Ensomhed, rygning, overvægt, dårlige tænder og hårdt, fysisk arbejde.
I forhold til en lang række faktorer kan man spore en stigende ulighed mellem folk med korte og lange uddannelser, fattige og rige, og deres forudsætninger for at have et godt helbred.
Men der findes én væsentlig undtagelse: Alkoholforbrug.
En større andel af de højtuddannede drikker jævnligt mere end 10 genstande om ugen. Og når de drikker, så drikker de også mere ad gangen end dem med de kortere uddannelser.
Det viser en ny rapport fra Sundhedsstyrelsen om social ulighed inden for sundhed.
»Det er lidt af et paradoks,« siger Thora Majlund Kjærulff til Videnskab.dk.
»Når vi ser på alkoholforbrug, er tendensen modsat end inden for næsten alle andre parametre for sundhed; en større andel af personer med længere uddannelse drikker oftere mere end det, som Sundhedsstyrelsen anbefaler.«
Hun er epidemiolog og adjunkt ved Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, og som en del af holdet bag undersøgelsen præsenterer hun resultaterne.
Resultater, som på trods af et øget fokus og flere nye indsatser viser en stigende social ulighed inden for sundhed og sygdom.
Ældre fra Nordsjælland drikker mest
Alkoholen er undtagelsen, som alligevel bekræfter reglen om de skæve vilkår for et have et godt helbred.
Både Sundhedsstyrelsen og flere studier har tidligere peget på tendensen, for eksempel med tal baseret på geografi:
I nogle af landets rigeste kommuner nord for København er man langt mere tilbøjelig til at drikke mere, end man er i Vest- og Midtjylland.
I København og Nordsjælland er man især glad for vin, og historisk kan man se, at det er de højtuddannede over 65 år, som skaber uligheden ved at drikke mere end deres jævnaldrende med korte uddannelser.
\ Her drikker danskerne mest og mindst
Andel i procent, der drikker mere end Sundhedsstyrelsens (tidligere) højrisikogrænse (14 genstande om ugen for kvinder, 21 for mænd).
- Gribskov Kommune: 10,5 procent.
- Københavns Kommune: 9,4 procent.
- Frederiksberg Kommune: 9,4 procent.
- Rudersdal Kommune: 8,8 procent.
- Gentofte Kommune: 8,6 procent.
- Herning Kommune: 5,3 procent.
- Holstebro Kommune: 4,1 procent.
- Ringkøbing-Skjern Kommune: 4,4 procent.
Kilde: Den Nationale Sundhedsprofil 2017 og Kristeligt Dagblad.
Alkoholen er et paradoks inden for sundhedsområdet, forklarer Thora Majlund Kjærulff.
»Anden forskning på området viser, at konsekvenserne af et højt alkoholforbrug er fordelt socialt ulige, sådan at dem med de korte uddannelser, som drikker for meget, bliver mere syge af det end dem med de lange uddannelser.«
Forskerne bag undersøgelsen har ikke nogen entydig forklaring på forskellen.
Men de peger især på den ulighed, der generelt gør sig gældende for vores adfærd. Forskelle i forhold til kost, motion, arbejde.
Noget, som også bliver påpeget i artiklen 'Hvorfor bliver rige mindre syge af at drikke end fattige?'.
Forskere savner tiltag til reelle forandringer
Det ulige alkoholforbrug i Danmark er nogenlunde stabilt i den periode, som forskerne har målt på: Fra 2013 til 2021.
Til gengæld bliver uligheden større for nogle af de øvrige faktorer i undersøgelsen. Især dem, som påvirker helbredet hos dem med de korteste uddannelser negativt - og samlet kan man konstatere, at det både forværrer deres livskvalitet og levetid i forhold dem med de fleste ressourcer.
\ 10 faktorer for socialt ulige sundhed
I rapporten ‘Social ulighed i sundhed og sygdom’ fra 2025 finder forskerne en stigende social ulighed mellem dem med korte og lange uddannelser.
Her er nogle af faktorer for at have et godt helbred, hvor uligheden er størst:
Adfærd:
- Arbejdsmiljø – fysisk anstrengende arbejde: Der ses en høj grad af social ulighed, hvor andelen af kvinder og mænd, der løfter tunge ting og bruger deres krop meget i deres arbejde, er større blandt dem med korte uddannelser.
