Danske læger bag sensationel fødsel

24-årige Moaza Al Matrooshi fra Dubai fødte for nylig et velskabt barn på et hospital i England.

Det er der som sådan ikke noget mærkeligt i, men omstændighederne omkring hendes graviditet gør det alligevel til en verdenssensation.

Moaza fik nemlig som niårig fjernet sin ene æggestok, da hun skulle behandles for en alvorlig blodsygdom, hvor behandlingen ofte resulterer i, at kvinden bliver ufrugtbar resten af livet.

Æggestokken lå derefter nedfrosset i flydende nitrogen ved minus 200 grader i 14 år og blev for lidt over 1 år siden opereret tilbage i kvinden, som kort tid efter blev gravid og nu har født en sund og rask dreng.

Det er første gang nogensinde, at læger har været i stand til at gøre en kvinde frugtbar ved at indoperere æggestokvæv, som blev taget ud af hende, inden hun ramte puberteten.

Operationen blev foretaget af danske læger og foregik på et dansk privathospital.

»Det er en rigtig god nyhed for de mange piger, som har haft en alvorlig sygdom, eksempelvis kræft, og har fået udtaget en æggestok meget tidligt i livet. Vi kan nu fortælle dem, at de alligevel kan få børn, for vi kan godt genskabe deres fertilitet,« fortæller professor ved Reproduktionsbiologisk Laboratorium på Rigshospitalet Claus Yding Andersen.

Sammen med kollegaen, overlæge på Aarhus Universitetshospital Erik Ernst, står han bag det store gennembrud, der er beskrevet i det videnskabelige tidsskrift European Journal of Cancer.

Konventionelle metoder virker ikke til små piger

Anders Nyboe Andersen er professor på Fertilitetsklinikken på Rigshospitalet, men han har ikke direkte været med i arbejdet med Moaza Al Matrooshi sammen med Claus Yding Andersen og Erik Ernst.

Anders Nyboe Andersen er stolt over, at vi i Danmark er så langt fremme, når det gælder nedfrysning af æggestokvæv fra kvinder.

Han fortæller også, at det er særdeles interessant, at det nu er lykkedes en kvinde at få et barn, efter at hun allerede som niårig fik udtaget det æggestokvæv, der for lidt over et år siden blev genindsat.

»Det er jo den eneste kendte mulighed, som de her piger har, da man jo ikke kan benytte sig af de konventionelle måder med reagensglasteknik for at sikre, at de har en chance for at få børn senere i livet. Normalt udtager vi modne æg, som vi så kan befrugte og genindsætte senere i livet, men det lader sig ikke gøre med piger på kun ni år, da deres æg ikke er modnet endnu,« siger Anders Nyboe Andersen.

»Man har haft en god formodning om, at det kunne lade sig gøre at gøre det på den her måde med at genindsætte æggestokvæv, men det at have beviset er noget andet. Nu ved vi, at dette er en mulighed,« tilføjer han.

Fik udtaget æggestok i 2001

Læger begyndte først for 15 år siden at tilbyde kvinder at udtage den ene af deres æggestokke inden behandling for en alvorlig sygdom, eksempelvis kræft.

Ved blandt andet kemoterapi er der stor risiko for, at de benyttede kemikalier slår kvindens æg, og dermed hendes fertilitet ihjel, og derfor er det en fordel at fjerne den ene af æggestokkene fra det skadelige miljø med henblik på at sætte den ind i kvinden på et senere tidspunkt.

Moaza Al Matrooshi fik udtaget sin ene æggestok allerede i 2001, inden lægerne overhovedet vidste, om de kunne bruge den til at give hende fertiliteten tilbage. På daværende tidspunkt var hun kun ni år gammel.

Siden da har læger genindsat væv fra æggestokke i mange kvinder, som har fået genoprettet deres frugtbarhed, og til dato er der kommet i omegnen af 100 børn ud af det, hvor Danmark markerer sig ved at være verdens førende i opbevaring og genindsættelse af æggestokvæv.

Det betyder også, at der alene i Danmark indtil videre født 15 børn af kvinder, som bare for få år siden ville være infertile resten af livet, men hvor den nye procedure har reddet den ene af deres æggestokke og deres mulighed for at blive mor på den naturlige måde.

