteter som at tage tøj på, gå i bad og købe ind.
Folks håndgrebsstyrke afslører deres funktionsevne
At funktionsevnen er påvirket af ens sociale klasse betyder indirekte, at ens tilstand i alderdommen blandt andet afhænger af, hvor lang en uddannelse man har, og hvor mange penge man tjener.
»Vi har blandt andet testet folks håndgrebsstyrke, som udtryk for funktionsevne. Her kan vi se, at ældre fra lavere sociale klasser har svagere styrke,« fortæller Rikke Lund.
Der er mange måder at undersøge funktionsevnen på, udover håndgrebsstyrke. Rikke Lund og hendes kollegaer har også målt på balanceevne og lungefunktion, foretaget kognitive tests, og indsamlet vidnesbyrd om de ældres egen opfattelse af deres helbred.
Det er dog især målinger på de fysiske evner, der viser sammenhængen mellem funktionsevne og social ulighed.
Håndgrebsstyrke siger godt nok ikke noget om, hvor tilfredse folk selv synes, de er med deres liv, men peger på, ligesom studiet i The Lancet, at social ulighed har betydning for, hvordan det er at blive ældre.
Både fra socialklasse til socialklasse i Danmark, men også på verdensplan.
LÆS OGSÅ: Har verden brug for at blive reddet?
LÆS OGSÅ: Vores ansigter kan afsløre, om vi er rige eller fattige
\ Kilder
- Bernard Jeunes profil (SDU)
- Andrew Steptoes profil (UCL)
- Tea Sindbæk Andersens profil (KU)
- Stig Jensens profil (KU)
- Rikke Lunds profil (KU)
- “World Health Statistics”, WHO (2016)
- “Improvement in health expectancy at ages 50 and 65 in Denmark during the period 2004–2011”, Scandinavian Journal of Public Health (2015) DOI: 10.1177/1403494815569104
- “Ageing populations: the challenges ahead”, The Lancet (2009). DOI: 10.1016/S0140-6736(09)61460-4
- “Subjective wellbeing, health, and ageing”, The Lancet (2015). DOI: 10.1016/S0140-6736(13)61489-0
\ I størstedelen af verden hænger tilfredshed ikke sammen med alderdom
Den tidligere Sovjetunion og Østeuropa er eksempler på områder, hvor U-modellen ikke passer på befolkningens egen opfattelse af deres livstilfredshed.
Godt nok er østeuropæernes livstilfredshed overordnet set lav, men især ældre østeuropæere scorer lavt sammenlignet med ældre i engelsktalende højindkomstlande. Deres livstilfredshed falder, jo ældre de bliver.
Dette kan i høj grad tilskrives sovjetunionens og kommunismens kollaps i 1991, siger Tea Sindbæk Andersen, der er østeuropaforsker ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier på Københavns Universitet.
»Det er helt indlysende, at det er den generation, der er ramt virkelig hårdt af kommunismens sammenbrud. Vi skal anerkende, at kommunismens sammenbrud betød politisk frihed, men i hverdagslivet betød det, at det sociale sikkerhedsnet forsvandt,« siger østeuropaforskeren til Videnskab.dk.
Hele 70 procent af svarpersonerne over 65 i datasættet fra artiklen i The Lancet angiver, at de ikke har været glade den forhenværende dag. Tendensen til at bekymre sig stiger, i takt med at man bliver ældre i østeuropæiske lande, hvorimod den falder i engelsktalende højindkomstlande.
Manglende rettigheder og økonomisk kollaps
Sammen med Unionen forsvandt en række af sovjetborgernes fundamentale rettigheder, såsom gratis lægehjælp, uddannelse og pension, for øjnene af forældre med børn og børnebørn. Derudover efterlod kollapset de tidligere sovjetlandes økonomi i ruiner.
»Siden er der ikke kommet en tilnærmelsesvis så høj levestandard i de tidligere sovjetlande. Træerne voksede ikke ind i himlen i Sovjetunionen, men der var en form for struktur,« siger Tea Sindbæk Andersen.
Bedsteforældregenerationens oplevelse af tidligere at have haft en sikker fremtid og et sikkerhedsnet, kan være skyld i, at den ældre generation nu angiver lav livstilfredshed. For det kan være frustrerende for de ældre, at både de, deres børn og børnebørn må leve uden optimisme i forhold til fremtiden, mener hun.
Latinamerika og de caribiske øer
- Den tredje og sidste region, som forskerne i The Lancet-studiet finder, ikke følger U-modellen, er Latinamerika og de caribiske øer.
- Her oplever folk selv, at deres livstilfredshed falder med alderen. Dog ikke så brat som i de østeuropæiske lande. Bekymring og stress topper midt i livet.
- Kilde: Figur: Steptoe et al., 2015
Tea Sindbæk Andersens forklaring peger også på, at modeller for livstilfredshed ikke uden videre kan ses som et udtryk for den udvikling, en gennemsnitsborger i et givent land kan forvente.
Velbefindende-kurver er lige så meget et udtryk for, at de forskellige generationer i landet, på det tidspunkt, hvor spørgeskemaundersøgelsen er lavet, har forskellige oplevelser med i bagagen, der får dem til at svare, som de gør.
Afrikanske lande scorer lavt hele livet
En anden af de regioner, som ifølge forskerne bag studiet i The Lancet, ikke passer på U-modellen, er de afrikanske lande syd for Sahara.
Godt nok rapporterer de ældre der, at deres livstilfredshed kun forringes minimalt med alderen, men det skal ses på baggrund af, at deres livstilfredshed gennem hele livet er væsentligt lavere end i rige lande som Danmark.
