Du får ikke aids, hvis du ligner en chimpanse
Hvis du bliver smittet med hiv, skal du håbe på, at dit immunsystem ligner chimpansernes. Så får du nemlig ikke aids, viser ny forskning fra Danmarks Tekniske Universitet. Opdagelsen er et skridt på vejen mod udviklingen af en vaccine mod den dødbringende sygdom.

Hvis dine molekyler ligner denne fyrs, får du nok ikke aids. (Foto: Christina Hvilsom)

Hvis dine molekyler ligner denne fyrs, får du nok ikke aids. (Foto: Christina Hvilsom)

 

Den nyeste, danske forskning viser, at mennesker med chimpanse-lignende immunsystem udvikler aids væsentligt langsommere end personer uden denne lighed. Det fortæller lektor Morten Nielsen fra Center for Biologisk Sekvensanalyse ved Danmarks Tekniske Universitet.

»Hvis dine vævstypemolekyler ligner chimpansens, er din krop bedre i stand til at leve i symbiose med hiv-infektionen. Derfor udvikler du ikke aids, selvom du er inficeret med hiv,« siger Morten Nielsen.

Molekylerne er vejvisere

De danske forskere har sammen med kolleger fra Utrecht Universitet i Holland set på nogle af de faktorer, der bestemmer, hvor længe en patient kan kæmpe mod hiv og dermed forsinke udbruddet af aids.

Vævstypemolekyler befinder sig på overfladen af de fleste af kroppens celler og kan afsløre sygdomsangreb inde i den celle, de sidder på. Dermed gør de kroppen i stand til at bekæmpe hiv-virussen, fordi de fungerer som vejvisere for dit immunforsvar. De peger simpelthen på de inficerede celler, som forsvaret skal fjerne.

Forklaringen på, at chimpansernes immunforsvar kan forhindre hiv i at blive til aids, skal findes langt tilbage i fortiden, fortæller Morten Nielsen. En virusinfektion hos chimpanser, en slags forløber for hiv, har i forhistorisk tid udryddet alle chimpanser uden de bedst beskyttende molekyler. Derfor er nulevende chimpanser, i kraft af deres vævstypemolekyler, beskyttet mod aids-udbrud.

Du har evnen fra fødslen

Fakta

 

VIDSTE DU

I Danmark er ca. 5.000 mennesker smittet med hiv. Det svarer til under en promille af befolkningen.

I kongeriget Swaziland i det sydlige Afrika har 500.000 enten hiv eller aids i udbrud. Det svarer til næsten 50% af befolkningen.

Kilde: Statens Serum Institut og dr.dk

 

Den danske forskning viser således, at mennesker med chimpanselignende vævstypemolekyler i kroppen kan bekæmpe aids. Det betyder, at man allerede fra fødslen kan afgøre, om et menneske har denne specielle evne til at leve med hiv i længere tid.

Du skal dog ikke begynde at kigge i spejlet eller på din familie for at afgøre, hvem der mest ligner en chimpanse. Tilstedeværelsen af chimpanselignende vævstypemolekyler afgøres ikke af din fysiske lighed med dyret, og forskerne kan heller ikke påvise, at hverken køn eller race spiller en rolle for, om du har molekylerne i kroppen.

Et lille skridt på en lang vej

»Vores nye viden om at bestemte mennesker med bestemte vævsmolekyler overlever hiv-infektioner skal bruges i udviklingen af en aids-vaccine. Men opdagelsen af denne sammenhæng er et lille skridt på en lang vej i kampen mod aids. Næste skridt er at forstå, hvorfor netop disse molekyler virker, som de gør. Så kan vi lære af deres reaktionsmønstre og tage det med i vores forskning,« siger Morten Nielsen.

Kuren mod AIDS er således ikke lige om hjørnet. Men hvis forskerne kan regne ud hvorfor chimpanserne og deres menneskelige vævstype-fæller kan overleve hiv, er vi kommet lidt tættere på.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs her om, hvordan forskerne tog billedet af atomerme.