»Vi er verdensførende inden for det her område, hvilket også var årsagen til, at englænderne henvendte sig til os i forbindelse med Moaza Al Matrooshi,« fortæller Claus Yding Andersen.

Tusinder af piger har fået frosset den ene æggestok

Det sensationelle ved Maozas sag er, at hendes æggestokke blev udtaget, allerede inden hun gik i puberteten.

Hun er således den første, som har fået genindsat æggestokvæv, der er blevet udtaget så tidligt i livet, og efterfølgende er blevet gravid og fået et barn.

På baggrund af forskelle i det hormonelle miljø, som æggestokkene bliver taget ud af og sat ind i igen, var lægerne ikke sikre på, at det ville være uproblematisk at genindsætte væv fra æggestokkene, da Moaza som 23-årig henvendte sig med et ønske om at få børn.

»Da vi begyndte at udtage æggestokkene fra de her piger for 15 år siden, var vi ikke sikre på, at vi ville være i stand til at kunne genoprette deres fertilitet senere i livet, men det viser vi nu, at vi kan,« siger Claus Yding Andersen.

»Det er rigtig godt nyt for mange af de andre piger, som har fået udtaget deres æggestokke i forbindelse med et sygdomsforløb inden deres pubertet. Alene i Danmark har vi æggestokke fra mere end 100 af sådanne piger, som over de næste år vokser op og måske gerne vil have børn.«

Claus Yding tilføjer, at på verdensplan drejer det sig om tusinder af unge piger, der har overlevet et alvorligt sygdomsforløb og inden for de kommende år vil blive voksne og måske ønske at få et barn.

»Det er jeg glad for at kunne fortælle dem, at vi kan sørge for, at de kan få. Det har vi beviserne for nu,« beroliger Claus Yding Andersen.

Celler i æggestokkene springer, hvis de ikke fryses korrekt

Ved proceduren omkring fjernelse og genindsættelse af æggestokvæv i de sygdomsramte kvinder og piger foretager lægerne, inden en behandling med eksempelvis kemoterapi, en lille operation, hvor de fjerner den ene af kvindens eller pigens æggestokke.

Efter operationen nedfryser lægerne æggestokken til minus 200 grader i flydende kvælstof.

Denne procedure er de danske læger verdens bedste til, og det er ifølge Claus Yding Andersen ikke helt let at få opbevaret æggestokkene på en måde, så de kan bruges igen senere hen.

Lægerne kan eksempelvis ikke bare fryse æggestokkene ned, da cellerne i dem i så fald revner, når vandet inden i dem udvider sig under nedfrysningen.

Derfor fjerner lægerne først alt vand fra cellerne og erstatter det med en væske, som ikke udvider sig under nedfrysning.

Når cellerne genoptøs, er der en lignende problematik, hvor lægerne ikke bare kan lade vand flyde tilbage i cellerne, da det også vil beskadige dem.

»Det involverer en masse teknikker, som vi er særligt dygtige til her i Danmark,« forklarer Claus Yding Andersen.

Sætter stykker af nedfrosset æggestok tilbage i kvinden

Efter æggestokken er optøet, klargør lægerne den til operationen.

De skærer den blandt andet i små stykker og indopererer stykkerne forskellige steder på den tilbageværende æggestok, der ifølge Claus Yding Andersen ofte er en vissen sag, som er medtaget af sygdomsbehandlingen.

Når stykkerne af æggestokvæv bliver genindsat i kroppen, bliver de vækket til live, og æggene begynder langsomt at modnes, og kvinden genvinder sin frugtbarhed.

Hendes naturlige hormonproduktion bliver også genoprettet.

»I Danmark er der født 15 børn på den her måde, og vi kan se på fødselstidspunkt og fødselsvægt og så videre, at det hele ser ud til at forløbe helt normalt,« siger Claus Yding Andersen og slutter:

»Vi vil selvfølgelig gerne kunne følge de her børn resten af deres liv for at se på livslange effekter af at være frosset ned som æg, og det er vi nu gået i gang med at søge om forskningsmidler til, men umiddelbart ser alting helt normalt ud.«