Hvordan kan søskende blive så forskellige?

Du sidder selv artigt ved middagsbordet, mens din søster - igen - bliver skidesur over, at hun også skal huske at spise kartoflerne.

Man kunne næsten få den tanke, at hun blev forbyttet ved fødslen, tænker du og skuler. Uopdragne møgunge.

Selvom I har fået den samme opvækst, og selvom I begge er jeres forældres børn, vokser søskende alligevel op og bliver til helt forskellige mennesker.

Det har fået en Videnskab.dk-læser til at undre sig:

»Vi ved, at vi er formet af arv og miljø. Men samtidig kender de fleste af os søskendepar, hvor den ene nærmest er et englebarn, mens den anden er en værre rod, selvom genpuljen og miljøet er fælles for dem begge. Hvordan kan det gå til?«

Læseren vil helst være anonym - måske han går og undrer sig over, hvorfor han er så meget bedre end de andre børn i kuldet.

Terningspil om mors og fars genpulje

Da Spørg Videnskaben ringer til en forsker for at videregive den anonyme læsers spørgsmål, kan man næsten høre ham ryste på hovedet i den anden ende af telefonlinjen.

»Man har nogle underlige, firkantede opfattelser af, hvordan søskende formes. For det første er søskende genetisk forskellige. De er jo meget forskellige af udseende, højde, størrelse og hårfarve, og det er alt sammen ting, der med stor sandsynlighed er bestemt af generne.«

Det fortæller professor Thomas Werge, der forsker i genetik inden for psykiatrien i Region Hovedstaden.

Han fortæller, at man får cirka halvdelen af sine gener igennem et kromosom fra sin mor og den anden halvdel af sine gener fra sin far. Inden i dem findes DNA'et og generne, der er byggestenene til vores personlighed og udseende.

»Det er helt tilfældigt, hvilke stykker DNA man får fra sin mor og far. Lidt som i et terningspil. Søskendepar vil i gennemsnit være 50 procent genetisk identiske, men indimellem ser man også, at genpuljen er måske 90 eller 10 procent anderledes fra hinanden.«

.

I den forstand er det muligt at få et ikke-enægget tvillingepar i samme graviditet, som stort set ingen genetik har tilfælles.

»Det er det, som sker, når tvillinger har forskellig hudfarve. Så er der stor genetisk variation,« fortæller forskeren.

Så din genetiske arvemasse er altså forskellige fra dine søskendes, kære anonyme læser. Men hvad så med miljøet?

Hvad med opvæksten?

Men hvad så med miljøet? Burde søskendepars personlighed ikke blive den samme, nu de vokser op i ens omgivelser?

»Nogle mennesker har en lidt naiv opfattelse af, at hvis børn vokser op i det samme miljø, får man samme resultat i den anden ende,« siger Raben Rosenberg, som er professor i psykiatri og klinikchef på Hospitalscenter Amager. På den måde lyder professoren næsten som et ekko af Thomas Werge.

Artiklen fortsætter efter afstemningsboksen

Faktisk har forældrene slet ikke så meget indflydelse på, hvordan vores personlighed bliver, som mange forældrepar ellers går og tror.

»Tvillinge- og adoptionsstudier gennem de seneste årtier har vist, at en væsentlig del af vores personlighed afspejler de gener, som vi har fået fra vores biologiske forældre. Det fælles miljø i familien under opvæksten er overraskende nok ikke så vigtigt, men derimod samspillet mellem de gener, individet har, og nogle særlige miljøfaktorer under opvæksten som for eksempel overgreb,« fortæller Raben Rosenberg.

Holdninger skaber familier

Holdninger afspejler derimod i langt højere grad det fælles miljø, som søskende opdrages under.

»Forældre kan nemlig være anderledes i forhold til den attitude, de har over for dig. Derfor bliver samspillet mellem dig og forældrene forskelligt fra resten af dine søskende. Så selvom du er i det samme miljø, får du ikke det samme resultat ud af at vokse op i det,« siger forskeren.

Studiet fra National Institute of Health, som Raben Rosenberg refererer til, viser tilmed også, at den kultur, et barn vokser op i, har en stor indflydelse på, hvem man vokser op og bliver. Hvis man for eksempel har en barndom i en stærkt religiøs kultur, har det en signifikant betydning for ens personlighedsdannelse.

Raben Rosenberg bruger sig selv som illustration for sin pointe, omend hans historie handler mere om kønsidealer end gudsforståelse.

»Jeg er selv førstefødt. Der er nogle forventninger i nogle kulturer til os. For mange år siden var der store forventninger til drengebørn, særligt den ældste søn.«

»Min far var læge, og derfor var der ingen diskussion om, at derfor skulle jeg også være læge. På den måde er der selvfølgelig også forskel mellem kønnene,« fortæller Raben Rosenberg, der rigtigt nok endte med at læse medicin.

Mor og far er ingen børnefabrik

Så kære anonyme læser. Man kan altså ikke ligefrem sige, at mor og far er en børnefabrik, der spytter identiske børn ud.

Det er et terningspil om, hvilke vi selv ender med, og de kan være radikalt anderledes fra dem, vores søskende får.

Og så behandler mor og far dig nok helt anderledes end dine andre søskende. Det kan for eksempel have noget med dit køn at gøre, eller den kultur du er vokset op med.

Men du skal stadig have tak for dit spørgsmål! Der er en smart Videnskab.dk-T-shirt på vej til dig. Så kan du eventuelt vifte den foran dine søskende, så de kan blive rigtig jaloux på dig.

Hvis du brænder inde med et spørgsmål af den ene eller den anden slags, så tøv ikke med at tippe os hos Spørg Videnskaben på sv@videnskab.dk eller via formularen videnskab.dk/sv.