Dine gener er ikke til for din skyld: Du er deres kødrobot

Fra menneskers perspektiv virker det indlysende, at vi som individer er det vigtigste. Vores genetik må være en slags sekundær opfindelse eller en plantegning, hvis formål er at skabe individer.

Men biologien fortæller os, at virkeligheden er langt mere syret. Faktisk er vores vigtighed en illusion, altså fra biologiens synsvinkel. Det er mikroskopiske stykker af DNA, der manipulerer mennesker og meget andet af klodens stof til at tjene deres egoistiske mission.

Gener rejser sammen på DNA-molekyler gennem tidsaldre og bygger fartøjer, der varierer i kompleksitet: Fra virus-partikler og enkelte celler, til flercellede kroppe og kolonier af kroppe, der arbejder som én.

De har styret showet i milliarder af år, og vi er blot nogle af de mange kødrobotter, de har bygget.

I denne artikel vil jeg forsøge at beskrive, hvorfor gener agerer, som de gør, og at mennesker og alt andet liv udelukkende er redskaber for dem.

Hvorfor vores DNA ikke bare er en plantegning

I populærvidenskaben sammenlignes DNA tit med en plantegning (et såkaldt blueprint). Generne indeholder trods alt instruktioner til at bygge store komplekse konstruktioner som blåhvaler og rødgran.

Andre kombinationer af gener koder for mindre prangende byggeprojekter, for eksempel en virus eller en bakterie.

Og så er der et sæt af gener fordelt på 23 DNA-stykker, som vi er specielt interesserede i, fordi de indeholder instruktionerne til at bygge mennesker.

Men DNA som en plantegning er faktisk en vildledende analogi.

Vores formål med at have en plantegning af en skyskraber er, at vi vil bygge en skyskraber. Men vores krops formål er faktisk at sprede gener, hvorfor analogien bliver en forhindring. Det ville være absurd at påstå, at skyskraberen kun eksisterede, så vi kunne lave plantegninger af den.

Geners formål er altid det samme: Kopiér dig selv så meget som muligt.

Der er ikke nogen, der har givet dem dette formål eller designet dem sådan. De er blevet sådan, fordi hver eneste gang et gen ikke kopierer sig hurtigt, bliver det udkonkurreret af dem, der gør det.

Sådan er vi endt i denne situation, hvor kun de ’sultne’ gener med ’spidse albuer’, der konkurrerer om verdensherredømmet, er tilbage.

Gener er egoister, men arbejder sammen

For at forstå vores gener bedre, kan man prøve at anse dem som en stor virksomhed.

Når de 55.000 ansatte på tværs af mange professioner i en virksomhed som Novo Nordisk arbejder sammen, kan de opnå ting, som ingen af dem kunne alene.

At få et lægemiddel på markedet kræver samarbejde mellem en bred vifte af fagfolk. Lægemidlet, der sælges, kan betale en løn til de mange ansatte, der har produceret det. Patent-juristen, farmaceuten, IT-folkene og mange andre ville ikke kunne skaffe deres egen løn uden deres kolleger.

De mange kolleger er ikke alle sammen venner, men arbejder alligevel sammen. Hvorfor? En vigtig årsag til, at mange går på arbejde, er kompensation i form af løn.

På samme måde arbejder omkring 23.000 gener sammen på deres arbejdsplads: Menneskekroppen. De gør det hverken for kroppens eller deres gen-kollegaers skyld, men fordi de vil have kompensation.

Gener er imidlertid hverken direkte interesserede i penge eller anerkendelse. De går kun op i én ting: At blive kopieret.

Kolleger der spiller syvkabale

Ikke alle virksomheder er store. At lave moderne medicin eller bygge menneskekroppe er indviklet og kræver mange medarbejdere, mens det at drive en saftevandsbod eller bygge små virus kan varetages af få ’ansatte’.

De omkring ti 'ansatte' i den lille Influenza A-’virksomhed’ har stor succes hver vinter, hvor det lykkedes dem at skabe kæmpe overskud, mens de nasser på den meget større menneske-virksomhed, der nyser, hoster og spreder dem.

Ansatte, der spiller syvkabale hele dagen, skaber ikke vækst og gør bare, at virksomhedens overskud skal fordeles mellem flere parter. På samme måde vil ikke-hjælpsomme gener gøre kopieringsprocessen langsommere, så alle generne i kroppen kopieres langsommere end generne i andre kroppe uden ikke-hjælpsomme gener.

Bakterier udvikler sig igennem evolution hurtigere, end vi pattedyr gør. En af forklaringerne er meget kortere generationstider (altså kopieringer af arvematerialet).

Men der er også en meget højere grad af udveksling af DNA mellem arter, så gener og evner hurtigt kan skifte ejermand ved såkaldt horisontal genoverførsel.

Fordi generne er organiseret i forskellige sammensætninger i trillioner af små hurtigtdelende celler, så er konkurrencen enorm. Selv meget små forskelle i effektivitet (kopieringshastighed) vil føre til, at nogle gen-kollektiver uddør, mens andre vinder.