Det samme gælder for:
- Tandsundhed hos voksne
- Screening for brystkræft og livmoderhalskræft.
- Daglig rygning
- Ensomhed (hos børn gælder det kun for piger, men for voksne gælder det både mænd og kvinder)
- Gennemførelse af HPV-børnevaccinationsprogrammet (piger)
Sygdom:
- Nye tilfælde af type 2-diabetes: Der ses en moderat til høj grad af social ulighed i antallet af nye tilfælde af type 2-diabetes pr. 100.000 personer blandt både kvinder og mænd.
Det samme gælder:
- Nye tilfælde af lungekræft
- Nye tilfælde af tyk- og endetarmskræft
- Muskel-skelet-diagnoser
- Multisygdom (2 eller flere kroniske sygdomme)
Derudover er der en stigende forekomst af førtidspension blandt dem med de korte uddannelser, mens der også er flere børn af forældre med kort uddannelse, som lever i fattigdom.
Eneste undtagelse er, at de højtuddannede oftere får konstateret brystkræft, påpeger Thora Majlund Kjærulff fra Syddansk Universitet. De bliver bare ikke lige så hårdt ramt af det, som dem med færre ressourcer.
»Kvinder med kortere uddannelse har stadig en dårligere sygdomsprognose, hvis de får konstateret brystkræft,« siger hun og peger på to parametre, som forskerne har målt på:
Dødelighed og beskæftigelse.
Udviklingen er bemærkelsesværdig, skriver forskerne i rapporten. Især fordi man i en lang række år har haft fokus på netop social ulighed inden for sundhed.
»Problemet med den hidtidige indsats mod social ulighed er, at man ikke har gjort det, der skal til for at skabe reel forandring for dem med de kortere uddannelser,« siger Terese Sara Høj Jørgensen til Videnskab.dk.
Hun er lektor ved Afdeling for Social Medicin ved Københavns Universitet, og sammen med professor emeritus Finn Diderichsen har hun oplistet nogle af de tiltag, som ville kunne mindske uligheden. For eksempel at gøre tobak, alkohol og usunde fødevarer mindre tilgængelige.
»Der kan være nogle politiske interessekonflikter ved at mindske folks frihed, som gør, at man er tilbageholdende med at skabe de nødvendige strukturelle forandringer,« siger hun.
Sagt med andre ord kan de nødvendige tiltag være upopulære og dermed koste vælgere.
\ 4 forslag til at dæmpe social ulighed i sundhed
• Forbedre arbejdsmiljø: Der argumenteres for at forstærke arbejdet med at reducere fysisk belastning og sikre øget indflydelse over arbejdsopgaver.
• Tobak, nikotinprodukter og alkohol: I rapporten nævnes regulerende virkemidler (f.eks. forbud mod markedsføring, højere priser og reduceret tilgængelighed).
• Mindske social ulighed i brug af sundhedsvæsenet: Begrænse brugerafgifter, henvisningsregler, afstande, ventetider og private forsikringer, der ofte nævnes som faktorer, der kan skabe ulighed i adgangen til og brugen af sundhedsydelser.
• Geografisk ulighed i adgang til sundhed: Det understreges, at geografisk nærhed er særligt vigtigt for patienter med færre økonomiske ressourcer og funktionsnedsættelser, og at der er behov for en udbygning, især i forhold til at kunne se sin egen læge.
Man har dog allerede forsøgt at komme flere af udfordringerne til livs, tilføjer Terese Sara Høj Jørgensen.
Man har bare ikke gjort nok. For eksempel eksisterer der stadig det, hun kalder en ‘omvendt proportionalitet’, hvor dem, som har mest behov for lægehjælp og forebyggelse, bor de steder i landet, hvor det er mindst tilgængeligt.
»For eksempel er der langt flere speciallæger i Nordsjælland, hvor folk har længere uddannelser og bedre helbred, end man for eksempel har på Lolland, hvor folk har et svagere helbred,« siger lektoren.
Og hun er ikke den eneste, som er kommet med den pointe. For eksempel var det også en af anbefalingerne fra den såkaldte ‘Sundhedsstrukturkommission’ fra 2024, at man skulle gøre mere for at nedbringe den ulige adgang til sundhed.
Nu har politikerne så fået endnu en opfordring til at gøre noget ved det voksende problem.
