Du har 100 gener, som ikke virker
Ny dansk undersøgelse viser, at mennesket i gennemsnit har omkring 100 gener, som ikke virker – også selvom vi er raske og sunde. Det store studie finder også hundredtusindvis af nye genvarianter.

Under kortlægningen af danskernes arvemasse har danske forskere opdaget hundredtusindvis af nye genvarianter, som aldrig før er blevet set. Forskningen viser samtidig, at mennesker i gennemsnit har ca. 100 gener, som ikke virker. (Foto: Colourbox)

Under kortlægningen af danskernes arvemasse har danske forskere opdaget hundredtusindvis af nye genvarianter, som aldrig før er blevet set. Forskningen viser samtidig, at mennesker i gennemsnit har ca. 100 gener, som ikke virker. (Foto: Colourbox)

Selvom du er rask og rørig er der formentlig mange gener i din arvemasse, som ikke virker.

En ny undersøgelse kortlægger 30 danskeres arvemasse med meget høj præcision, og undersøgelsen viser, at der gennemsnitligt er omkring 100 gener i menneskets arvemasse, som er ubrugelige.

»Vi har fundet ud af, at der i gennemsnit er 100 gener per person, som ikke fungerer. Det er gener, som egentlig skulle have haft en effekt i kroppen, men det har de ikke, fordi DNA'et er blevet ændret,« fortæller Simon Rasmussen, som er lektor på Danmarks Tekniske Universitet.

I den nye undersøgelse finder forskerne desuden hundredtusindvis af helt nye genvarianter, som forskerne ikke tidligere har opdaget i menneskets arvemasse.

Gener virker ikke - men det er okay

Det kan måske lyde skræmmende, at du bærer rundt på gener, som ikke virker, men Simon Rasmussen forklarer, at man sagtens kan være rask, selvom visse gener ikke virker.

»Noget af det, som gør, at man stadig lever og er sund og rask, er, at man får det samme gen i en udgave fra både moderen og faderen. Så det kan godt være, at det gen, du fik fra moderen, ikke virkede, men så kan du måske blive reddet af genet fra faderen. For nogle gener er det ok, at det kun findes i en udgave,« forklarer Simon Rasmussen.

I alt har mennesket i gennemsnit omkring 24.000 gener, som er opbygget af særlige byggesten – også kaldet DNA – som sidder i lange rækker efter hinanden.

Det er imidlertid kun omkring to procent af arvemassen, som er gener, der er kodende – det vil sige, at de indeholder koder, som fortæller, hvordan kroppens proteiner skal opbygges – og dermed hvordan vores krop skal fungere.

Gener kan også være det rene junk

Den del af arvemassen, som ikke er gener, er tidligere blevet kaldt  'junk-DNA', fordi det ikke har haft en kendt funktion, men den nye, danske undersøgelse bekræfter altså, at også selve generne kan være det rene ’junk’.

Ifølge Simon Rasmussen er det ikke er ny viden for forskerne, at antallet af gener, som ikke virker, er omkring 100 – den danske undersøgelse bekræfter lignende tal fra tidligere forskning.

Den nye undersøgelse er publiceret i tidsskriftet Nature Communications, og forskerne har kortlagt arvemassen på 30 danskere med særlig høj præcision (læs mere i artiklen ’Første del af danskernes arvemasse er kortlagt’.)

Den præcise kortlægning har også ført til, at forskerne har fundet mange hundredtusinde genvarianter, som hidtil har været ukendte.

Masser af nyfundne gener

Gener er opbygget af i alt fire forskellige byggesten (kaldet A, G, C og T), men forskerne har opdaget i alt 536.000 nye genvarianter, hvor et af de fire byggesten i et bestemt gen er blevet skiftet ud – såkaldte single nukleotid-varianter.

Den avancerede metode, som forskerne bruger i den nye undersøgelse, har også gjort det muligt at opdage en anden type genændringer, som normalt er svære at finde – genvarianter, hvor store rækker af arvemassens byggesten er blevet fjernet eller indsat i genet.

»Når det gælder de genvarianter, hvor der er blevet indsat store stykker DNA i genet, er 90-95 procent af dem, vi har fundet, aldrig blevet set før. Det er en stor resurse for både danske og udenlandske forskere, at kende nye genvarianter. Nu ved vi, at de findes, og i fremtiden kan vi undersøge, om de har betydning for sygdomme,« forklarer Simon Rasmussen fra Danmarks Tekniske Universitet.

Ros fra Holland

Den hollandske professor i genetik Cisca Wijmenga roser den danske undersøgelse for at levere en høj kvalitet i deres kortlægning af arvemassen.

»Med deres teknik er det muligt at finde genvarianter, som vi ellers kun finder sjældent.«

»De genvarianter, hvor der er indsat eller fjernet DNA-stykker, vil normalt være meget svære at finde, og det er usædvanligt, at de rapporterer om fundet af så mange,« siger professor Cisca Wijmenga, som er leder af afdelingen for Genetik på Universitetet i Gröningen.

Læs mere om perspektiverne i kortlægning af vores arvemasse i denne kronik, som blandt andet er skrevet af en række af forfatterne til den nye undersøgelse i Nature Communications.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om de utrolige billeder af Jupiter her.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk