Tusindvis af au pair-piger bruges som billig arbejdskraft i Danmark

De nordiske lande oplever i disse år en eksplosion af au pair-piger, der flyves ind for at aflaste trængte børnefamilier.

I Danmark er antallet fordoblet til over 2.000 på fem år, mens Norge fra 2000 til 2007 har været vidne til en otte-dobling af udenlandske au pairs, hovedsageligt piger fra Østeuropa og Asien.

Forskeren var selv au pair

Mariya Bikova kom selv til Norge som au pair og har netop afsluttet sit masterstipendiat 'Familiemedlem eller familietjener?

Hvorfor norske familier ansetter au pair' ved Senter for kvinne- og kjønnsforskning ved Universitetet i Bergen

Hun demonstrerer i sin afhandling, at praksis omkring au pair ordningen i Norge ligger endog meget langt fra de idealer om lighed og kulturel udveksling, den bygger på.

De norske familier opfatter i høj grad pigerne som hushjælp og forventer både solid arbejdskraft og mange arbejdstimer for de 4.000 norske kroner, de betaler om måneden. I Danmark er minimumslønnen kun 2.500 kroner, men det afholdt altså ikke 2.200 au pairs fra at søge til Danmark sidste år.

Au pair er et arbejdsarrangement

Helle Stenum er ph.d.-stipendiat ved Aalborg Universitet og har beskæftiget sig med au pair i Danmark. Hun genkender den norske forskers billede af området:

»Au pair fungerer i praksis som arbejdsarrangement, og pigerne er lønnede familiemedhjælpere,« fortæller hun. Det afspejler sig dog ikke i administrationen af ordningen, mener hun:

»Fra ministeriets og regeringens side fastholder man, at au pair primært er et kulturelt udvekslingsprogram. Ellers bliver det nemlig til arbejdsimmigration, og så gælder der helt andre regler for blandt andet løn, indrejsetilladelse og andet,« siger hun til videnskab.dk.

Ikke piger, men voksne kvinder

De norske familier, som Mariya Bikova har snakket med, »har au pair for at få fleksibilitet i hverdagen og hjælp i huset,« og ikke for at få et ekstra medlem af familien, fortæller hun til forskning.no.

Denne udvikling viser sig også, når man ser på pigernes alder.

Hvor det tidligere var unge piger uden uddannelse, der tog job som au pair, er det nu voksne kvinder mellem 25 og 27 år, der kommer for at tjene penge, skriver forskning.no.

Au pair'en bliver husmor

I afhandlingen konkluderer den norske forsker, at au pair-pigerne sjældent opfattes som 'en af familien', men derimod udfører sit arbejde og derudover holder sig for sig selv, som en ansat hushjælp ville gøre det.

Værtsfamilierne udliciterer husmorrollen til au pair'en, og au pair'en opfatter også typisk sig selv som ansat snarere end som del af en kulturudveksling.

At de fleste af pigerne kommer for at arbejde, er Helle Stenum slet ikke i tvivl om, og hun mener derfor, at man burde diskutere lønforholdene på området.

Forholdene for pigerne er endda bedre i Norge end herhjemme, fortæller hun, og det skyldes måske, at vores nordiske nabo har haft en bredere politisk debat om emnet, end vi har haft.

Helle Stenum ser derfor frem til, at Folketingets integrationsudvalg og arbejdsmarkedsudvalg sammen holder en høring om området den 22. oktober. Her skal hun selv deltage.

Fagforeningen vil på banen

Også fagforeningerne er opmærksomme på problematikken. Jakob Bang er forbundssekretær i FOA, som tidligere har forsøgt at opbygge et netværk for au pairs i Danmark, hvor arbejdsforhold og andre problemer kunne diskuteres. Dog uden held.

Au pair fungerer i praksis som arbejdsarrangement

Helle Stenum

Han vurderer, at når syv ud af ti au pairs i landet er filippinske, tyder det på, »at det ikke er en helt almindelig kulturudveksling, det handler om, men snarere en vej ind til at arbejde i Danmark.«

Væk fra sønnen i to år

Jakob Bang gør også gør opmærksom på, at fagforeningen har registreret en trafik, hvor au pairs først tager et ophold i Danmark og så Norge.

Samme fænomen har Mariya Bikova registreret, og hun fortæller om en filippinsk pige, der efter et ophold i Norge var på vej til Danmark:

»Da hun tog af sted fra Filippinerne, havde hun netop født en lille dreng. Hjemrejsen er dyr, og mange rejser ud for at forsørge familien. Nu er det to år siden, hun har set sønnen.«

Giv dem ordentlig løn

Jakob Bang mener, at reglerne i Danmark burde strammes op.

Som eksempel nævner han, at au pairs i Danmark ikke skal lære dansk, mens reglerne i Norge påbyder værtsfamilien at betale for et obligatorisk sprogkursus.

Au pair'ene kunne formidles gennem det offentlige

Mariya Bikova

På kort sigt mener Jakob Bang, at løn- og ansættelsesforhold for au pairs skal forbedres, mens han på lang sigt gerne ser en opdeling af de mennesker, der for øjeblikket kommer til Danmark under au pair-ordningen:

»Den del, der er reel kulturudveksling, skulle selvfølgelig fortsætte, men man burde gøre det muligt for danske familier at ansætte ung arbejdskraft i hjemmet med overenskomstmæssig løn og ordentlige rettigheder. Det ville løse en del af problemet med denne trafik.«

Kontrol efterlyses

Mariya Bikova efterlyser også på baggrund af sin forskning bedre regler på området i Norge:

»Vi skal have en bedre regulering af bureauerne. I dag kan hvem som helst starte et formidlingsbureau for au pairs, og der er flere useriøse aktører. Au pair'ene kunne formidles gennem det offentlige,«, foreslår hun, og fortsætter:

»Der burde også være et organ, som kontrollerede, at ordningen fungerer. Jeg tror, det ville gøre forholdene bedre, selv om det kan være problematisk at gennemføre. For så skal tilsynsmyndighederne jo gå ind i private hjem.»

Om det kommer dertil i de danske hjem, vil måske vise sig efter Folketingets høring den 22. oktober.