Gener arbejder sammen

Inde i vores celler bor der gamle bakterier, der flyttede ind for over en milliard år siden. Du kender dem måske som mitokondrier, der hjælper med at forsyne vores celler med brugbar energi.

Du kan tænke på disse samarbejdende celler som to virksomheder, der lavede en fusion på samme måde, som at Novozymes og Christian Hansen for nyligt slog sig sammen til Novonesis.

Mitokondriers gener sidder på et andet stykke DNA, men arbejder tæt sammen med vores resterende velkendte gener i 23 par i cellekernen. Deres mål er ret tæt forbundet, fordi mennesker, der forplanter sig, gavner både generne i mitokondrierne og vores resterende DNA.

Generne har altså en interesse i at gå sammen med andre gener, der øger deres egen kopiering. På samme måde kan mennesker nyde økonomisk godt af at have dygtige kolleger, hvis enten de får medarbejderaktier, eller noget af overskuddet bliver omsat til lønstigninger.

Samarbejde findes altså, fordi det kan give synergi og hjælpe de enkelte gener med deres eget formål. Det er altså til egoisters fordel (både mennesker og gener) at arbejde sammen, hvis der skabes synergi.

Gener kan blive for gode til at kopiere sig

Vi ved nu, at gener prøver at kopiere sig meget og hurtigt som muligt i konkurrence med andre gener.

Generne i bakterien Vibrio natriegens er blevet så hurtige, at de med den rette mad har en generationstid på cirka 10 minutter.

Til sammenligning er vi mennesker ret langt fra selv at føde, 10 minutter efter, at vi selv er blevet født. Hvis du venter med at få børn, til du er 18 år, er du cirka en million gange langsommere end V. natriegens.

Men hvad sker der med gener, der bygger flercellede fartøjer som for eksempel os mennesker? Her får generne nogle andre, modstridende hensyn, som de må tage for at nå deres mission.

Menneskekroppen indeholder utroligt mange celler, og de fleste fejl i DNA-kopiering, altså mutationer, gør os heldigvis ikke syge. Men i nogle få celler kan en kombination af mutationer betyde, at generne kopierer sig hurtigt og ukontrolleret i form af kræft.

Kræft-versioner af generne kan være meget succesfulde på den korte bane, som de ukontrolleret deler sig og laver en tumor. De er så dygtige, at de kan fortrænge de langsommere, ikke-muterede gener i nabocellerne og ignorerer kroppens bøn om at stoppe, hvilket i værste fald kan dræbe kroppen og stoppe den i at sprede gener.

Sådan kan for eksempel lungekræft sagtens forhindre generne i æg og sæd i at fuldføre genernes mission om at sprede sig.

Genernes ensporede plan om at kopiere sig spænder altså nogle gange ben for deres egen langsigtede succes. Her bliver det ret tydeligt, at generne ikke kan tænke og lave planer, men bare følger naturens love.

Gener organiserer sig på mange forskellige metoder

Gener har fundet mange smarte strategier til at kopiere sig selv.

I os mennesker er det som sagt kun generne i æg og sæd, der får direkte arvinger langt ind i fremtiden igennem børn. Sådan er det normalt i os pattedyr, men fordi generne i hele kroppen er identiske kopier, er det fra genernes perspektiv lige meget, hvilke specifikke kopier i hvilke celler der overlever.

Derfor har gener udviklet helt anderledes metoder i vores andre levende slægtninge.

Hos sociale insekter som myrer bliver afkom med fremtidens gener lavet af en dronning, og de andre myrer er blot til for at hjælpe gener inde i dronningen. I myrekolonien svarer de specialiserede myrer nærmere til vores forskellige celler.

Hos bakterier kan alle generne i alle cellerne bare kopiere sig for evigt. Hvis vi skulle være som bakterier, ville det svare til, at Homo sapiens kun bestod af sædceller, der kopierede sig selv, og hverken havde brug for hunkøn, sex, organer eller kroppe.

Både celler, individer og arter er uden betydning for gener, for når man ser tingene fra et gens synsvinkel, så er vi bare grupperinger af midlertidige kødrobotter, der skal hjælpe deres kopiering.

Engang var det alment kendt, at Jorden var verdens centrum. Så blev vi klogere. Vores astronomiske forståelse har ikke gjort verden mindre spændende.

På samme måde er biologiens opdagelser og fremskridt med til at nuancere vores opfattelse af os selv.

Perspektivet i at se os selv fra vores geners synsvinkel, bør ikke få dig til at tænke mindre om os mennesker.

Gener kan godt nok rejse uændret gennem kroppe i tusinder af år, mens du er unik og har mere begrænset holdbarhed, hvilket gør dig speciel. Vi skal derfor selvfølgelig indrette vores liv og samfund til gavn og glæde for mennesket - ikke generne.

For vores gener kan hverken føle eller forstå de ting, som menneskerne, de har lavet, kan.

Det er spændende, hvorvidt fremtidens selvkørende biler med kunstig intelligens også vil have en periode, hvor de ser sig selv som verdens centrum. inden de indser, at de faktisk er fartøjer bemandet af andre fartøjer…