De store forskelle mellem rig og fattig og mellem livet på landet og i byen har stor betydning for livstilfredsheden i de subsahariske lande.
»Hvis du ikke tilhører den økonomiske elite, så er det en kamp at overleve,« siger Stig Jensen, der er lektor ved Center for Afrikastudier på Københavns Universitet, til Videnskab.dk
Det er især kvinderne i landsbysamfundene, der er udsatte. De laver mad over åben ild, og bliver derfor hyppigt ramt af lungesygdomme, laver hårdt fysisk arbejde, og går mange kilometer om dagen for at hente vand, forklarer Stig Jensen.
Mange fattige sælger blandt andet aviser, mad og andre småting ved vejen, og udsættes derfor for store mængder forurening, der påvirker helbredet.
På den måde tager den svage økonomi i store dele af Afrika skylden for, at ældre oplever ringe livstilfredshed, mener Stig Jensen.
Enorme forskelle på rig og fattig
Man kan dog ikke skære alle lande syd for Sahara over én kam og tegne et samlet billede af det fattige afrika med ringe livstilfredshed, understreger Stig Jensen.
»Det er vigtigt at vise et mere sammensat billede af Afrika, for situationen er meget forskellig alt afhængig af ens livssituation,« siger Stig Jensen til Videnskab.dk.
I mange af landene eksisterer der nemlig også en økonomisk elite, hvis liv er markant anderledes end gennemsnitsbefolkningen. Her er forskellene på rig og fattig enorme, set i forhold til Danmark, hvor vi er relativt ens.
Livsstilen blandt eliten betyder dog, at man formentligt ikke kan give den fattige del af befolkningerne hele skylden for den lave livstilfredsheds-score.
»Når jeg ser på den økonomiske elite mange steder i Afrika, så er de også udfordret, hvilket muligvis også forringer deres livstilfredshed,« fortæller Stig Jensen.
Klassiske livsstilssygdomme såsom diabetes og hjerte-kar-sygdomme som følge af fedme og manglende motion er meget udbredt blandt rige afrikanere.
Forskellen i bekymring imellem de caribiske øer og lande i det Subsahariske Afrika. (Figur: Figur: Steptoe et al., 2015)
\ Kan man sammenligne pærer og bananer?
Studiet fra The Lancet bygger på tal fra Gallup World Poll, der siden 2005 har indsamlet data fra over 160 lande via telefoninterviews i højindkomstlande og interviews ansigt til ansigt alle andre steder.
Indsamlingen dækker omkring 99 procent af verdens befolkning, der typisk repræsenteres ved mindst 1.000 tilfældigt udvalgte mennesker i et land, ifølge Gallup selv.
Gallup bruger to forskellige målemetoder i deres spørgeskema:
- Evalueret velvære (generel velbefindene). Her svarer folk på, hvor stor velbefindende de har på en skala fra 0-10, hvor 10 er det bedste og 0 det dårligste.
- Hedonisk velvære (følelsen af glæde, tristhed, vrede, stress og smerte). Her bliver folk spurgt om, hvordan deres humør var i går.
Selvom Gallups målemetoder er meget systematiserede, og de bruger samme spørgsmål i alle lande, så mener Bernard Jeune, at det kan påvirke resultaterne meget, at de interviewer folk på to forskellige måder.
»Jeg ville være meget forsigtig med at sammenligne interviews foretaget via telefon og ansigt til ansigt. Det er meget forskellige situationer, der har hver deres fordele og ulemper,« siger Bernard Jeune.
Han peger på, at folk eksempelvis vil svare forskelligt på meget følsomme eller private spørgsmål, alt afhængigt, om de bliver spurgt via telefon, som kan føles mere anonymt, eller skal se et andet menneske i øjnene, mens de svarer.
»Det er samme udfordring for Eurostat og ‘SILC’-undersøgelsen. Ligesom Gallup har de en fast standard for, hvilke spørgsmål der stilles, men de indsamler også deres data på forskellige måder, og svarprocenterne er også meget varierende,« siger Bernard Jeune.
Eurostat er et fælles europæisk analyseinstitut, som analyserer data om og udgiver statusopgørelser over eksempelvis EU-borgeres sundhedstilstand, arbejdsløshed, forretningsliv og kriminalitet.
‘SILC’ er en årlig spørgeskemaundersøgelse om europæernes levevilkår. I Danmark udføres dataindsamlingen af Danmarks Statistik, hvorefter de sendes ned til Eurostat og sammenholdes med de andre landes nationale spørgeskemaundersøgelser.
Disse forbehold betyder dog ikke, at man slet ikke kan bruge resultaterne fra studiet i The Lancet. Man skal bare være opmærksom på tallenes usikkerhed, når de bruges til at sammenligne lande, hvor data er indsamlet forskelligt.
\ Gallup World Poll
- En vedvarende indsamling af data fra verdens befolkning om emner såsom adgang til mad, beskæftigelse, velfærd mm., foretaget af den private analysevirksomhed Gallup.
- Indsamlingen dækker 99 procent af verdens befolkning, der typisk repræsenteres ved mindst 1000 tilfældigt udvalgte svarpersoner i et land.
Gallups målemetoder:
- Evalueret velvære (generel livskvalitet) Her svarer folk på, hvor stor livskvalitet de har på en skala fra 0-10.
- Hedonisk velvære (følelsen af glæde, tristhed, vrede, stress og smerte). Her bliver folk spurgt, hvordan deres humør var i går.
Kilde: Gallup World Poll
